Prøv avisen

Et livgivende mord på kommandanten

4 stjerner
Haruki Murakami er født i 1949 og har skrevet næsten 20 bøger. – Foto: Eugene Hoshiko/AP/Ritzau Scanpix

Andet og sidste bind af Haruki Murakamis både lettilgængelige og gådefulde beretning om ”Mordet på kommandanten” er nu udkommet. Romanens åndelige dimension er dragende, men samlet set er romanen for lang

Adspurgt om at sammenfatte sin store erfaring med Haruki Murakamis bøger sagde den verdensberømte japanske forfatters danske oversætter Mette Holm her i avisen i onsdags:

”En vigtig ting, som jeg synes, man virkelig lærer, når man læser Murakami, er, at japanere på mange måder er ligesom os.”

Dette indtryk bekræftes i anden del af romanen ”Mordet på kommandanten”, der nu udkommer på dansk. Her fortsætter historien om den navnløse portrætmaler, som efter en skilsmisse fra kvinden Yuzu flytter ud i en øde bjergegn og overtager et hus, der tidligere har været beboet af en berømt malerkollega, Tomohiko Amada.

Den berømte maler har mistet hukommelsen og er på plejehjem, men vender i bind 2 tilbage til atelieret i bjergene for et besigtige sit maleri, der har givet romanen sin titel, og hvis motiv stammer fra Mozarts opera ”Don Giovanni”.

Dette er langtfra den eneste henvisning til vestlig kulturhistorie i romanen, der føles meget ”hjemlig” at læse, jazzet i sin tone og anslag, som den er (komponisten Richard Strauss og forfatterne Herman Melville og T.S. Eliots værker dukker også op som vigtige referencepunkter). På et tidspunkt forsvinder den 13-årige pige Marié, der sidder model for vores hovedperson, og en del af plottet handler om jagten på hende, hvis skæbne spejles i vor hovedpersons tab af en søster.