Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Først var han filosof -- nu er han teolog

Svend Andersens bog er fremragende til den læser, der ikke i forvejen er fortrolig med K.E. Løgstrup. -- Arkivfoto. Foto: Arkiv

JUBILÆUM: 100-året for K.E. Løgstrups fødsel markeres med to fremragende bøger, der viser, hvordan vores forståelse af den verdensberømte tænker gradvist ændrer sig

At K.E. Løgstrup er blandt de væsentligste tænkere i Danmark står fast nu i 100-året for hans fødsel. Han har fået status som en moderne klassiker, men ikke af den slags, der behandles med ærefrygt og ikke læses længere. Han læses og debatteres i vidt omfang, fordi han allerede, mens han skrev, nåede langt uden for de kredse, der normalt læser bøger skrevet af en teolog.

Det er derfor en god ide at udsende en slags statusopgørelse, hvori stort set alle, der har beskæftiget sig med Løgstrup, kommer til orde. "Løgstrups mange ansigter" hedder værket, men måske er det snarere blevet mange ansigter, der stirrer på Løgstrup?

Der er en forbavsende konsensus blandt de 30 bidragydere. I Løgstrups levetid var alle enige om, at han var en både spændende og usædvanlig filosof med kristen baggrund. Således karakteriserede Løgstrups kollega N.H. Søe i 1965 i "Dansk teologi siden 1900" ham som "en kulturfilosof i dette ords "klassiske" betydning".

Nu synes det, som om alle har fået blik for, at Løgstrup først og fremmest var teolog. Hans filosofiske arbejder ses derfor som udsprunget af hans kristne overbevisning. "Mosaisk-kristen tænker" kalder Hans Hauge ham præcist. "Løgstrup var teolog" skriver Peter Widmann, og Svend Bjerg slår fast, at "gennem hele sit forfatterskab kredser Løgstrup om et centralt teologisk problem". Men det er han altså ikke ene om at konstatere. Som Løgstrup præsenteres nu, får man først og fremmest blik for en enestående konsekvens og sammenhæng i forfatterskabet. Selvfølgelig finder der en udvikling sted, og selvfølgelig er der tale om accentforskydninger, men alligevel er det muligt for mange af bidragyderne at citere på kryds og tværs i forfatterskabet.

Er der så ikke forskel i holdninger og vinkler på forfatterskabet fra de enkelte bidragydere? Jo, selvfølgelig. Nogle vælger at behandle et enkelt emne eller tema, mens andre skriver bredt om hele forfatterskabet, mens atter andre læser Løgstrup ind i historiske sammenhænge. Enkelte bidragydere går et langt skridt videre og forsøger spændende at sætte Løgstrup ind i en nutidig sammenhæng.

Bogen er opdelt i fire afsnit: filosofi, teologi, etik og kunst, men det er en ret løs opdeling, der ikke forhindrer at for eksempel Løgstrups forhold til højskolen dukker op både under "filosofi" ved Hans-Jørgen Schanz , under "etik" ved Hans Henningsen og igen under "kunst" ved Jørgen Carlsen.

I afsnittet "filosofi" har jeg mest hæftet mig ved Svend Andersen, der giver en fremragende indføring i Løgstrups anvendelse af fænomenologien som metode, Hans Hauge, der sprudlende skriver om "Det nødvendige opgør med erkendelsesteorien", men i virkeligheden præsenterer en samlet læsning af Løgstrup, fornemt sat ind i samtidens debat – og ført op til nutiden, idet han plæderer for at supplere Løgstrups Jesus-forståelse med Peter Bergers postmoderne Jesus. Læseværdig er også Niels Thomassens forsøg på at komme til rette med Løgstrups filosofiske metode i artiklen "Filosofiske funderinger".

Peter Widmann skriver kyndigt om Løgstrup som teolog, og gør gældende, at selvom påvirkningen fra dialektisk teologi og eksistens-teologi er tydelig, så "fastholder Løgstrup et væsentlig træk fra den liberale teologi, nemlig teologiens omfattende forankring i en tænkning, der tager de videnskabelige, kulturelle og sociale forpligtelser alvorligt."

Heroverfor betoner Niels Henrik Gregersen, at "Løgstrup forbliver for så vidt eksistensteolog til det sidste", fordi han placerer det religiøse i menneskets praktiske omgang med sin tilværelse". Og han peger til slut på en række punkter, hvor situationen i dag er anderledes end den, Løgstrup skrev ind i. I dag er det en nødvendighed at tænke kristendommen ind i et samspil med andre religioner, hvor Løgstrup altid opfatter religion og religiøsitet i ental. Provokerende og perpektivrigt læser Viggo Mortensen Løgstrup i en nutidig missionsteologisk ramme. Han fortsætter faktisk sin læsning lige dér, hvor Gregersen slipper!

Etik? Ja, vi skal jo gennem Habermas, Løgstrups anvendelighed i sygeplejen og bioetikken. Men vi får også besked om forbindelser til nutidige sociologer som Ulrich Beck og Zygmunt Baumann, og Nils Gunder Hansen overvejer, om Løgstrups kærlighedsforståelse i grunden er viktoriansk!

I afsnittet om "kunst" synes jeg, man får mest at vide i Per Dahls bidrag om "Løgstrup og digterne", som undertitlen lyder til kapitlet om "Iagttagelse og æstetisk refleksion". Imidlertid er der grund til at understrege, at alle bogens 30 indlæg er værd at læse. Skulle nogen have været i tvivl: Den 100-årige er spillevende.

Samtidig udsendes Svend Andersens introduktion til Løgstrup i andet oplag. Det er simpelthen en fremragende bog. Svend Andersen kan sit stof. Han fører os ikke blot sikkert og velskrivende gennem Løgstrups forfatterskab. Han perspektiverer også, hvor det er nødvendigt – og det er det – så man får greb om Løgstrups påvirkninger fra Husserl og Heidegger og Hans Lipps, ligesom Kant og Kierke- gaard inddrages.

I bogens hovedafsnit, som omhandler etikken, læses Løgstrup ind i sammenhæng med nyere tænkere som Peter Singer og John Rawls. Og Svend Andersen leverer også en præcis redegørelse for Løgstrups teologi, som han giver en klarere skikkelse, end den formentlig havde for Løgstrup selv. Og det kan han jo gøre, for nu ligger hele værket der. Nu kan han læse fragmenterne sammen til en helhed. Han har blik for, at den er der. Men som han skriver: I redegørelsen for Løgstrups teologi er det ikke nødvendigt at inddrage en masse andre teologer (som når det drejer sig om filosofi og etik), fordi "Løgstrup var teolog på den måde, at han gik direkte i lag med kristentroen ud fra sin filosofiske problembevidsthed. Han undgik dermed teologiens fare, at lukke sig inde i sit eget univers".

Skal man anbefale en bog om Løgstrup til nogen, der ikke er fortrolig med ham i forvejen, så er det Svend Andersens både oplysende og pædagogiske indføring, og vi andre, der kender forfatterskabet i forvejen, får faktisk også en del ting sat på plads under læsningen, som er en ren fornøjelse.

David Bugge, Pia Rose Böwadt og Peter Aaboe Søren-sen (red): Løgstrups mange ansigter. 454 sider. 289 kroner. Forlaget ANIS

uSvend Andersen: Løgstrup. 152 sider. 179 kroner. Forlaget ANIS.

kultur@kristeligt-dagblad.dk