Et rigt liv trods depressioner

Asger Baunsbak-Jensen måtte fravælge livet som politiker på grund af depression. Lidelsen, siger han, var gået i arv fra hans far, men det var ikke noget, man snakkede om. Nu har han skrevet bogen "Hemmeligheder", for depression bør ikke være tabu

Asger Baunsbak-Jensen kunne ikke klare livet som politiker på grund af sine depressioner, men han har trods det et rigt liv, fortæller han.
Asger Baunsbak-Jensen kunne ikke klare livet som politiker på grund af sine depressioner, men han har trods det et rigt liv, fortæller han. . Foto: Morten Langkilde/ritzau.

For 30 år siden var der også valgkamp som nu, og daværende landsformand for Det Radikale Venstre, Asger Baunsbak-Jensen, var under voldsomt pres for at stille op for sit parti. Men han takkede nej.

Jeg gav aldrig en forklaring, men årsagen var, at jeg hvert år kæmper med depression, og jeg kunne ikke stå i en valgkamp, som politikerne gør det i disse dage, med et filter for mine øjne på grund af sygdommen, siger Asger Baunsbak-Jensen.

Depressionerne gik i arv

På fredag udkommer hans seneste bog Hemmeligheden, der er hans personlige beretning om, hvordan det var at vokse op med en depressiv far og siden konstatere, at man har arvet lidelsen. Men bogen handler også om, hvordan han trods tilbagevendende depressioner og angstanfald har haft et rigt liv og en spændende karriere.

Det har været smertefuldt for mig at sige nej til en politisk karriere på Christiansborg, for jeg føler, at jeg har en politisk åre og vil gerne engagere mig i samfundet og være med til at ændre det, siger Asger Baunsbak-Jensen.

Han tager imod i sit hjem i Farum, hvor levende lys skaber varme i hjemmet, mens regn og rusk hærger udenfor. Han lægger ikke skjul på, at netop denne årstid er den værste for en mand, der har kendt til angst og depression siden barndommen, og som hvert år på denne tid må kæmpe mod initiativløshed, søvnløshed og manglende handlekraft.

Det er svært at tale om depressioner

Barndommen igennem satte hans fars tilbagevendende depressioner deres præg på livet i den lille landejendom ved Holbæk, og da Asger Baunsbak-Jensen var først i 20'erne, stod det lysende klart, at lidelsen var gået i arv. Trods de mørke sider har Asger Baunsbak-Jensen imidlertid haft en omfangsrig karriere som lærer, undervisningsdirektør, præst og partiformand, og han har gennem årene lært at disciplinere sin sygdom. Dog er det blevet til to alvorlige depressioner for henholdsvis 20 og 30 år siden.

Læg mærke til, at de indtraf, før der kom antidepressiv behandling. De sidste 15 år har jeg hvert år på denne tid taget depressionspiller, og de er et absolut gode. De letter ganske enkelt stemningslejet, siger Asger Baunsbak-Jensen.

Han har valgt at kalde sin bog for Hemmeligheden, fordi depression i hans familie som i mange andre har været tabubelagt. Som barn lærte han at dække over faderens dårlige nerver, som tilstanden blev kaldt, og det er først i de senere år, at Asger Baunsbak-Jensen selv har været åben om sin lidelse og blandt andet har holdt adskillige foredrag om den.

Hvis jeg havde været 40 år i dag, tror jeg ikke, at jeg ville turde tale så åbent om depressionerne. Jeg har altid været nervøs for, om folk ville betragte mig som syg, og jeg har aldrig ønsket, at sygdommen skulle invalidere mig. Depression er et tabu. Jeg nåede aldrig at tale med far om det, og jeg har heller aldrig på tomandshånd talt med mine egne sønner om mine depressioner. Det kommer for tæt på, siger Asger Baunsbak-Jensen, og fortsætter:

Depression er en sygdom, og bør ikke tabuiseres

De fleste, der bliver ramt af en psykisk lidelse, holder det hemmeligt. Man er bange for, at omgivelserne ikke forstår sygdommen og bange for at blive marginaliseret på arbejdspladsen. Jeg vil gerne være med til at vise, at såvel en diskusprolaps som en depression er almindelige sygdomme. Depressionen er bare det mest smertefulde jeg ved det, for jeg har prøvet begge dele, siger han.

I 1984 lod Asger Baunsbak-Jensen sig trods sine tilbagevendende depressioner overtale til at stille op til Folketinget. Han blev valgt ind, men efter bare få måneder måtte han overlade pladsen til sin suppleant.

Jeg blev dårlig og fik ondt i hjertet. Men rent faktisk fejlede jeg ikke noget fysisk, det er bare sådan, at når man fejler noget med psyken, dækker man sig ind under en fysisk lidelse, siger han.

I de allersorteste stunder har tanken strejfet ham, om han skulle gøre en ende på sine lidelser, men han gjorde aldrig alvor af tankerne.

Jeg ville aldrig byde mine børn, at jeg var så syg, at jeg ikke kunne leve. Min religiøse overbevisning har støttet mig i de stunder. Troen på at jeg var beskyttet af Gud, når Djævelen stak sit fjæs frem. Men jeg vil gerne understrege, at tro ikke er en garanti mod mørke perioder.