Jeg opdagede bogen, da den udkom i 1978. Jeg læste statskundskab på universitetet, og Belotti vendte fuldstændig op og ned på mine forestillinger om, hvad der fra naturens hånd er maskulint og feminint.
Belotti beskriver, hvordan italienske mødre fik få dage gamle piger til at opføre sig behersket og beskedent: Piger, som grådigt kastede sig over brystet eller sutteflasken, blev holdt for næsen og måtte åbne munden for at få luft og dermed give slip på brystvorten eller sutten. Nogle få af de grådige drenge blev udsat for samme behandling, men mønstret var klart: De fleste drenge fik lov til at smaske uhæmmet løs. Mødrene prægede også spædbørnenes forhold til deres egen krop forskelligt. At små drenge med synligt velbehag legede med deres kønsorganer, betragtedes med en vis overbærenhed, mens samme leg i samme alder blev strengt undertrykt hos piger. Det var eksempler, der rystede mig.
Siden Belottis bog kom inden for min rækkevidde, har jeg næret dyb skepsis over for videnskabsfolk, som mener, de kan afgøre, hvilke psykiske kønsforskelle der er biologiske. Hvis mødre giver drenge- og pigespædbørn forskellig ret til umiddelbar tilfredsstilledelse af grundlæggende behov, er det efter min mening ikke underligt, at kvinder og mænd udvikler sig forskelligt helt ned i personlighedens dybeste psykiske og seksuelle lag.
Belottis bog blev mit feministiske vækkelsesskrift. Det er det blik, der ligger under min første bog, ”Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer”.
Jeg er ud af en familie med mange piger. Ingen brødre, ingen fætre, generelt ikke ret mange mænd. Samtidig tog min far sig af mine søstre og mig på en måde, der blev betragtet som kvindelig. Og min mor gik også på arbejde. Derfor gik det ret sent op for mig, hvor rigide kønsrollerne var i andre familier. Jeg glemmer ikke, da nogle af mine klassekammerater fortalte, at de aldrig havde siddet på skødet af deres far. Eller at deres fædre hverken havde madet dem eller skubbet barnevognen, fordi det var umandigt.
Svagheden ved ”Sådan bliver du pige” er, at den er skrevet i 1970’ernes Italien, hvor kønsrollerne var traditionelle og børneopdragelsen inkluderede fysisk afstraffelse. Men Belottis grundlæggende pointe er stadig gyldig i dagens Danmark. At mangfoldigheden i henholdsvis kvinders og mænds psyke overskygges af vores vaneforestillinger om feminitet og maskulinitet. Og det betyder, at rigtig mange små piger og drenge bliver hæmmet i at udfolde deres personlighed, hvis deres temperament ikke passer til idealet.
Forestillingen om, at man udvikler børns personlighed ved at behandle dem kønsstereotypt, er et stort paradoks i vores verden, som samtidig hylder individualiteten.
