Prøv avisen

Et kor af levende stemmer

Peer Hultbergs værk "Requiem" er blandt andet blevet tolket i lyset af det tekststed i Matthæusevangeliet, hvor Peter kommer til Jesus og spørger, hvor mange gange han skal tilgive sin broder, når han har syndet mod ham. Foto: Leif Rosas.

Peer Hultbergs "Requiem" er en monumental bog, der handler om tilværelsens smertepunkter. Man bliver aldrig færdig med at læse værket

Da Peer Hultberg døde i december 2007, mistede Danmark en af sine store forfattere. Den meget diskrete mand efterlod sig til alles forbløffelse en omfattende selvbiografi, et brev til moderen og en næsten uoverskuelig mængde dagbogsoptegnelser. Peer Hultberg var aldrig levebrødsforfatter, han var til at begynde med lektor i polsk sprog og litteratur og blev så jungiansk analytiker med egen praksis. Otte timer dagligt de fleste af ugens dage lavede han analyse med sine klienter, derefter slappede han af ved at spille klaver, og efter aftensmaden med sin samlever Alfred Wäspi tog han fat på sine litterære projekter.

LÆS OGSÅ: Vreden lever - længe efter døden

Et af de mest vellykkede projekter er det monumentale værk "Requiem", skrevet i Frankfurt am Main i årene 1981-1983. Værket indeholder ikke færre end 537 korte tekststykker, nummereret efter talrækken og omkranset af en indledning og en afslutning. Hver enkelt tekst giver stemme til en individuel person, som er plaget eller irriteret eller krænket eller oprevet over et eller andet. Smerten er i alle tilfælde relateret til en anden person. Ofte er det ret beset små forbrydelser, der er begået mod den enkelte, men i erindringens rum vokser de sig gerne store og skæbnetunge.

Det utrolige ved værket er, at det faktisk lykkes at skabe 537 individuelle personer med hver deres lille smertepunkt. Man må forestille sig, at denne menneskemasse, der for et kort øjeblik lyttes til, taler i munden på hinanden eller rettere: artikulerer deres tanker samtidig. Der er nemlig tale om indre monologer, hvori en tanker formuleres i en eneste lang sætning på mellem en halv og halvanden side.

Det litterære forbillede for "Requiem" er James Joyces "Ulysses", som Hultberg ifølge sin selvbiografi læste tre gange allerede som 15-årig. "Ulysses" afsluttes med en knap 50 sider lang indre monolog, en beskrivelse af bevidsthedens strømmende karakter, der gerne omtales med udtrykket stream of consciousness. I "Requiem" er monologerne væsentlig kortere, men til gengæld mange, mange flere.

Når Peer Hultberg blev spurgt, hvorfor der lige skulle være 537 tekststykker og to rammetekster i værket, svarede han, at det var en beslutning, han traf tidligt i processen, og at tallet er helt tilfældigt. Vores liv er ud fra et vis synspunkt styret af tilfældigheder, og ved at vælge et tilfældigt tal understreges dette vilkår.

For et par år siden fremkom dog en interessant teori, der her skal videregives. En østrigsk forfatter, Gudrun Seidenauer, foreslog i et essay, at værket skulle forstås i lyset af det tekststed i Matthæusevangeliet, hvor Peter kommer til Jesus og spørger, hvor mange gange han skal tilgive sin broder, når han har syndet mod ham. Ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange, svarer Jesus. I overført betydning skal man altså tilgive uendeligt, men læst bogstaveligt skal man lige netop tilgive hinanden 539 gange. "Requiem", der sagtens kan læses ind i denne tematik, indeholder som sagt 537 tekststykker plus to rammetekster, det vil sige 539 tekster.

Et tilfældigt sammenfald eller en skjult sammenhæng? Det må være op til den enkelte læser at afgøre, ligesom det er op til hver enkelt at finde ud af, hvornår man skal holde op med at læse i "Requiem". De færreste kan holde til at læse værket fra begyndelsen til enden. På den anden side er det kropumuligt at finde ud af, hvornår man skal holde op med at læse i tekstrækken, for der er altid en tekst mere, der står og frister. I en vis forstand er det en uendelig bog, man aldrig nogensinde bliver færdig med at læse.

kultur@k.dk

Peer Hultberg: Requiem. Udkom første gang i 1983.

I klummen "Genlæst" skriver et fast panel hver tirsdag om klassikere fra litteraturens verden. Hvis du har en idé til en klassiker, som panelet kan genlæse, så skriv til kultur@k.dk