Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?
Det har været en bog, der har været rigtig mange år undervejs. Jeg vil nærmest kalde den en langtidssimreret. Det begyndte egentlig en aften i midten af 90'erne. På det tidspunkt var jeg historiestuderende. Jeg var begyndt at interessere mig for dansk højreradikalisme og nazisme, og jeg skrev et brev til Ejnar Vaaben, Danmarks første nazist, der stiftede det første danske nazistparti, fordi jeg gerne ville interviewe ham. Så en aften ringede telefonen. Det var ikke Ejnar Vaaben, men en af hans bekendte. Han sagde til mig, at selvom Ejnar Vaaben egentlig gerne ville tale med mig, så syntes han, at han var blevet for gammel. Men der var, sagde manden, i virkeligheden lidt kedeligt ovre hos Ejnar. Det var rigtigt sjovt ovre hos en anden nazist, ham Wilfred Petersen, og hans nazistparti. Han havde så åbenbart selv været en del af den gruppe, der kaldtes for "Wilfreds Danske Drenge", som var nogle ægte ballademagere. De havde kørt rundt i København for at provokere “de røde”.