Prøv avisen

Kirkerummets særlige juleskab åbner låger til adventstiden

Erik Hagens' billeder er karakteristiske ved et mylder af detaljer. Det gælder også Skovlunde Kirkes nye juletavle, der her ses i sin opslåede, tre-fløjede stand: Til venstre: Forårsmorgen med idyl og bebudelse i Skovlunde, hvor Maria bor i campingvogn. I midten julenat, hvor Jesus fødes under en viadukt på Frederikssundsvej. Fødslen er for ”alle folkeslag” og skaber trafikkaos, bemærk her blandt andet containeren med flygtninge nederst til venstre. Men Jesus er også ”et tegn til modsigelse”, og billedrækken slutter i martyriet Sank Stefans dag, 2. juledag, hvor julenattens glade mylder nu, i det tredje billede, forvandles til en grå krigszone, og nederst i billedet overfald og et mord - som på martyren Stefanus. - Foto: Petra Theibel Jacobsen. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Skovlunde Kirke er kommet endnu et skridt i Erik Hagens' storslåede bibelfortælling med trefløjede vægskabe til kirkeårets højtider

Når skabet er lukket i, glider det næsten i ét med væggen, for kirkerummets røde mursten er malet på ydersiden af lågerne, så kun kvinden, der varsomt bærer sit nyfødte barn til dåb i Skovlunde Kirke, træder frem. Lidt grov og slidt ser hun ud, uden forloren forskønnelse. Som et menneske hentet lige ud af virkeligheden.

Hvad ”Skovlunde-madonnaen” på juleskabets yderside da også er. I hvert fald er hun inspireret af søndagenes dåb i kirken, hvor kunstneren Erik Hagens diskret har skitseret på små lapper krøllet papir. Dansk kunsts store historiefortæller og skildrer af nutidsmenneskets kaotiske virkelighed henter sin inspiration direkte i verden omkring sig. Det gælder også, når han som i Skovlunde ved København maler kirkekunst.

Første søndag i advent indviede man her Hagens' nye advents- og juleskab og er derved kommet endnu et skridt i hans væghængte store bibelfortælling med skabe til kirkeårets højtider. Som middelalderens tredelte altertavler skal de i løbet af kirkeåret åbnes og lukkes i takt med højtiderne, fra advent til påske og pinse og den lange trinitatistid, frem til endnu en rundgang i et nyt kirkeår.

Udsmykningen af Skovlunde Kirke sker som led i menighedsrådets plan om fornyelse og ”opgradering” af den stilfærdige rødstenskirke fra 1972. Med Erik Hagens' højtidsskabe på væggene får den nu en unik kirkekunst, som udmærker sig ved et markant, nutidigt bud på bibeltolkning og -fortælling. Det Nye og Det Gamle Testamentes 2000-årige tekst udlagt i vores tid.

Sidste år blev det første af kirkeudsmykningens i alt seks billedskabe - ”pinseskabet” - indviet. Efter ”advents- og juleskabet” følger det store ”påskeskab”, og siden kommer der billedskabe for helligtrekonger/fastelavn samt trinitatistiden. Foruden et skab, der kan lukkes op til et motiv, hvor mennesker svæver ud i verden, båret af kirkens forkyndelse. Erik Hagens håber at have hele udsmykningen færdig om et par år.

Det netop indviede advents- og juleskab er næsten to meter højt og måler tre meter i udslået stand. I forhold til udsmykningens øvrige billedskabe udmærker det sig ved også at omfatte fire små låger, som kan åbnes successivt de fire advents-søndage, hvorved skabets afmalede kirkemur lidt efter lidt forvandles til en dansk vinterskov som baggrund for de Esajas-tekster fra Det Gamle Testamente, der læses i kirken i adventstiden som optakt til julens inkarnation. Som blandt andet denne meget kendte: ”Men der skyder en kvist fra Isajs stub”, Esajas 11,1.

I takt med at de fire advents-låger åbnes, får ”Skovlunde-madonnaen” dermed selskab af et stort, rankt grantræ. Julestemningen kulminerer til sidst, når de to store låger til skabets hovedmotiver åbnes ind til den nutidige julefortælling, som er Erik Hagens' billed-bud på de bibelske tekster til højtiden.

Her er ingen stald og krybbe, ingen hyrder på marken eller dekorative engle. Maria bor i en campingvogn, hvor hun en tidlig forårsmorgen i Skovlunde modtager bebudelsen. Ni måneder senere føder hun Jesus under en viadukt på Frederikssundsvej, som går gennem Skovlunde. Fødslen skaber trafikkaos. Lastbilerne standser, mennesker myldrer til, og i mylderet ser man også en container med flygtninge. For som Matthæusevangeliet skriver i kapitel 28, 19, citeret på rammen, er der tale om en begivenhed for alle folkeslag.

Men Jesus er også - med citat af gamle Simeon i Lu-kasevangeliet 2,34 - et tegn til modsigelse, og tavlens tredje og sidste billede slutter i martyriet Sankt Stefans dag, anden juledag, hvor julenats liv og mylder er forvandlet til en krigszone med kampvogne på vejen og mord: ”De trak ham uden for byen og begyndte at stene ham.” Apostlenes Gerninger 7, 58.

Erik Hagens voksede op i et ikke-kristent hjem, men gik med sin farmor i kirke i Nykøbing Falster og blev påvirket af den danske jesuiterpræst Peter Tantholt Hansen (1929 -2010), som han besøgte i Sydamerika. Peter Tantholt boede og arbejdede sine sidste 30 år blandt inkaernes efterkommere i et afsides bjergområde i Peru.

”Hans kristendomsopfattelse, som betød, at han aktivt gik ud og hjalp de allerfattigste, blev en stor inspiration for mig,” siger Erik Hagens.

”Den Jesus, vi læser om i Bibelen, er jo en meget sammensat person, og jeg synes, at man i kirken har en tendens til at overse, hvor kritisk han var over for det samfund, han levede i. Hvor han jo angriber uhæderlighed og udbytning og kræver af os, at vi tager os af hinanden.

Hos Jesus mødes modsætningerne: Han var den hengivne, kærlige forsoner og frelser, men også stridsmanden, der satte sig op imod konventioner og normer. En karismatisk samfundsomstyrter, hvilket jo førte ham til korset. Selv om Bibelen fortæller om begivenheder for 2000 år siden, er de lige til at overføre til nutidens samfundsforhold; mere har verden ikke forandret sig. Det kan godt være, han selv kaldte sig for 'Guds søn', det gjorde han sandsynligvis, men for mig var Jesus i den grad et menneske her på jorden, og det er den Jesus, jeg forsøger at skildre i mine bibelske billeder.”

Akkurat, som Erik Hagens har gjort det i det 40 meter lange vægmaleri ”EsbjergEvangeliet” fra 2003-05, der er hans billedrige vision af Jesu møde med velfærdsstatens Danmark.

Som på EsbjergEvangeliet får man også i Hagens' kirkekunst i Skovlunde hjælp fra bibelcitater og bibelhenvisninger. Dem vil der være 80-90 af, når udsmykningen i Skovlunde, til i alt omkring to millioner kroner, er afsluttet.

Erik Hagens med det lukkede skab, hvor der er malet mursten på ydersiden af lågerne, så det i lukket tilstand kun er ”Skovlunde-madonnaen”, der træder frem, på vej op ad kirke-gulvet med sin nyfødte til dåb. Foto: Petra Theibel Jacobsen