Pamfletten ”Sådan når vi Vesten igen” er et trut i trompeten med mislyde

Vesten skal vindes tilbage for kristendommen, siges det i et lille kampskrift, der passer bedre til Manhattan end til Maribo

Der er gode tanker i Kellers bog, og analyserne af tiden kan vi også i Danmark nikke genkendende til, men dele af strategien passer simpelthen ikke til den danske virkelighed.
Der er gode tanker i Kellers bog, og analyserne af tiden kan vi også i Danmark nikke genkendende til, men dele af strategien passer simpelthen ikke til den danske virkelighed.

Kristendommen siges at være på tilbagetog i den vestlige verden. Budskabet om Jesus Kristus er ikke mere så selvfølgeligt i Vesten. Det er ikke, fordi andre religioner er ved at overtage scenen, men vesterlændingene er blevet mindre religiøse. Det kan man også se i Danmark. Dåbstallet falder i folkekirken, og mange frikirker mister også opbakning.

Forlaget Credo har udgivet en lille pamflet, ”Sådan når vi Vesten igen”, der tager den nye situation alvorligt. Undertitlen er: ”Evangeliet til en post-kristen verden”. Den er skrevet af den amerikanske præst Timothy Keller. Han er seniorpræst på Manhattan i New York i den presbyterianske kirke Redeemer Church, som han selv har grundlagt. Han er en flittig forkynder og forfatter, så det er en mand, der har fingeren på pulsen – i USA.

Kan hans trut i trompeten så bruges i Danmark? Har hans kampskrift gang på den danske jord? I titlen på pamfletten hedder det: ”Sådan når vi Vesten igen”. Dette vi indgår ikke i den originale engelske titel. Det er forlagets oversættelse, og jeg må desværre sige, at jeg næppe tror, at størstedelen af folkekirken kan være med i dette vi. Dertil er det for amerikansk.

Der er gode tanker i Kellers bog, og analyserne af tiden kan vi også i Danmark nikke genkendende til, men dele af strategien passer simpelthen ikke til den danske virkelighed.

Keller vil møde den moderne vestlige verden ud fra en række teser. Vi skal have en kritisk teori om det moderne samfund. Vi skal stille spørgsmål til, om det sekulære verdensbillede holder. Vi skal være aktive med at fortælle om det bibelske syn og påpege kristendommens ressourcer. Der er en mening i livet, som lidelse ikke kan ødelægge. Kristendommen har et menneskesyn, som ikke baserer sig på vores egne præstationer. Vi skal være forpligtede på de fattige og de marginaliserede. Alt sammen fint nok og inspirerende, også for os danskere, men så kommer det:

Keller mener, at kirken skal være ”pro-life”, som det hedder i amerikansk sammenhæng, det vil sige modstander af fri abort. Den skal stå for en konservativ seksualmoral som et modstykke til den udsvævende samtid. Ingen sex før ægteskabet, og bøsser og lesbiske bør leve i cølibat.

Her kan man godt høre, at Keller taler ind i en anden sammenhæng, end folkekirkepræster gør. Hvis hans evangelisation skal tages alvorligt i vores sammenhænge, så bør den seksualmoralske del skippes. Når den høres, høres den anden del desværre ikke, og det er en skam. Den del rummer gode ting om menighedens fremtid, oplæring og forkyndelsens centrum i Guds nåde.

Hvis den konservative fløj i det danske kirkeliv vil føre et kampskrift frem og give et stød i basunen, så bør danske præster og lægfolk selv gøre arbejdet og gerne lade sig inspirere af Keller, men helt at spille hans melodi går ikke. På hans måde når vi ikke den danske del af Vesten.