Evangelieforkyndelse i krigstid

Gedigen skildring af baptistmenighederne i Danmark under besættelsen

Evangelieforkyndelse i krigstid

Teolog og pastor emeritus Bent Hylleberg har siden 1989 arbejdet på en kirkehistorisk fremstilling af de danske baptistmenigheders historie fra 1930-1950. Resultatet er blevet saglig fremstilling, der dog også rummer bidrag, som appellerer til smilebåndet. Hylleberg referer således fra et menighedsblad, der skriver om en præst, som modtog et par cykeldæk under krigen: ”Det var et smukt udslag af missionssind; for det er mere end vanskeligt at få dæk til flere af vore prædikanters cykler. Og missionen lider skade ved det. Skulle vi mon oprette et depot for missionsdæk?” 

I den vrimmel af markante bifigurer, som defilerer forbi på bogens talrige sider, træder præsten Frederik Bredahl Petersen (1905-1990) frem som midtpunkt. Næstformanden i Baptistsamfundet blev den mand, der teologisk og i tone og stil kom til at lægge kursen i menighederne landet over.

I krigens første år var forsigtigheden udtalt i baptistmenighederne. Der blev eksempelvis ikke protesteret mod interneringen af danske kommunister i 1941. Men da jøderne i oktober 1943 blev jaget, understregede Bredahl Petersen, at dette havde været en undladelsessynd. Og i efteråret 1944 holdt Bredahl Petersen en prædiken, som tåler sammenligning med den prædiken, Kaj Munk holdt nytårsdag 1944 i Vedersø kirke.

Både Munk og Bredahl Petersen begrundede umisforståeligt, hvorfor vi moralsk var i krig med Tyskland, og hvilke konsekvenser tilhørerne skulle drage heraf. Hylleberg bemærker, at havde den tyske censur været opmærksom på baptistlederens forkyndelse, kunne Bredahl Petersens pastorale virke have fået en brat afslutning.

Der var dog også folk fra baptistmenigheden, som valgte at støtte besættelsesmagten. Bredahl Petersen korresponderede og kommunikerede med mindst 10 mænd, der var gået i tysk tjeneste. Hylleberg understreger, at brevvekslingerne viste Bredahl Petersen som en klog sjælesørger: ”Nogle gange viste han empati og tog de anfægtede i forsvar, andre gange trøstede, vejledte eller revsede han. Han tænkte inkluderende og truede aldrig ”nazisterne” med udelukkelse af menigheden.”

Selv indlagde Bredahl Petersen sig uvisnelig hæder, da han åbnede Købnerkirken for forfulgte jøder med ordene: ”Guds hus er til for Guds børn”. Efter krigen brugte han ikke sin indsats i modstandskampen som knaphulspynt. Tværtimod. Bredahl Petersen var blandt de fremtrædende gejstlige, der tog til orde mod den usle behandling af tyske flygtninge hertillands.

Hylleberg er en observant kirkehistoriker, og hans bog er en flot krydsning af dokumentation og reflekterende beretning. Det er kirkehistorie på græsrodsniveau og afspillet i slowmotion. Hylleberg giver sig god tid til at komme rundt i alle kroge af baptistmenighederne og kunne godt have parafraseret nogle af de mange tekster, han anvender. Men det ændrer ikke på, at ”Dansk baptisme og tysk nazisme” er en imponerende bedrift og et gedigent stykke præstegårdsteologi.

Bent Hylleberg: Dansk baptisme og tysk nazisme. Danske baptisters historie 1930-1950. 653 sider. 300 kroner. Forlaget Apophasis.