Da Folkehøjskolernes Forenings sangbogsudvalg forud for udgivelsen af den 17. udgave af højskolesangbogen i 1989 skulle vurdere Jens Rosendals fem vers lange ”Du kom med alt det der var dig”, ville de gerne nøjes med kun at trykke tre af versene. Men Rosendal insisterede på, at det skulle være alle fem vers, ellers skulle sangen slet ikke med. Den kom med i fuld længde og er i dag en af de allermest sungne – måske den i tiden allermest sungne sang overhovedet fra den berømte blå sangbog. Skrevet af den nulevende digter, der har flest sangtekster med. 13 i alt.
Hvis man kender sangen, ved man, at der i forelskelsessangens tredje vers er en linje om, at ”din næve var så varm og god”, som, skrevet af en mand, kunne indikere, at der var tale om en homoseksuel forelskelse. Det var der også. Men det vidste man ikke dengang. Og det var heller ikke problemet for sangbogsudvalget.
I andet vers er der linjer om at købe øl og blive fuld, som dele af det missionske afholdsmiljø senere gerne ville have lov til at udelade af sangen, når de skulle synge den. Men det var heller ikke det vers, som var problemet for sangbogsudvalget.
Udvalget havde bestemt heller ikke noget imod Rosendals politiske standpunkter. Såvel han som højskolebevægelsen var dengang i slut-1980’erne glødende EU-modstandere, og i 1989-udgaven af Højskolesangbogen blev der optaget en halv snes EU-kritiske sange af Jens Rosendal. De blev så taget ud igen i den 18. udgave i 2006, for nu var højskolernes syn på europæisering og internationalisering vendt 180 grader. Rosendal var blevet, hvor han var, så han undrede sig.
Nej, problemet for sangbogsudvalget dengang i 1980’erne var, at i sangens sidste to vers kom Vorherre ind i billedet og ”bød ind til fest og kyssed’ hver benovet gæst”. Behøvede han nu det? Ja, det mente Rosendal så afgjort, fortæller forfatterægteparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt, som i fællesskab har skrevet bogen ”Du kom med alt det der var dig”. Bogen bygger på samtaler med Jens Rosendal og er bygget op i 12 afsnit, der hver tager afsnit i en af hans mest kendte sange eller salmer.
”For Rosendahl var det hele pointen med sangen. Det handler om at få Vorherre med,” siger Anne Knudsen.
Øllet var ikke hjerteblod for ham i sangen. Linjen med næven betød lidt mere, fordi den diskret symboliserede den kærlighed, Jens Rosendal gik meget stille med i mange år. Da han i 1990 gav sangeren Erik Grip lov til at ændre teksten til ”hånd” ved en pladeindspilning af sangen, fortrød Rosendal bagefter. Han følte, han havde svigtet sin elskede. Men allervigtigst var det, at Gud var i sangen og havde en finger med i spillet.
”Det kulturelle establishment i København gav ’Du kom med alt det der var dig’ de drøjeste hug, dengang den blev kendt. Dengang var det ikke på mode i de kredse, at Vorherre skulle med ind i teksten til en højskolesang. Men vi tror, at når denne og andre af Rosendals sange meget ofte er de sange, forsamlinger vælger, når der skal synges fællessang, så skyldes det netop deres kristne indhold. Jens Rosendal formår i et sprog, som er religiøst, men samtidig tidssvarende og til at begribe, at tage fat i nogle af de dilemmaer, som optager mennesker i dag,” siger Anne Knudsen, og Steen Valgreen-Voigt tilføjer:
”Mange af sangene handler grundlæggende om at finde sin identitet og at turde stå ved den, man virkelig er, også når det er svært. Hans sange er ofte meget personlige, men netop derfor er de stærke og brugbare for andre.”
Steen Valgreen-Voigt er uddannet journalist. Hans hustru, Anne Knudsen, er psykolog og måske derfor særlig optaget af det dilemma, som det moderne menneske er sat i mellem ønsket om at kunne vælge det, man selv vil, og hensynet til alle de andre i fællesskabet. Jens Rosendals liv og digtning kredser meget herom. Han voksede op i et indremissionsk miljø, blev lærer og højskolemand og var fra 1965 og to årtier frem tilknyttet Løgumkloster Højskole, skønt dette ikke var det letteste miljø at være sat i som homoseksuel. Men hvem har også sagt, at livet skal være let? Skal vi træffe det lette valg, som for eksempel kan være et fravalg af kirken? Eller skal vi risikere et valg med omkostninger? Skal vi insistere på, ”at livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær”, som det hedder i sangen?
Idéen til en bog om Jens Rosendal fik Knudsen og Valgreen-Voigt i forbindelse med et ophold på Løgumkloster Refugium sidste år, hvor de hæftede sig ved, at hver gang der skulle synges fællessang, og publikum måtte bestemme, blev der valgt en Rosendal-sang. Hvis højskolerne gerne ville skrive Gud ud af sangene i 1980’erne er dette – ligesom synet på EU – igen vendt rundt i de forsamlinger, hvor der overhovedet synges traditionel fællessang fra den blå sangbog.
Løgumkloster, Vadehavet og hele Sønderjylland er med forfatternes ord ”Rosendal-land”. Her er han fejret som hele egnens digter, han har fået sin helt egen Jens Rosendal-bænk foran kirken i hjembyen, Ballum. En buste af ham er på vej til at blive stillet op i Vadehavscentret. Og over hovedindgangen til Løgumkloster Kirke er hans ord fra salmen ”Du som ud af intet skabte” hugget ind i granitten: ”Tak, at huset her blev bygget som en sang om paradis. Som et skaberglimt nedrykket i vort lavlands tågedis.”
Med til historien om dén tekst hører, at den i dag så fejrede hjemstavnsdigter først måtte overvinde mange forhindringer. Ligesom i alle eventyrene,
Teksten blev skrevet til Løgumkloster Kirkes 800-årsjubilæum i 1973, men blev dengang vejet og fundet for let, så den slet ikke blev sunget i kirken. Men med tiden fandt salmen alligevel vej til salmebogen og blev efterhånden så populær, at da arkitekt Jørgen Overby i forbindelse med en renovering af kirken i 2012 efterspurgte nogle ord, der kunne stå over kirkedøren, faldt valget på Rosendals linjer.
”Jens Rosendal er ikke meget for rampelys. Så hvor vi ofte forbinder en sang af en Kim Larsen eller en Benny Andersen med digteren selv, så står Rosendals tekster som regel på egne ben. Folk ved sjældent, at det er ham, der har skrevet den. De vælger sangen for tekstens skyld alene,” forklarer Steen Valgreen-Voigt.
Efterhånden kender folk i Sønderjylland godt den gamle mand fra Ballum, men københavnerne aner ikke, hvem Jens Rosendal er, indrømmer Steen Valgreen-Voigt.
Og dog. Også i hovedstaden er den sky og meget jyske digter blevet halet ind i de fineste sale. I forbindelse med Folketingets åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke i 2012 holdt biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller prædikenen og havde bestemt salmerne. Mellem Brorsons ”Op, al den ting som Gud har gjort” og Grundtvigs ”O kristelighed” havde han bestemt, at forsamlingen skulle synge Jens Rosendals salme ”De dybeste lag i mit hjerte”. Finere selskab kunne Rosendal ikke ønske sig at komme i derovre i hovedstaden end netop de to store gamle salmedigtere.
Sådan går man så grueligt meget igennem i eventyrene, og det samme gør generte, men alligevel forfængeligt berømmelses-ønskende digtere og deres sange og salmer. Jens Rosendals sangværk er noget nær den diametrale modsætning til de døgnflue-popsange, der øjeblikkeligt rammer hitlisterne og er på alles læber, for så snart efter at være glemt igen.
”Det er ofte sådan med Jens Rosendals tekster, at de sniger sig ind i lytternes liv. Han har 1000 digte liggende i skuffen, som ikke er kommet videre. Men nogle af dem er langsomt kravlet ud i fællesskabet,” siger Anne Knudsen.
Ofte går der år og dag, fra sangene bliver skrevet, til de kommer på alles læber. ”Du kom med alt det der var dig” blev for eksempel skrevet i 1981 og lå først i skuffen i flere år, indtil Jens Rosendal fandt på at lade sangen indgå som slutsang i en teaterforestilling, han skrev til et dramahold på Løgumkloster Højskole, hvorfra den i adstadigt tempo bevægede sig videre ud i verden til Højskolesangbogen. Ja, tilmed også til Arbejdersangbogen. Med Vorherre, øl, næve og det hele.
Teaterforestillingen i Løgumkloster var meget passende baseret på et gammelt eventyr om en lille mand, der mod alle odds fandt vej til de kongelige haller, fordi han kunne noget særligt med ordene. H.C. Andersens ”Klods-Hans”.