Per Gammelgaard betegner sin bog ”Bygningsfejl” som ”En roman om mig selv”. Men den lukker sig ikke om ham, skrevet som den er med en distance, der netop åbner det personlige stof, så også udefrakommende læsere føler sig taget godt imod. Dertil bidrager yderligere forfatterens sproglige veloplagthed, hans finurlighed og afslørende sans for groteske detaljer. Den historie, der fortælles, er ofte morsom. Men på en tragikomisk måde.
Bogen, der ligger i forlængelse af ”Den frie købmands søn” (2010), handler i første del om Pers, købmandssønnens, opvækst i 1950’erne i landsbyen Ormslev ved Aarhus og følger ham efterfølgende videre ind i voksentilværelsen som fortumlet ægtemand, far og bibliotekarstuderende i København. Det hastede med brylluppet, bruden var gravid. Brudgommen hørte mest sit ja som et ak ja.
Da han på romanens sidste side er undervejs i sit livs første bil, får han at vide, at han kører i et forkert gear. Det har han det med også i overført forstand. Han gør sig nogle kryptiske tanker om, at et forkert gear kan vise sig at være det helt rigtige. Synspunktet bekræftes ikke overbevisende af handlingsgangen. Men man kan da i hvert fald konstatere, at Per når frem til en vis forståelse med tilværelsen. Og så heller ikke mere.
Den bygningsfejl, der ofte hentydes til, begrænser sig ikke til Pers øjne, men breder sig til det meste af tilværelsen, sådan som han oplever den. I drengeårene har han det bedst sammen med fantasien og drømmene – ikke mindst om musik. Piger er han ligeledes meget opmærksom på. Ungersvenden er let antændelig.
Det blinkende fyrtårn i hans liv er Louis Armstrong. Per føler sig ansporet til at følge mesterens lysspor, eftrer at han i julegave har fået en trompet. Hans begejstring er oppe i højeste gear. Gaven fører til dannelse af et ”orkester”, hvor trompeten ledsages af banjo, mundharmonika og hårdtslående grydelåg. De kække spillemænd musicerer på landsbygaden og belønnes med flæskesvær af slagteren.
Smukt står skildringen af forholdet til forældrene, et flot par som Per er stolt af. Han har det dog indimellem svært med faderen, der helst ser ham som en kommende købmand. Per forsøger sig ufrivilligt bag disken som medhjælpende søn. Men han er håbløs i den rolle. Priserne er umulige at huske – tallene umulige at lægge sammen, og kasseapparatet driller. Fumlende må han undskylde, igen og igen. Han føler sig som et skamfuldt tomrum på to ben. Faderen følger ham med et rovfugleblik.
Men faderen har også en anden side, som en fin detalje viser: Per har forfalsket sin karakterbog og afventer en hård straf. Men den udebliver. I stedet siger faderen: ”Det er en alvorlig sag (...) Men det er ikke dig. Sådan er du jo ikke.”
Romanen slutter vemodigt – i hvert fald for faderens vedkommende. Konkurrencen er for hård, han må opgive at være købmand. På det tidspunkt er moderen brudt op, først fra forretningen og senere også fra ægteskabet. Hun ansættes i Magasin i Aarhus. Faderen er bitter, men resignerer. Det billede, der står tilbage af ham, er – trods alt – forsonligt og ømt. ”Jeg havde ondt af far. Han følte sig svigtet. Jeg havde også ondt af mor. Hun følte sig spærret inde i et liv, hun ikke kunne holde ud”.
”Bygningsfejl” er en varm og underholdende roman – dertil den mest gribende, Per Gammelgaard har skrevet.