Et rum til at skabe på kunstens præmisser

Hanne Stubbe Teglbjærg, psykiatrisk overlæge og kunstterapeut, gør i ny bog op med dogmet om, at kunstterapi først og fremmest er analyserende. Hun indfører begrebet skabende kunstterapi

"Jeg vælger uden tøven at kalde mange af de værker, patienterne skaber med deres hjerteblod, for kunst," siger Johanne Stubbe Teglbjærg, der har skrevet bogen "Skabende kunstterapi".
"Jeg vælger uden tøven at kalde mange af de værker, patienterne skaber med deres hjerteblod, for kunst," siger Johanne Stubbe Teglbjærg, der har skrevet bogen "Skabende kunstterapi". Foto: Lars Aarø/Fokus.

For over 20 år siden, da hun var nyudklækket læge og nyskilt, mødte Hanne Stubbe Teglbjærg billedkunstneren Majken Jakobi. Det møde blev den indirekte anledning til, at Hanne Stubbe Teglbjærg besluttede sig til at bygge bro mellem to umiddelbart ret uforenelige størrelser: lægevidenskaben og kunsten.

I denne uge udkommer hendes bog "Skabende kunstterapi", hvor hun blandt andet slår fast, at kunstterapi kan øge menneskers selverfaring og dermed styrke deres relationer til omverdenen, deres identitet og handlekraft. Og at især mennesker med psykiatriske lidelser kan have stor gavn af at skabe kunst.

LÆS OGSÅ: Kunst hjælper psykisk syge

Hanne Stubbe Teglbjærg elskede formningstimerne i skolen. Der kunne hun arbejde med sine hænder og skabe noget, som var helt hendes eget. Samtidig var hun med en mor, der var jungiansk psykoterapeut, vant til altid at skulle analyseres. I mødet med Majken Jakobi opdagede hun, hvordan kunsten trak hende væk fra det analytiske og på en måde slap hende fri.

"Det var helt klart en terapeutisk proces for mig, fordi det hjalp mig med at komme igennem en krise, men samtidig tændte det mig fagligt, fordi jeg opdagede, at her var noget, der var virksomt," fortæller Hanne Stubbe Teglbjærg.

Vi drikker kaffe på hendes kontor på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus, hvor væggene er fyldt med billedkunst, og hvor hun nyder at sidde med den spritnye bog i hænderne. Den er resultatet af mange års arbejde med kunstterapi, blandt andet et forskningsprojekt, hvor hun har påvist, at en gruppe patienter med skizofreni fik det mærkbart bedre gennem kunstterapi.

Begrebet skabende kunstterapi er nyt og er skabt til bogen af Hanne Stubbe Teglbjærg. Med det gør hun op med et dogme om, at kunstterapi først og fremmest er analyserende, og at processen med eksempelvis at male et billede er vigtigere end det værk, der kommer ud af det. Den skabende kunstterapi læner sig tættere op ad kunsten end ad psykologien.

"I den skabende kunstterapi tilbyder vi et rum til at skabe på kunstens præmisser. Måske finder vi ingenting, eller måske finder vi noget helt andet end det, vi søger. Det overraskende er, at netop idet vi giver afkald på at finde noget bestemt, vil der ofte dukke nye muligheder op," siger Hanne Stubbe Teglbjærg.

Hun erkender, at hun er lidt af en pioner på det felt, hvor hun søger at skelne mellem den analytiske kunstterapi og den skabende. På dansk findes der stort set ingen forskning på området og også den internationale faglitteratur er noget "ulden", mener hun.

"Mange vil hævde, at kunst ikke kan brugs til terapi eller andre formål, uden at den tabes, og at kunstterapi derfor intet har med kunst at gøre. Men jeg vælger uden tøven at kalde mange af de værker, patienterne skaber med deres hjerteblod, for kunst," siger overlægen og slår samtidig fast, at frem for kun at være psykoterapi, som benytter kunst, er skabende kunstterapi et arbejde på kunstens betingelser.

"Kunsten tvinger os ind i et ukendt rum, hvor vi bliver nødt til at åbne alle sanser og gribe det, som kommer. Her kan ingen være eksperter," siger Hanne Stubbe Teglbjærg.

Nu skulle man så tro, at man blot kunne levere nogle tomme lærreder, et par spande maling og en håndfuld pensler til psykiatriske patienter eller andre med "ondt i livet", og så gik resten af sig selv. Men selvom Hanne Stubbe Teglbjærg går ind for at tage meget af behandlingsmagten fra terapeuterne, mener hun omvendt, at der er et stort behov for uddannelse og forskning i skabende kunstterapi.

"Det kan virke paradoksalt, men det kræver viden og professionalitet at håndtere en terapi, hvor der ikke er klare behandlingsanvisninger. I stedet må vi prøve at forstå noget, som vi aldrig vil komme til helt at forstå. At forstå kunsten kalder dybest set på et forsøg på at forstå, hvad det vil sige at være menneske," mener hun.

Hanne Stubbe Teglbjærg mener, at der er et "larmende behov" for mere og bedre uddannelse af kunstterapeuter i Danmark, og hvis kunstterapien skal bruges til at behandle syge mennesker, er det vigtigt, at samfundet påtager sig opgaven. Hendes store ønske er, at kunstterapi på et tidspunkt vil blive udbudt som studieretning på Aarhus Universitet, på samme måde som musikterapi er det på Aalborg Universitet.

"Kun ved at knytte uddannelsen til et universitet vil man sikre forskning og dermed på længere sigt sikre det bedste tilbud til psykiatriske patienter," siger hun.

washuus@k.dk