Instruktøren Morgan Matthews stod i 2007 bag dokumentarfilmen ”Beautiful Young Minds” om en gruppe studenter, der deltog i den Internationale Olympiade i Matematik. Dokumentaren blev flot modtaget af kritikerne og blev nomineret til flere priser.
Med udgangspunkt i denne film har Matthews nu begået ”X+Y”, der er en gribende spillefilm om emnet. I filmen følger vi drengen Nathan (Asa Butterfield). Nathan er diagnosticeret med autisme og Aspergers syndrom. Han er højt begavet, men har svært ved at forstå og udtrykke sig følelsesmæssigt samt at begå sig blandt jævnaldrende. Han interesserer sig for tal, mønstre og farver, er ekstrem følsom over for lys og udviser tvangsadfærd. Forholdet til hans mor, Julie (Sally Hawkins), knirker, selvom hun gør alt for at forstå hans komplicerede sind. Den eneste, han virkelig kan kommunikere med, er hans far. Da han dør ved en bilulykke, synker Nathans verden i grus.
Skolen roser Nathans store matematiske talent, men beklager hans asociale adfærd. En af lærerne på skolen, den skleroseramte midaldrende Martin (Rafe Spall), der som ung deltog i det matematiske OL, tilbyder at undervise Nathan med henblik på at få ham udtaget til en træningslejr i Taipei, hvor særligt matematikbegavede unge skal konkurrere om at blive udtaget til OL.
Det lykkes Nathan at blive optaget til træningslejren. Her møder han andre unge med samme nørdede interesse, herunder også autistiske unge, der er endnu mere plaget end han. Tøvende og uendeligt langsomt kommer han ud af sin skal ikke mindst ved hjælp af den kloge og smukke kinesiske udadvendte pige Zhang Mei (Jo Yang). Spørgsmålet er, om Nathan er så god til matematik, at han bliver en af de få heldige, der bliver udtaget til den OL i matematik, som skal holdes på Trinity College i Cambridge.
”X+Y” handler ikke så meget om matematik, men mere om at lære at acceptere vores forskelligheder, herunder at acceptere, at man er den, man er, og at ingen er fuldkommen. Måske banalt, men vigtigt ikke mindst for unge, der lider af autisme. I det hele taget er denne film en øjenåbner om emnet autisme. Kender man ikke et barn, der er autist, er man nok ikke opmærksom på, hvor hårdt livet kan være for det autistiske barn, men også for forældrene. Julie vier sit liv til Nathan, men bliver konstant afvist. Jo mere kærlig og opofrende hun er, jo mere affærdiger han hende. Han forstår simpelt hen ikke hendes sprog og hun ikke hans.
Filmen har flere plots. For eksempel historien om matematiklæreren Martin, hans fremadskridende sygdom, hans alkoholproblem og ikke mindst hans forhold til Julie. Begge to ensomme og famlende mennesker, der kæmper for samme sag.
”X+Y” er, på trods af, at den paradoksalt nok netop handler om en dreng, der er følelsesmæssigt hæmmet, en stærk følelsesladet film.
Den 18-årige engelske Butterfield er fremragende som den socialt handicappede Nathan. Han spiller så overbevisende, at man fuldstændig glemmer, at der er tale om fiktion. På trods af sin unge alder har han spillet med i adskillige store film som Mark Hermans ”Drengen i den stribede pyjamas” (2008) og Martin Scorseses ”Hugo” (2011).
Hawkins og Spall er garvede skuespillere med en masse erfaring. Det fornemmer man tydeligt i deres spil. Man føler dybt med dem alle tre. Slutningen på denne tankevækkende film, der har vundet flere priser, er overraskende. Gå ind og se den og bliv grebet.
kultur@k.dk