Da Erling Lindgren blev spurgt, om han kunne tænke sig at sætte musik til et moderne påskeoratorium med tekster af Lisbeth Smedegaard Andersen, var organisten ved Lemvig Kirke meget hurtig til at svare ja.
”Det er jo en fantastisk opgave at få. Påskefortællingen er nok det største drama i historien med et følelsesregister, der spænder fra den dybeste sorg og afmagt til den mest berusende glæde og det største livgivende håb. Det er utroligt spændende som komponist at arbejde med så mange følelser i musikken, og samtidig er netop påsken og opstandelsen et omdrejningspunkt for hele vores kultur, hvad enten du er troende eller ej. At give netop dén fortælling et moderne udtryk var derfor virkelig interessant at arbejde med,” fortæller Erling Lindgren.
Det moderne påskeoratorium, han skrev musik til, bærer titlen ”På vinger af håb” og blev bestilt af Langenæskirken i Aarhus, hvor det blev uropført i 2011. Siden har det været opført et par andre steder i landet også, men det er først i år, at oratoriet kan høres på Lindgrens hjemegn, når det umiddelbart efter påske opføres i tre lokale kirker. Blandt andet Lemvig Kirke.
Denne torsdag formiddag sidder byens organist, Erling Lindgren, ved siden af byens salmedigter, Lars Busk Sørensen, på kirkekontoret midt på torvet, lige ved siden af fjordbyens nykalkede 1200-tals-kirke.
De to mænd kender hinanden særdeles godt og har arbejdet sammen flere gange. Men ikke om påskeoratorierne. For Lars Busk Sørensens påskesalmer har musik af vennen Willy Egmose. Salmerne er skrevet ud fra de ni påskebilleder i Emil Noldes altertavle, og oratoriet blev færdigt i 2013 under titlen ”Kristi Liv”.
”Påsken er jo den historie, vi lever hele vores kristne liv på, og derfor er den også så interessant at arbejde med. Umiddelbart er det nemt for os at skrive om korsfæstelsen. Det kan vi nærmest gøre helt bogstaveligt, og vi har allesammen erfaringer af dyb smerte og sorg. Det er straks sværere med opstandelsen, for her hører vores erfaringer op. Det er derfor, vi så tit bruger naturbilleder til at illustrere opstandelsen: påskeliljen, der titter frem, eller solen, der atter står op. Men det er jo netop opstandelsen, der er det altafgørende i påsken, og derfor vi holder gudstjeneste hver søndag. Så det er også den begivenhed, der som salmedigter er den allermest spændende udfordring,” siger Lars Busk Sørensen.
Når vi ellers taler om påske-oratorier, er det især barokmusikkens mester Bach, der falder lige for. Men Lindgren og Busk Sørensen er enige om, at det er vigtigt for os at tilføre påskefortællingen et mere moderne udtryk.
”Den klassiske musik er ufattelig smuk og bevægende, men den har udspillet sin rolle som et moderne eller tidssvarende udtryk. For mig at se skete der virkelig en musikalsk landvinding, da den rytmiske musik fik lov til at komme ind i kirken. Men mit ideal er nok en symbiose af de to musikformer, for hvis musikken er rent rytmisk, rammer den for mig at se ikke folkesjælen eller den fællesnerve, som salmerne meget gerne skulle repræsentere,” forklarer Erling Lindgren.
Også teksterne skal ifølge Lars Busk Sørensen sættes ind i en moderne kontekst.
”I dag er vi nødt til at tage højde for, at vi lever med en helt anden viden og et andet verdensbillede, end vi gjorde på både Luthers, Kingos og Grundtvigs tid. Vi kan for eksempel ikke skrive salmer, som om naturvidenskaben ikke var der. Og derfor kan vi heller i den moderne fortolkning udtrykke troens undere så bogstaveligt som de gamle salmedigtere. Vi må derimod tage med, at vi blandt andet har set billeder af jorden udefra, som blot én planet blandt andre, og at vi lever i et meget mere individualiseret samfund, end de gamle salmedigtere gjorde. Vi har også en viden om, at vores adfærd har haft konsekvenser for klimaet og for miljøet. Så man kan sige, at de moderne salmer skal afspejle, at vi lever med en viden og et ansvar om at være Guds voksne børn, der ikke kan tillade sig at opføre sig som skødebørn, der klynker og piver.”
Endelig handler det selvfølgelig også om at få tekst og musik til at gå op i en højere enhed.
”Man kan vel sige, at kunsten består i at få teksten og musikken til at forelske sig i hinanden – og når det så handler om et værk som påskefortællingen, at de formår at gøre det på en måde, så én plus én ikke kun giver to, men måske nærmere tre eller fire,” siger Erling Lindgren.
Ud over at få ord og klange til at gå op i en højere en- eller flerhed, så har arbejdet med oratorierne også været en personlig lærerig proces, fortæller salmedigter Lars Busk Sørensen:
”Ved at arbejde så tæt med påskens begivenheder er jeg også kommet tættere på min egen tro. Jeg har på en måde været i nærkamp med den. Og selv om det kan være svært at forholde sig til opstandelsen, så har jeg i hvert fald fundet ud af, at det er meget sværere at opgive troen på den end at holde fast.”