Et stykke danmarkshistorie både set udefra og indefra: Denne roman giver intense og detaljerede nærbilleder af den dramatiske situation i landet i årene omkring Reformationen – fra 1533 til 1537. Og gennem portrættet af hovedpersonen, munken Oluf, får vi samtidig et levende bud på, hvilke personlige konsekvenser det tidehverv, der fandt sted, kunne få.
Dette dobbeltgreb er det fine ved romanen. Dens forfatter, teologen og højskolelæreren Poul Abildgaard, forener historikerens sans for genskabelsen af et overbevisende tidsbillede med teologens indsigt i baggrunden for det kirkelige røre. Det er en kritisk periode for kongeriget, opløsningen truer, vi er vidner til alles kamp mod alle, Grevens Fejde bryder ud, og Danmark angribes fra Lübeck.
Ved Svenstrup i Nordjylland besejrede Skipper Clements hær af bønder en hær af riddere. Slagets gru gøres ætsende klart: ”Heste skreg af smerte, døde ryttere hang i groteske stillinger på sadlerne, nogle med blodige halse, andre med høtyve stikkende ud af ryg og bryst. Høtyvene sad i sære, uhyggelige vinkler, fordi de var stukket ind i de smalle revner, som rustningerne ikke dækkede.”
Specielt de sidste makabre konstateringer fortæller meget om slagets virkelighed.
Den herskende uforsonlighed afspejles i et glimt fra København nogle måneder tidligere. To af tidens centrale historiske skikkelser er til stede: karmelitermunken Poul Helgesen, der sammen med sin sekretær, Oluf, opildner de stadigt færre ”retroende”, samtidig med at Hans Tausen prøver at dæmpe gemytterne, men forgæves, stemningen i byen er ond:
”Studenterne og deres følgesvende drog ofte hærgende gennem gaderne, hvor de standsede alle, de mødte, og forhørte dem om deres tro. De opførte sig, som var de et religiøst vægterkorps. Mange borgere blev banket og efterladt i gaderne, hvis de ikke overbevisende kunne tale deres sag.”
Megen lidelse rummer tiden. Hvordan kan Gud tillade det? Poul Abildgaard gør meget ud af en samtale om dette mellem Poul Helgensen og Oluf. Helgesen taler om ”en hemmelig Gud, som kirken gør alt, hvad den kan, for at skjule. For kendskabet til denne Gud vil måske i sidste ende true kirkens eksistens”.
Med den hemmelige Gud mener Helgelsen en Gud, der én gang for alle har givet afkald på at benytte sin almagt og af den grund ikke griber ind i verdens gang. Sådan har det været, anfører han, siden Gud på korset gav afkald på at frelse sig selv. Derefter har han også givet afkald på at frelse mennesker fra livets ulykker.
Helgesen argumenterer på denne måde: Gud elskede os så højt, at han blev menneske, men greb han ind i verdens gang, ville han ophæve sin menneske-lighed. Og dermed ”ville hele Kristi gerning og lidelse være meningsløs”.
Helgelsen har til sidst denne pointe: Med sine ord om den hemmelige Gud, siger han ikke, at Gud har forladt os. Nej, han ”er her, lige her, hvor du lider. Han sidder sammen med dig”.
Den nye tid efter Reformationen fødes med smerte. Dette får et særligt perspektiv gennem historien om Oluf, der for første gang oplever den jordiske kærlighed, hvad der både er frydefult og skræmmende for ham.
Længe tør han ikke vedkende sig sin glæde, fordi den truer hans troskab mod munkeløftet, og han beder Gud om tilgivelse for, hvad han med sin fornuft må opfatte som usømmelighed. Det siges om ham, at han hengiver sig til det fromme liv i klostret ”med indædt energi”.Men klostret giver ham ikke længere ro og sjælefred.
Oluf er for pligtopfyldende til uden videre at opgive det liv, han har viet sig til. Megen smerte er der i hans kærlighed til den kvinde, Ellen, der bliver en del af hans nye tid, da Poul Helgelsen løser ham fra hans hellige munkeløfte. Og romanen slutter i den store lyksalighed med, at Oluf bliver evangelisk præst ved Skibby Kirke. Og Ellen hans kone.
I referat smager slutningen måske for meget af sukker. Men det synes jeg ikke, den gør, når man selv læser sig frem til den gennem den store og bredt anlagte roman. Kærligheden, der trodsigt insisterer på at blive taget alvorligt, skildres nøgternt og realistisk og er et vigtigt supplement til de store, malende scenerier, som ”Tiderne Skifter” har så mange af.
Det ydre tidehverv kommer nærmere, når det også ses indefra.