Prøv avisen

Eventyret om Clara

Lille bog fortæller historien om nonnen Clara af Assisi. Dog i en så eventyrlig stil, at flere spørgsmål melder sig undervejs

Det udgør en klassisk teologisk diskussion, om det kan kaldes meningsfuldt at forsage verden og leve i yderste fattigdom. Idealet om intet at eje for i ydmyghed at stræbe efter samhørighed med Gud kendetegner en bestemt tilgang til menneskelivet, som ikke mindst Frans af Assisi repræsenterer.

Den italienske tiggermunk udfoldede sit berømte virke i begyndelsen af 1200-tallet, men at han havde et samtidigt kvindeligt modstykke er mindre kendt. Nu fortæller en lille bog om Clara af Assisi, der med Frans som forbillede skabte sin orden i San Damiano-kirken i Italien.

"Clara af Assisi" er skrevet af socialrådgiver og forfatter Lissie Lundh og er en lettilgængelig og næsten enfoldigt udformet bog. Claras liv optræder næsten som en lille børnefortælling, hvor forfatterens gengivelse er kombineret med nonnens egne skrifter samt en række vidneudsagn, der blev givet, da Clara i 1255 fik sin helgenkåring. Beretningen forløber kronologisk fra øjeblikket, da Clara omkring 1193 blev født i bjergbyen Assisi i en velhavende familie og frem til dagen i 1253, hvor den fromme kvinde udåndede efter mange års sygdom. Og efter at hendes nonneorden havde bredt sig ud over landet.

Centralt i bogen er naturligvis spørgsmålet om, hvad der får en kvinde til at forlade en privilegeret tilværelse og vælge et liv i streng fattigdom. Det var tilsyneladende primært en række møder med Frans, der inspirerede Clara til beslutningen, og palmesøndag 1212 afførte hun sig sit dyre tøj, gav al sin ejendom til de fattige og forlod sin rige familie.

Hun lod håret falde, iførte sig en tunika af groft stof og levede herefter resten af sit liv i kontemplation og bøn for verden. Hun udførte helbredelser og barmhjertighedshandlinger, og i sin ekstreme askese følte hun sig mere og mere forbundet med Kristus. Der er noget fascinerende ved denne ultimativt åndelige livsform, men man kan ikke undgå at overveje, om det i sidste ende for alvor giver mening. Clara var ifølge vidneudsagn med til at oplyse og berige andres liv, men når for eksempel Luther senere tog så kraftigt afstand fra klosterlivet, skyldtes det jo netop, at han ikke opfattede asketisk afsondring som meningen med et menneskes liv. At give væk af sin formue, så alle kan få lidt mere, er yderst prisværdigt. Men at give så meget væk, at man sidder syg og svækket i sin seng lænet op ad en "lille pose fyldt med kviste" og arbejder med sine sidste spinkle kræfter, kan synes absurd. Og spørgsmålet er jo, om dette at afdø så bogstaveligt fra verden ikke nærmer sig en krænkelse af det skabte.

Lissie Lundh understreger fra bogens start, at Clara af Assisi i sine livsvalg ikke var styret af en etisk fordring. "Hun gjorde det på grund af kærlighed til Gud," lyder det, og helt så simpelt kan det næppe formuleres. Lydighed er altid et nærværende element for den troende, og Lundhs sondring mellem kærlighed og lydighed skal sikkert tjene til at fremstille Clara som en kvinde drevet af usædvanlig stor evne til at elske. Hermed bringes hun nærmere Jesus selv, og i almindelig jordisk snusfornuft bør man overveje, om der ikke også eksisterer en vis selvdyrkelse i den gennemførte askese.

I hvert fald fratager man en kvinde en stor del af hendes menneskelighed, når man hævder, at kærligheden endeløst og uselvisk strømmede fra hende, og man spekulerer over, om sandheden om Clara virkelig er så entydig. Det får vi aldrig svaret på, men i denne bog fremstilles hun så intensivt i heltindens ophøjede rolle, at man automatisk bliver nysgerrig efter flere menneskelige nuancer. Det er en charmerende og meget velmenende lille bog, men i realismens interesse bør læseren stille sig selv et par spørgsmål undervejs.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Lissie Lundh: Clara af Assisi. Fattig-dommens mystiker. 96 sider. 168 kroner. Alfa.