Etableret forfatter gik tilbage til sin debut. Så skete dette her

Jesper Wung-Sung mestrer alle genrer og bliver bedre og bedre. I denne lille julebog tegner han et læseværdigt selvportræt

Jesper Wung Sungs er her i sit digterværksted og hjem i Svendborg.
Jesper Wung Sungs er her i sit digterværksted og hjem i Svendborg. Foto: Leif Tuxen.

Gyldendal udgiver hvert år en såkaldt julebog, en lille sag på omkring 100 sider, som udsendes ”som en hilsen til forlagets forfattere, forretningsforbindelser, medarbejdere og venner” – men som altså også kan købes i boghandlen. 

I år er julebogen en slags tidlig markering af forfatteren Jesper Wung-Sungs 25-års jubilæum. Under titlen ”Så lad det være” genudgives seks noveller fra debutsamlingen ”To ryk og en aflevering” fra 1998, ledsaget af syv nyskrevne essays, der på forskellig vis kredser om forfattergerningen. Og der er faktisk noget ved kombinationen af essayistik og noveller, der fungerer forbløffende godt. Det er, som om de to genrer, der i bogen præsenteres skiftevis, tekst for tekst, beriger hinanden. De fungerer hver især som ”ganerenser” for hinanden, så man kan læse den efterfølgende tekst med friske øjne.

De første noveller, ”Hovedet” og ”Avisen”, der omhandler henholdsvis en flok fodbolddrenge og en avisdreng, forekommer lidt jomfruelige og ærlig talt en smule banale. Universet er barnligt og uskyldsrent, uden så meget på spil. Det er der derimod i bogens resterende noveller, ”Morgenen”, ”Pølsen”, ”Æblet” og ”Hullet”, hvori en masse lidt forhutlede og følelsesmæssigt kuede og forkvaklede mænd kommer til orde. Det er grillbarens, værtshusets og andre rå miljøers mænd, som drikker Hof og ser på omgivelserne med et plaget udtryk. Her er det litterære udtryk mere dristigt og sanseligt mættet, og stemningen kaotisk ladet. De skæve personer fremstilles med lige dele galgenhumor og weltschmerz, som de snubler rundt som traurige pauseklovne (og det mener jeg absolut positivt!) i mellemrummene mellem essayteksterne.

Også essayene synes at have lidt startvanskeligheder, før de for alvor får lagt fra land. Den første tekst (essayene har ikke titler, men er blot fortløbende nummereret) er den sværest tilgængelige i samlingen og tumler måske også med det vanskeligste emne: ”ruten fra øje til pen” – eller som Wung-Sung lidt senere formulerer det: ”Hvordan skriver man noget, så det står klart, men ikke forklaret for læseren?” Gennem anekdoter og eksempler fra store kunstnerskikkelser som skulptøren Giacometti, forfatteren Sylvia Plath og vores egen Herman Bang afsøger Wung-Sung historien for eksempler på andre, som ligeledes tumler med denne helt grundlæggende udfordring at omsætte virkeligheden til kunst. Tankegodset er komplekst og vidtløftigt, og som sådan interessant og fascinerende, men essayet bliver samtidig så fortættet og nørklende i sin fremstilling, at det bliver svært at hænge på. Sproget virker lidt stift og anstrengt og spejler på den måde næsten emnet i sit møjsommelige puslespilsarbejde med at få de forskellige tanker og anekdoter bundet sammen til et meningsfuldt hele.

I resten af essayene er Wung-Sung heldigvis mere fri og fabulerende i sit sprog. Det er et paradoks, at de essays, der – groft forenklet – handler om mindst, er bedst skrevet. De er mere utvungne, billedrige, humoristiske og temperamentsfulde. Som da Wung-Sung lader sig rive med i et begejstret essay om læsning og bøger, ”hvor man er splittet mellem at læse begærligt, forslugent videre og at stoppe op og langsomt ae hvert ord med øjenvipperne”.

Gennem refleksioner fra eget og andre kunstneres liv og værker tegnes efterhånden et læseværdigt (jubilæums)selvportræt af Wung-Sung, der som en ung, uskolet mand ”træder ind i sproget med træsko på”, og som efter denne åbenbarende begivenhed er endegyldigt overgivet til et liv begravet i bøger og dybe tanker om kunsten, frem for alt den eviggyldige, og om egen uformåen over for de mestre, der i hans øjne har formået at ”knække den kode, der ville gøre det muligt til fulde at fatte, hvordan man rejser et tidløst menneske i rummet”.

Jesper Wung-Sung: Så lad det være. 91 sider. 149,95 kroner. Gyldendal.