Mesterlig: Denne bog repræsenterer noget nyt i den amerikanske samtidslitteratur

”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” er titlen på vietnamesisk-amerikanske Ocean Vuongs roman, og den er lige så forunderligt skøn som bogen selv, hvis man skal tro de danske anmeldere, omend enkelte snubler lidt i det overdængede og parfumerede sprog

Mesterlig: Denne bog repræsenterer noget nyt i den amerikanske samtidslitteratur

Rygtet løb i forvejen, og lovord fra de største amerikanske aviser ramte Danmark længe før bogen selv. ”Mesterlig”, ”En fantastisk roman”, ”Ikke kortvarig smuk. Nærmere permanent vidunderlig” er blot nogle af de prædikater, som ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” (på dansk ved Caspar Eric, udkommet på C&K) har fået hæftet på sig, og romanen fra den 31-årige poetiske vidunderdreng fra Los Angeles har været ventet med spænding.

Den består af et knapt 300 sider langt essayistisk og poetisk brev fra sønnen Lille Hund til sin analfabetiske mor, og her forsøger han at generobre sin egen historie. Lille Hund blev født i Vietnam og flygtede med sin familie til USA, hvor han vokser op alene med moren og bedstemoren, der har erindringerne om de amerikanske blodsudgydelser fra Vietnam-krigen siddende dybt i sig. I USA forsøger de alle at falde til, uden det helt store held, og Lille Hund fortæller for første gang om sin oplevelse af barndommen, om traumerne, om sin forelskelse i Trevor, om stigmatiseringen ved at være vietnameser i USA, om at tilhøre underklassen og sige undskyld til alt og alle, fordi man overhovedet er til.

Men kan ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” så egentlig leve op til forventningerne? ”Stort set ja”, skriver Martin Bastkjær i sin anmeldelse i Information og uddyber:

”Ocean Vuong skriver bedst om det helt nære, om Lille Hunds hverdag med sin mor eller miljøet i den neglesalon, hvor hun arbejder. Også forholdet til Trevor er virkelig fint beskrevet. Især fordi det samtidig er en fremragende skildring af klasse og forkrøblende maskulinitet, af hvordan den eneste måde, Trevor kan leve med sin seksualitet på, er at tænke på den som noget, der går over.”

Men han har dog også et lille forbehold. Han finder nemlig, at romanen sine steder tangerer en parfumeret Gajol-æske-visdom:

”Den slags lyder måske som småting, men de fylder alligevel nok i min læseoplevelse til, at de er værd at nævne. Det ændrer dog ikke på, at ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ er en virkelig god bog. Den er brutal og øm, åben og indestængt. Vuongs skrift bevæger sig konstant i grænselandet mellem den slags poler, og det er særligt det, der gør den til en smuk og gribende roman.”

Forbehold har Henriette Bacher Lind i Morgenavisen Jyllands-Posten imidlertid ingen af. Hun giver nemlig romanen seks stjerner ud af seks mulige. Og selvom fortællingen om en ung immigrants kamp for at slippe fri af en belastende arv er set mange gange før, finder hun, at romanen er ”enestående på den langvarige måde”, at sproget er præget af ”en blid voldsomhed, en sanselig vildskab og en rå, lyrisk nerve, som får dele af den socialrealistiske skildring til at minde om et bekendende langdigt”, samt at det er svært at stoppe, når man først er begyndt:

”Den ene linje trækker den anden med sig som et åndedrag og haler læseren ind i fortællingens egen rytme, hvor pauserne er sjældne, fordi de signalerer et ophør, som fortælleren af al magt vil undgå.”

Også Jørgen Johansen er uforbeholden med ros i Berlingske, hvor der ligeledes falder seks stjerner:

”’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ er en fremragende bog, roman, eller hvilken betegnelse man nu vælger. Stærke følelser, poetiske øjeblikke midt i midlertidigheden, træfsikre portrætter og smertende præcise miljøskildringer fra både morens skønhedssalon og sønnens tobaksfarm gør Ocean Vuongs vietnamesisk-amerikanske historie til en stor og usædvanlig oplevelse.”

Netop genren er noget af det, som anmelderne kredser om. Fra Jørgen Johansen er der ros til oversætter Caspar Eric, der ”krydser suverænt frem og tilbage mellem en lang række forskellige litterære former” og fra Michael Bach Henriksen i Kristeligt Dagblad en konstatering af, at kritikerens lyst til at klassificere delvis kommer til kort, når det gælder Ocean Vuong og hans roman. Den repræsenterer nemlig noget nyt i den ambitiøse amerikanske samtidslitteratur, og de lige dele Vietnamkrigs-roman, coming of age-fortælling og brevroman bliver fornemt bundet sammen af det poetiske:

”Mange steder umanerligt smukt, men enkelte steder for nemt, for smart (…)”.

Michael Bach Henriksen mener således ikke, at Ocean Vuongs billedophobning altid rammer lige plet med de mange luftige billeder og abstrakte størrelser, men konkluderer ikke desto mindre:

”Bundlinjen er imidlertid, at Vuong med ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ har skabt noget nyt. Nogle af kritikerens værktøjer kan bruges, men bogen er mere end ’kun’ en roman om identitet, transnationalitet, Vietnam og USA, mor og søn. Den er i det stærkt personlige præg måske tidstypisk, men den er i de mange poetiske indslag også evig. Det er godt, at kritikeren ikke skal vejlede om, hvordan Vuong kommer videre herfra, for har han skrevet det hele med denne ambitiøse bog? Også her kommer den litterære værktøjskasse lidt til kort. Den kan indkredse, men ikke vejlede. Dét finder Vuong nu nok også selv ud af. Interessant bliver det at følge ham på vejen videre.”

Det bliver til fire stjerner ud af seks mulige, mens der er fem hjerter ud af seks i Politiken, hvor Mikkel Krause Frantzen konstaterer, at Ocean Vuong er en sand mester i at flette alle sine historier sammen:

”De vikler sig ind og ud af hinanden, ligesom fortid og nutid gør det, og mormorens og morens og hans egen historie gør det, frem og tilbage, ind og ud. Den elegante form og komposition modsvares af et sprog, der er præcist og poetisk, nænsomt og hårdt (og til tider meget humoristisk).”

Og sluttelig roser han ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” for, at det poetiske hele tiden er til stede:

”Der er så mange oneliners, så meget poesi i denne roman, som jeg faktisk synes overgår det, Vuongs læremester, Ben Lerner, har skrevet. Det siger ikke så lidt.”

”Bogen i tiden” skriver om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.

Læs anmeldelse af bogen på