På 20 minutter kan man nå rundt i de fleste af verdens musikalske afkroge. Rundturen kan begynde i reggaeton-genrens hjemegn Puerto Rico efterfulgt af en afstikker til det amerikanske fastland for lidt country eller hiphop. På det afrikanske kontinent kan man dykke ned i afrobeatens oprindelse med Fela Kuti eller dens nutid med stjernen Wizkid. I Sydkorea kan man blive klogere på genren K-pop, der har skabt kæmpemæssige teenagefanbaser i hele verden, mens man kan slutte i Tyskland med en bid af Berlins famøse technoscene.
Alt dette kan opleves hjemme fra stuen og kræver blot et abonnement til en musikstreamingtjeneste som eksempelvis Spotify. Med streamingtjenesterne er sket en gennemgribende globalisering af vores musikudvalg, og begrænsningerne er tæt på ikke eksisterende. Streaming har siden 2014 været musikbranchens mest indbringende format, og online musiktjenester fortsætter med at blive mere og mere dominerende i danskernes lyttevaner, viser Musikselskabernes nyligt udgivne årlige rapport. I 2019 udgjorde streaming 89 procent af den samlede omsætning herhjemme. Rapporten viser dog også, at dansk musik på ingen måde er blæst omkuld. 34,2 procent af musikselskabernes indtægter kom fra forbruget af danskproduceret musik, mens opgørelserne også viser, at halvdelen af 2019’s 100 største hits var hjemmedyrkede. 41 af disse dansksprogede. I rapportens forord noterer formanden for IFPI, Musikselskabernes brancheorganisation, Henrik Daldorph, sig den positive tendens:
”Med andre ord: Dansk identitet er ikke gået tabt i globaliseringens fremtog, og musikselskaberne forstår stadig at bidrage til, at nye danske artister tager bo i hjemmenes højttalere og mobilernes hovedtelefoner.”
I foreningen Spil Dansk, der kæmper for prioriteringen af dansk musik gennem blandt andet den årlige ”Spil Dansk Ugen”, er bestyrelsesformand og musiker Jørgen Thorup også glad.
”At dansk musik fylder halvdelen af toplisterne er meget markant. Det er da en kæmpe positiv ting. Det er noget, der har været undervejs i mange år, og som afspejler, hvor den danske musikscene er i dag. Vi er blevet virkelig dygtige til at producere musik herhjemme, helt oppe på den internationale scene,” mener Jørgen Thorup.
Han fortæller, at det altid har bølget lidt frem og tilbage, hvorvidt det trender, at danske musikere synger på engelsk eller dansk. I skrivende stund er det sidstnævnte. Han mener, at vejen blandt andet blev vist af Rasmus Seebach, der for snart et årti siden virkelig fandt formlen med en stor omsætning til følge. Det viste danske musikere, at et dansksproget udtryk sagtens kunne være en levevej.
”Man har igen fundet ud af, at dansksprogede tekster kan ramme folk på en anden måde, hvilket publikum sætter pris på. Jeg tror simpelthen, der gør det til et mere oplagt hit,” siger han.
Jørgen Thorup og Spil Dansk har arbejdet for prioriteringen og en bredere repræsentation af dansk musik i 20 år. På trods af de positive tendenser er der ifølge Jørgen Thorup fortsat et stykke vej. En af deres vigtigste kamppladser af danske radioflader, hvor det er svært at få spilletid, hvis ikke man i forvejen er en anerkendt og populær kunstner. Selvom radiostationerne ikke har den samme pondus som tidligere, har det stadig især blandt det ældre publikum væsentlig effekt på, hvilken musik der bliver populært og heraf streames, fortæller han. Det er vigtigt, fordi det samme billede tegner sig i streamingen. Den underliggende sandhed bag den flotte danske markedsandel er, at den udspringer af en ret eksklusiv gruppe af danske kunstnere.
”For rigtig mange kunstnere er det en kæmpe udfordring at få spilletid på de her platforme. En af grundene er, at det er streamingtjenesterne, der foreslår, hvad du skal høre næste gang, hvilket sjældent er en spændende ny kunstner fra Sønderborg,” forklarer Jørgen Thorup.
”Det er streamingens natur,” forklarer Rasmus Rex Pedersen, der forsker i digitalisering af kulturindustrierne som adjunkt og ph.d. ved Roskilde Universitet.
”Tendensen er helt overordnet, at de meget populære artister klarer sig rigtig godt, mens det er svært for resten,” forklarer han.
Kigger man på dansk musik som helhed, afhænger graden af positive reaktioner på rapportens resultater, hvor langt ud man vælger at zoome, mener Rasmus Rex Pedersen. Han forklarer, at der altid har været pendulsvingninger, når det kommer til dansk musiks markedsandel. Omkring årtusindskiftet var procentsatsen noget lavere end i dag, men den steg især efter finanskrisen kraftigt. I 2010 og 2011 lå den på over 50 procent. Kurven vendte igen med annonceringen af Spotify i 2011, hvorefter en perlerække af andre streamingtjenester fulgte. I de første år med streamingtjenesterne fik dansk musik en mindre og mindre bid af kagen, men i de senere år er kurven fladet ud. Flere ting spiller ind.
”Det er svært at sige, om det mest af alt skyldes, at de danske musikere har knækket koden, den musiktrends, der hersker, hvor dansksproget urbant musik fylder og streamer meget, eller om det bunder i, at Spotify er blevet bedre til at hjælpe danskerne med at opdage nyt dansk musik,” fortæller Rasmus Rex Pedersen.
Sidstnævnte har rykket sig positivt de seneste par år, forklarer han. Derfor vil fremtiden også afhænge af, hvordan streamingtjenesterne fortsætter med at agere. Vigtigt er det at forstå, understreger han, at de ikke promoverer dansk musik for at understøtte dansk kulturliv.
”Tidligere har vores musikudvalg i høj grad været defineret af DR, hvilket indbefattede nogle public service-krav om at understøtte dansk musik. Streamingtjenesterne er styret af markedsvilkår og -logikker. De introducerer dansk musik i det omfang, som brugerne føler, at det styrker deres brugeroplevelse,” lyder det fra Rasmus Rex Pedersen.
Lige meget hvordan man vender og drejer det, har streamingens tidsalder frataget danske musikere tidligere tiders privilegier. Før havde de en strukturel hjemmebanefordel, når det kom til forbrugernes opdagelser af ny musik.
”Tidligere var det danske musikmarked internationalt orienteret, men alligevel nationalt afgrænset. Danske kunstnere havde kortere til musikmedier, pladebutikker og lignende. Den præmis er væk. En streamingtjeneste er en international butik, du træder virtuelt ind i, når du skal opleve og opdage musik,” fortæller Rasmus Rex Pedersen.