Radiserne er en lilleputverden af protestantisk tro

Charles M. Schulz skabte en lilleputverden præget af underfundig humor og protestantisk tro. Pastor emeritus Leif Kallesen har fulgt Radiserne siden 1968 og glæder sig som utallige andre biografgængere til ”Filmen om Radiserne: Med Nuser og Søren Brun”, der har premiere juledag

Radiserne er langtfra søndagsskolelitteratur, men det er en indirekte og underfundig inspiration til den teologiske undervisning, siger Leif Kallesen, som her er fotograferet med den bog om Radiserne, han i 1968 købte for seks kroner.
Radiserne er langtfra søndagsskolelitteratur, men det er en indirekte og underfundig inspiration til den teologiske undervisning, siger Leif Kallesen, som her er fotograferet med den bog om Radiserne, han i 1968 købte for seks kroner. . Foto: Leif Tuxen.

Den amerikanske tegneserieskaber Charles M. Schulz forsøgte sig en overgang som søndagsskolelærer. Men han har også beskrevet, hvordan ordene ikke rigtig nåede ud til tilhørerne, som var samlet til bibelundervisning for voksne i Meriam Park Church of God i St. Paul i delstaten Minnesota. Og mon ikke mange har takket for, at Charles M. Schulz forlod rollen som bibelunderviser og forfinede sine evner som tegner?

Juledag har filmen ”The Peanuts Movie” eller ”Filmen om Radiserne: Med Nuser og Søren Brun” premiere i landets biografer. Schulz havde egentlig kaldt Radiserne for ”Li'l Folks”, men da han fik kontakt med en større udgiver, krævede denne, at navnet på serien blev ændret. Men ”Li'l Folks” er ganske dækkende for Søren Brun, Trine, Tomas og hunden Nusers univers, hvor man er i en unavngiven forstad med børn, som er i skole- eller børnehavealderen og lærer og vokser sammen med hunden Nuser.

Charles M. Schulz har med serien skabt arketyper, og der forskes i hans værk. En af de vinkler, som anvendes, er en teologisk vinkel som i Stephen J. Linds bog fra dette efterår, ”A Charlie Brown Religion. Exploring the Spiritual Life and Work of Charles M. Schulz”. Lind har blandt andet analyseret, hvor mange af Schulz' i alt 17.897 striber, som har direkte religiøse, spirituelle eller teologiske referencer. Det nøjagtige tal er 560, konkluderer han i bogen.

Det var også forkyndelsen hos Radiserne, som pastor emeritus Leif Kallesen, 65 år, hæftede sig ved, da han i 1968 begyndte at fordybe sig i de amerikanske avisstriber. Det skete via en undseelig bog med titlen ”The Gospel According to Peanuts” (Evangeliet ifølge Radiserne). Den indirekte måde, som Schulz kommunikerer tro på, har været en inspiration for ham som præst.

”Striberne handler om mennesker og kommer meget let til at handle om menneskesynet, hvor Schulz er luthersk: 'Mennesket er en synder', og han formår at tale om det, så man lytter,” siger han.

Der er ingen prædikestole i Radiserne, men menneskets syndighed kan for eksempel vises gennem en stribe, hvor et af børnene nærmest er henført over egne evner, men i slutningen af striben konstaterer Trine, at barnet har marmelade på fingrene.

”Mennesket er en synder med marmelade på fingrene, og derfor begår det forkerte handlinger. Schulz dæmoniserer ikke mennesket. Det kan hænde for alle stribens figurer, at de gør noget godt, men man kan ikke regne med det, og på den måde er der hele tiden fastholdelsen af mennesket som en synder,” siger han.

Charles M. Schulz' mor havde norske forældre, mens hans far havde tyske forældre. Familien gik sjældent i kirke, men hans mor var hele livet glad for salmer. I 1943 blev Charles M. Schulz sendt til Europa som soldat, men inden afrejsen døde hans mor. Her fik de kontakt med en præst fra Church of God, som er en protestantisk kirke. Hjemvendt fra krigen blev Charles M. Schulz en aktiv del af menigheden. Når han i interview blev spurgt om sit forhold til tro, refererede han til troen som knyttet sammen med erfaringerne fra krigen.

”Jeg føler, at Gud har beskyttet mig og hjulpet mig og givet mig styrke til at overleve,” sagde han.

Både i St. Paul og siden i Californien var Schulz trofast kirkegænger. Men ikke de sidste år af livet. Han mistede interessen for teologiske debatter og fastholdt, at det vigtigste var næstekærligheden. I et af de sidste interview om tro konkluderende han følgende:

”Jeg er dybest set ligeglad med, hvad folk tror, så længe de opfører sig ordentligt.”

Avisstriberne er typisk blevet læst med en kop kaffe i den ene hånd, men ifølge Leif Kallesen kan man læse flere af striberne med Kierkegaard ved hånden.

”Schulz tager et kritisk opgør med, hvad bøn er. Det er udbredt at tænke, at hvis den bedendes bøn ikke fører til et konkret svar på bøn, så er det Gud, det er galt med. Her viser Schulz, at det at bede ikke er at ændre Gud, men selv at blive ændret i sin opfattelse af verden. Det er ægte kierke-gaardsk. Bønnen forandrer den bedende, men den forandrer ikke Gud,” siger han.

Leif Kallesen har været præst fem år i Thisted, og siden var han i Hedeager i Herning fra 1985, til han gik på pension i 2012. I begge sogne har han brugt Radiserne i konfirmandstuen, og i dag holder han foredrag om Radiserne og evangeliet.

”Radiserne er langtfra søndagsskolelitteratur, men det er en indirekte og underfundig inspiration til den teologiske undervisning, hvor der er noget for tilhøreren selv at arbejde med. Og samtidig er kommunikationen af kristendommen indirekte, og som præst har jeg kunnet lade mig inspirere af det til at søge at omgå menneskets mentale blokeringer ved at formidle evangeliet gennem en kommunikation, som er mere indirekte,” siger han.

Når filmen om Nuser og vennerne får premiere juledag, bliver det med Søren Brun i hovedrollen. Nogle har kaldt ham verdens mest elskelige taber. Leif Kallesen kvitterer med et citat fra Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, når han skal beskrive Søren Bruns liv: Menneskets stræben er jag efter vind.

”Han er et menneske, som én gang i livet håber at gøre noget godt, hvor han kan styrke sit ego ved egen kraft. Han har to mål i livet: succes i baseball og at få sin drage op at flyve. Men Schulz lader altid et træ komme i vejen. Det træ symboliserer korset. Det kristne kors kan være det, som tager selvforherligelsen fra mennesket, men det kan også være et kors, som man kan læne sig op ad. Schulz giver korset begge betydninger,” siger han.

Når Leif Kallesen læser Radiserne som indirekte forkyndelse af kristendommen, bygger han på det arbejde, som Robert L. Short præsenterede i bogen ”The Gospel According to Peanuts”.

Bogen udkom i 1960'erne, og Charles M. Schulz har anerkendt den læsning, Short præsenterede i bogen, men han har også flere gange understreget, at han ikke vil ses som forkynder, men som en kunstner, som tegnede sig gennem livet med en håndfuld små sammensatte personligheder. Og kom der en underfundig eftertanke hos læseren, var det trods alt en god dag for Søren Brun, Trine og alle de andre.