”Europa er et skib i ubalance”

"Udefra set undrer jeg mig over, at Danmark virkelig har brug for en værdikommission. Det ligner et land med en stor identitetskrise," siger den hollandske historiker og bestsellerforfatter Geert Mak, der selv skriver bøger om europæisk identitet og historie

Den hollandske forfatter Geert Mak er i Danmark for at promovere sin historiske rejsebog "Europa".
Den hollandske forfatter Geert Mak er i Danmark for at promovere sin historiske rejsebog "Europa". . Foto: Mette Frandsen.

I begyndelsen af 1990'erne fik den hollandske journalist og forfatter Geert Mak en ambitiøs idé. Han ville bruge et helt år - 1999 - på at rejse rundt på kryds og tværs i Europa, mens han samtidig søgte tilbage i sporene fra de største europæiske begivenheder i det 20. århundrede. Undervejs skrev han dagligt hjem til sin hollandske avis, og de følgende år brugte han på at sammenskrive det hele i bogform. I efteråret udkom resultatet af den rejse - med seks års forsinkelse - i dansk oversættelse. "Europa - en rejse gennem det 20.århundrede" hedder bogen, der over knap 1000 sider sætter ansigter og personlige fortællinger på det 20. århundredes europæiske historie.

Bogens motor er idéen om, at bestemte steder også knytter sig til bestemte tider. Han begynder således til verdensudstillingen i Paris, hvor de optimistiske talere i år 1900 udråbte det nye århundrede til at blive "feminint og fredsfyldt", inden den ene verdenskrig tog den anden for at ende i Tjernobyl, hvor den kommunistiske drøm endte i kemisk katastrofe.

Men "inspektionsrejsen" gennem kontinentet har også gjort det klarere for ham, hvor fremmedgjorte europæerne er for hinanden - selv under det politiske prestigeprojekt EU.

"En forklaring er styreformen i EU," siger Geert Mak og fortsætter:

"I USA har man en fælles central administration, der tager sig af de store ting som udenrigspolitik og militære anliggender, mens de enkelte stater må detailstyre, som de vil. I Europa gør vi lige omvendt. EU's præsident, Van Rompuy, er en begavet mand, men ingen karismatisk leder, der kan give EU et ansigt udadtil. EU blander sig til gengæld i alt fra tykkelsen på cykeldæk til chokoladeproduktion. Det ville man aldrig acceptere i USA, hvor forskellen på at bo i Maine og New Mexico kan være enorm, når det gælder den slags."

"Jeg tror også, at EU's detailstyring er med til at fremmedgøre os for hinanden som europæere. Men vi har stadig brug for at stå stærkere sammen i Europa, hvis vi skal klare os som kontinent. For det er absurd, at vi vil regulere så meget på chokolade, når vi ikke vil blande os i udenrigspolitikken. Mellemøsten brænder, men EU er tavs. Og den samme tøven kan man se omkring den økonomiske politik. En af mine konklusioner i bogen var allerede, at Europa er et skib ude af balance. Og nu, hvor Europa er kommet ud i hårdt vejr, kan alle se, at det er svært at have 27 kaptajner omkring roret for euroen for eksempel. Og EU er nu ved at løbe tør for demokratisk kapital."

Geert Maks næste bog kommer til at handle om "den europæiske drøm". Han mener stadig, at det gamle kontinent har meget at bygge på:

"Den amerikanske drøm er at blive bedst, den europæiske drøm er at have et kvalitetsliv med retfærdige love og gode pensionsordninger. På den måde er europæere nok også mere spirituelle end deres materialistiske fætre i USA."

Men de europæiske lande er samtidig dårligere til at håndtere indvandrere - og det gælder ikke mindst velfærdsstater som Danmark og Holland, mener han.

"Både Holland og Danmark virker chokerede over den store verden. Vi havde Theo van Gogh, I havde tegningerne i Jyllands-Posten, og vi er blevet rædselsslagne for det fremmede. Begge lande har oplevet nogle reelle integrationsproblemer, når folk er kommet fra små landsbyer ind til vores velfærdsstater, der er indrettet sådan, at folk ikke er tvunget til at arbejde og derfor heller ikke bliver integreret. For arbejde er det bedste integrationsmiddel for alle parter. Mit problem med debatten er, at den blev reduceret til kun at handle om religion, når det lige så meget handler om sociale og økonomiske problemer. Selvfølgelig spiller religion en rolle, men når man sætter alting ind i en religiøs kontekst, mister man fokus på de virkelige problemer. Men det er lettere at fokusere på piger med tørklæder, selvom mange af dem klarer sig fremragende."

"Jeg ved, at I har haft en tilsvarende debat. For begge lande har svært ved at forholde sig til muslimer. Men det hænger måske også sammen med, at vi ikke kender os selv godt nok. Og udefra set undrer jeg mig over, at Danmark virkelig har brug for en værdikommission. Det ligner et land med en stor identitetskrise, så indvandrere er ikke hele problemet. For når man har brug for en kommission til at finde sin egen identitet, er man langt ude."

Mener du på den måde, at vi er skræmt over muslimerne, fordi vi ikke kender os selv?

"Ja, det tror jeg faktisk. Man kan sige meget om muslimer, men de har nogle meget klare retningslinjer i deres liv. Mange af dem går ikke engang i moskéen, men har alligevel en stærk fornemmelse af deres egne religiøse rødder. Det får os til at mærke, hvor usikre vi selv er på os selv. Og jeg tror, at integrationsdebatten gemmer en dyb usikkerhed i forhold til vores egne værdier i denne moderne tid. Det er jo ikke nok at vide, hvem man ikke er, man må også finde sig selv. På den måde befinder vi os i nøjagtig samme situation som muslimerne i Mellemøsten, der i øjeblikket må finde deres egne værdier i en moderne tid. Jeg synes heldigvis, det peger i retning af, at de vælger de europæiske værdier. Og det er faktisk heller ikke langt fra den proces, min far, der var præst i begyndelsen af det 20. århundrede, måtte gennemgå. For sekulariseringen gik meget stærkt i Holland."

Geert Mak tier et øjeblik, inden han vender tilbage til det europæiske integrationsspørgsmål.

"Bare ordet 'indvandrere' er forgiftet overalt i Europa," kommer det så:

"Men jeg tror, at vi begår en historisk fejl ved at prøve at lukke os selv af fra resten af verden. For vi bliver nødt til at være en attraktiv og dynamisk verdensmagt, hvis vi skal klare os i fremtiden som kontinent. En fjerdedel af alle iværksættere i Californien er for eksempel førstegenerationsindvandrere fra Indien og Kina. De bringer USA meget energi og kreativitet, og i Asien buldrer økonomien jo også frem, så Europa har brug for en anden integrationspolitik, hvis vi skal klare os. Jeg taler ikke om, at vi bare skal åbne grænserne, men indvandrere er ofte de mest kreative og dynamiske mennesker i et samfund, og hvis man lukker dem alle ude, snyder vi os selv. Det første, vi skal gøre, er altså at genfinde vores egen identitet, så vi tør være åbne igen. For vi kan heller ikke lære nogen noget om ytringsfrihed, hvis man ikke har det under Ungarns EU-formandskab. Eller om retfærdighed, når Berlusconi gør en joke ud af det i Italien. Politik er som børneopdragelse: Eksemplets magt er altid den stærkeste."

ohrstrom@k.dk