Mark Forstaters bog er den besynderligste, jeg har haft i hænderne gennem 15 år som anmelder. Der er tale om en dansk oversættelse af en engelsk oversættelse fra 1862 af den romerske kejser Marcus Aurelius' værk »Til sig selv«, som er en række spændende betragtninger inspireret af stoisk filosofi. Denne ældre oversættelse har Mark Forstater moderniseret, omredigeret og forsynet med indleding, og nu er den altså blevet oversat til dansk.
Allerede her vil nogle stoppe og sige: »Jamen, holdt, det er da helt galt. Skal Marcus Aurelius udgives igen på engelsk eller dansk, skal han da oversættes fra originalen, altså den græske tekst.« Og den er også helt gal. Af tre grunde.
For det første er en oversættelse af en bearbejdet oversættelse uinteressant. Ved enhver oversættelse støder oversætteren på begreber i originalen, som ikke kan oversættes til et præcist tilsvarende begreb på det andet sprog. Så træffer man det valg, der medfører det mindste tab i betydning og i saft og kraft. Dette forhold har Mark Forstater ikke begreb om, for han skriver, »da jeg ikke kan læse oldgræsk, kunne jeg jo ikke bare give mig til at oversætte teksten. Jeg fandt en henvisning til en oversættelse af George Long fra 1862, som skulle være ordret og helt nøjagtig... så jeg gav mig til at omskrive hans gamle victorianske engelsk til nutidigt sprog.«
Men der findes ikke sådan noget som en ordret og helt nøjagtig oversættelse, og når man læser denne oversættelse af en bearbejdning af en oversættelse, bemærker man også, at sproget er helt uden den saft og kraft, som originalen til fulde og den seneste danske oversættelse i vid udstrækning har.
For det andet har Forstater udeladt halvdelen af teksten og flyttet rundt på resten, så denne udgave kan overhovedet ikke bruges til at slå op i, når man finder en henvisning til Marcus Aurelius' værk. Ret upraktisk.
For det tredje har Mark Forstater skrevet en højstemt indledning, som ikke er god. Dens indhold er kort fortalt, at Marcus Aurelius' tanker er sådan, at i dem ligger kimen til de fleste andre værdifulde tanker, og kun ved at læse dem kan vi redde verden fra alle de farer, der truer. Jeg skal være den sidste til at fraråde nogen at læse Marcus Aurelius' spændende værk, men at tillægge det denne betydning er bare for meget.
Når der alligevel er grund til at hæfte sig ved et anerkendt dansk forlags udgivelse af denne bog, er det, fordi den viser, at der er ved at ske et traditionstab. Det gælder for det første kendskabet til de klassiske sprog, siden man begynder at oversætte græske værker fra engelsk. Men - og det er endnu værre - der tabes i disse år også en grundlæggende viden om, hvad sprog og oversættelser i virkeligheden er, og hvilke tab der sker ved en oversættelse.
Det er et problem, når ikke bare folk i al almindelighed, men også forfattere og andre i forlagsbranchen tror, at der findes ordrette og helt nøjagtige oversættelser, og at man lige så godt kan arbejde på grundlag af en oversættelse som på grundlag af en original. Det baner vejen for en kultur, der i første omgang nøjes med engelsk som eneste fremmedsprog, i næste omgang stiller sig tilfreds med maskinoversættelser uden at ane, hvilket kulturelt, sprogligt eller intellektuelt tab vi har lidt.
Men uanset det er Marcus Aurelius' værk spændende, og det blev for nogle år siden udgivet af Det lille Forlag under titlen »Meditationer«, endda med en fin indledning af Villy Sørensen. En af hans mange kvaliteter var i øvrigt kendskab til sprog, også de klassiske.
Mark Forstater: Marcus Aurelius - tanker om livet og væren. På dansk ved Vibeke Houstrup. 180 sider. 229 kr. Lindhardt og Ringhof.