”Et sekunds lykke” er en rørende film om det fornedrede menneske, der rejser sig på trods

Den kinesiske instruktør Zhang Yimou har skabt en kærlig og diskret kritisk film om at finde vej i en ideologisk ørken

 Yi Zhang og Haocun Liu spiller de bærende roller som henholdsvis fange på flugt fra "opdragelseslejr" og en ung, forældreløs kvinde, der minder mere om hinanden, end de i begyndelse vil stå ved i Zhang Yimous rørende film ”Et sekunds lykke”.
Yi Zhang og Haocun Liu spiller de bærende roller som henholdsvis fange på flugt fra "opdragelseslejr" og en ung, forældreløs kvinde, der minder mere om hinanden, end de i begyndelse vil stå ved i Zhang Yimous rørende film ”Et sekunds lykke”. Stillfoto: Another World Entertainment

I billedmageren Zhang Yimous aktuelle film "Et sekunds lykke" spiller ørkenen en stor rolle. Det er den, menneskene færdes i. Her mødes de, her skilles de, og her transporteres de til destinationer, der både rummer en mulig lykke og en mulig fortabelse. I ørkenen sander ting til og forsvinder, mens andet opstår.

Det er den kinesiske ørken. Et goldt ideologisk landskab. Handlingen udspiller sig under formand Maos såkaldte ”kulturrevolution”, der bragte den eksisterende undertrykkelse til nye uanede højder med en grænseløs totalitarisme. I periferien af det umenneskelige system færdes to eksistenser: dels en fange på flugt fra en ”opdragelsesanstalt”, spillet af Yi Zhang. Hans mål med flugten er at komme til at se en af regimets ugerevyer på en filmstrimmel, hvori hans datter angiveligt optræder i propagandamaskinen. Dels en ganske ung forældreløs kvinde, spillet af Haocun Liu, der er ude efter filmstrimlen af celluloid af ganske andre grunde. Men de to er fælles om at være uønskede eller ligefrem ”skadelige elementer”.

”Et sekunds lykke” fletter gradvist disse to livsskæbner sammen. Det er jo ikke tilfældigt, at det sker netop ved hjælp af filmmediets magiske kraft og store betydning. Den er i den henseende en ”metafilm”, hvor instruktøren understreger kunstens - i dette tilfælde filmkunstens – betydning og dermed også peger på sin egen metier. ”Et sekunds lykke” er som altid, når det gælder Zhang Yimou – manden bag film som ”Under den røde lygte”, ”Hero” og ”House of the Flyind Daggers” - utrolig flot filmet med sanseligt nærværende, anskuelige og dramatiske kompositioner.

I vigtige dele af filmen flyttes handlingen til den lokale landsbys gamle biograf, hvor den magtfulde lokale leder Mr. Movie (Wei Fan) styrer begivenhederne, herunder hvad folk må se og ikke se. Og er der ikke film på lærredet, underholder publikum sig med et skyggespil, der ikke lader Ingmar Bergmans ”Laterna Magica” meget efter. Den fatale ugerevy, som de to hovedpersoner stræber efter med betydelig risiko, er blevet tabt bag en vogn, spolen er rullet ud og filtret sammen med alt det støv, der er gennemgående i filmens landskab. Landsbyens beboere sættes til at rense ugerevyen, som var det en helligdom.

Filmens titel ”Et sekunds lykke” vidner om, hvad der sker, da fangen efter talrige genvordigheder endelig får set den kornede og ridsede filmstrimmel. Det er det øjeblik, hvor hans datter, som han ikke har set i otte års isolation i straffelejren, toner frem i filmen. Et øjeblik, der kalder på en gentagelse. Men måske kommer denne gentagelse ikke i den form, som dette mishandlede menneske har tænkt sig og ofret alt på. Måske ligger udfrielsen ikke i en laset propagandafilms lille klip, men i mødet med et andet, fysisk tilstedeværende menneske. Det umage par – fangen og den forældreløse unge kvinde – minder mere om hinanden og trænger mere til hinanden, end de ved filmens begyndelse vil være ved.

Det både humanistiske og kritiske potentiale i ”Et sekunds lykke” ligger i fremhævelsen af denne menneskelige faktor. Midt i en ideologisk tvangs- og straffelogik fuld af forræderiske fælder og angiveri, er det disse to mennesker, der intet ejer andet end deres følelser og sidste selvværd, der hører fremtiden til. Rippet for alt og på kanten af systemet er kun de i stand til at finde helt ind til det sandt menneskelige. Historien er – eller bør være – på ofrenes side.

”Et sekunds lykke” er en rørende og kærlig film om det fornedrede menneskes evne til at yde modstand og rejse sig på trods. Zhang Yimou forløser fintmærkende dette budskab.

Et sekunds lykke (Yi miao zhong). Instruktion: Zhang Yimou. Manus: Zhang Yimou og Jingzhi Zou efter roman af Geling Yan. Foto: Xiaoding Zhao. 104 minutter. Kina 2020. Havde premiere i Danmark den 21. juli. Vises i udvalgte biografer over hele landet.