Prøv avisen

Europæisering i senmiddelalderen

Bøger: Vigtig kommentar til vor tids eurodebat. Forskere skriver kyndigt om Danmark og Europa i senmiddelalderen

I senmiddelalderen tog integrationen fart i Europa. Det er udgangspunktet for den samling af 16 uhyre velskrevne artikler, der er udgivet under titelen »Danmark og Europa i senmiddelalderen«. Det er ikke kun Danmark, der integreres i et stort, grimt Europa; det er snarere Europa, der skabes ved, at der knyttes stærke bånd mellem kontinentets nationer - og det på mange måder: politisk, kulturelt, handelsmæssigt og religiøst. Man har jo hele tiden vidst, at udvekslingen mellem Danmark og det øvrige Europa var stærk i senmiddelalderen. Den nationale historieskrivning har tidligere haft en tendens til at se det som en lidet glorværdig fejludvikling. Her tages fat i den positive ende. Det var godt for alle parter, at vi var med. Og vi - hvem var det? Det var os - danskerne. Troels Dahlerup åbner ballet med en klar påvisning af, at der givetvis var en dansk identitetsfølelse i middelalderen. Det er vigtigt at få slået fast som indgang til de følgende artikler. Kurt Villads Jensen sætter ind over for nationalstatshistorien og dens manglende interesse for korstogsmotiverne i middelalderen og endda senere - og beklager, at de danske kilder i for ringe grad er blevet sammenholdt med andre europæiske. Det skyldes, at dansk historie oftest er skrevet på dansk. Bjørn Poulsen fremlægger lister over statusforbruget, importen af luksusvarer - fra strudsefjer til øl. Det er ikke spor kedeligt at se, hvad høj og lav indkøbte på et europæisk marked. Stephen Turk Christensen står for den mest inciterende artikel, der handler om, hvorfor paven var så umådelig venlig over for Christian den Første, da han besøgte Rom i 1474. Her er to potentater, der mødes, og begge har noget at vinde. De spiller et nøje gennemtænkt spil. Paven giver Christian det eftertragtede anerkendelsestegn Den Gyldne Rose. Kongen på sin side spiller både from katolik og brovtende nordisk fyrste - men hver ting til sin tid og over for hver sit publikum. Paven havde brug for en kongelig rejse for at lokke pilgrimme til Rom året efter. Da havde han nemlig erklæret helligt år. Christian benyttes som reklamesøjle ned igennem Tyskland. Han benyttes også som promotor for et hittebørnshospital i Rom. Det skulle gerne være velfungerende sådan ca. ni måneder efter de fremmedes besøg i byen! Per Ingesman foretager i sin artikel om de danske kongers repræsentanter i Rom en nødvendig begrebsafklaring. Hvad var repræsentanternes opgaver, hvilken fuldmagt havde de - og til hvad? Et moderne diplomati er i støbeskeen. Kun ved at fokusere på det nøjagtige sprogbrug i kilderne kommer konturerne af denne udvikling frem. Karmeliterkanniken Poul Helgesen brugte en styg mund i sin Skibykrønike. Kaare Rybner Jørgensen går den efter og viser ved en analyse af dens polemiske retorik, at den er dybt præget af norditaliensk, humanistisk veltalenhed med stærk brug af citater fra klassisk litteratur. Det får Rybner Jørgensen til at afsøge, om karmeliten fra Helsingør var uddannet i Italien. Meget taler for det - ud fra en fantastisk tekstanalyse. En anden humanist på reformationstiden var Lundkanniken Christiern Pedersen, hvis skriftsyn undersøges af Johan M. Jensen. Han viser, hvorledes Pedersen i sine bibelarbejder arbejder sig fri af traditionens fortolkning af skriften, for til sidst at give fortolkningen fri. Men hertil kræves en renfærdigt oversat tekst til modersmålet. Og den leverer Pedersen selv. Den plattyske påvirkning af dansk sprog er der meget fint redegjort for af Vibeke Winge. Nedertysk var simpelt hen almindeligt og praktisk handelssprog i Nordeuropa - indtil det højtyske vandt dominans. Kort og godt. Alle artikler i bogen er værd at fortælle om. Ikke tør og kedelig historieskrivning, men kilder, der bliver brugt af forskere, der kan og vil formidle. For så vidt man mener, historien kan bruges til noget, så er denne bog en vigtig kommentar til dagens ophedede euro-debat. Der er måske et Danmark, fordi vi engang stod i forbindelse med, modtog af - og hævdede os i det øvrige Europa. Danmark og Europa i senmiddelalderen. Red. Per Ingesman og Bjørn Poulsen. 368 sider, ill. 278 kr. Aarhus Universitetsforlag.