Prøv avisen

Et manifest og hovedværk i dansk moderne kunst

Albert Mertz, der døde i 1990, virkede som maler, filmmager og collageskaber og var uddannet på Kunstakademiet i København. – Foto: Susanne Mertz.

Modernisten Albert Mertz fremlægges og fortolkes i flot udgivelse

Det spørges til tider, hvilken bog, man ville tage med på en øde ø. Det skulle jo helst være en nærmest uudtømmelig en af slagsen. Det nye værk om Albert Mertz noter og skrifter er en klar kandidat. Albert Mertz (1920-1990) er kendt for sine gentagne rød-blå kompositioner. Med de to farver modulerer kunstneren utrætteligt, med dem afsøger han det mysterium, som kunsten vitterlig er for ham.

Det, der af Mertz stilles til diskussion, er ganske simpelt forholdet mellem den foreliggende verden og kunstværket. Er kunsten en anden verden end verden? Hvad gør kunst til kunst? Mertz, der virkede som maler, filmmager og collageskaber, var uddannet på Kunstakademiet i København. Han var modernist, konstruktivist og anarkist i den forstand, at han gik planken fra 1920ernes modernisme ud.

Dengang benyttede man såkaldte readymades, foreliggende genstande fra den omgivende virkelighed, som kunstneriske udtryk. Mertz går videre og erklærer sine udklip for at være affald, skrald, rester efter en levet og oplevet virkelighed. Kunst?

Alt dette fik han under huden i Frankrig i 1960erne. Her problematiseredes selve akten at lave kunst. Selve det at ville lave kunst, skabe form er det ikke en absurditet? Skemaerne for kunstnerisk skaben er lavet; de ligger der. Hvordan undgå at følge dem? Hvad er det, der har eller kan få betydning? Form, farve, arketypiske former? Alle disse spørgsmål tumler Mertz med i sit skrevne værk, det såkaldte noteværk. Man følger simpelthen hans tankegange, hans problemstillinger så tæt, som det lader sig gøre.

Hvis denne bog bliver en slags bibel, er det fortjent. Den er vanvittigt svær og utilgængelig, men også næsten en bevidsthedsstrøm i flydende prosa, hvis man vælger bare at læse og følge ophavsmanden. Mertz og hans værk har allerede været af afgørende betydning som inspiration for unge kunstnere. Det er langt mere koncentreret om kunstens grundlæggende legitimitetsspørgsmål end eksempelvis Asger Jorns mere kvalificerende spørgsmål til kunstens opgaver, emner og samfundsbetydning.

LÆS OGSÅ: Søster Snu

Sammen med værket har Forlaget Vandkunsten trykt en scrapbog med udklip og montager fra reklamernes verden, fra den trivielle verden sammensat på ny. Ukompliceret og underligt forstyrrende ved sin blotte eksistens som bog og mystificerende ved at være til stede som en slags værk. Undrer man sig først over, hvorfor en bog er, så er man inde i Mertz og modernismens overvejelser.

Allerede som sådan virker det udgivne værk. Overvældende og overrumplende. Selv de kyndige kunsthistorikere, der skriver teksterne i værket, skal tage sig meget sammen. Desværre er det ikke alle, der mestrer formidlingen. Det kan blive ekstra svært, når de fine ord skal tage over. Men værket er der i fint boghåndværk i al sin vildskab. Til den øde ø. Husk det.