Prøv avisen

Fabrikker oser af kultur

Industrikulturen er mindst lige så spændende som bronzealderen eller vikingetiden, mener en kreds af museumsledere, der har udnævnt 2007 til "Industrikulturens År". Her ses H.C. Ørstedsværket i København. -- Foto: Kulturarvsstyrelsen.

MENNESKER OG MASKINER: Danskerne ved for lidt om, hvad industriens indmarch har betydet for nationalidentiteten. Det skal der rettes op på i år, der er udnævnt til "Industrikulturens år"

Industrikultur smager umiddelbart mere af rygende skorstene end af national selvforståelse. Men selvom fabrikker og samlebåndsproduktion er vigtige ingredienser i den del af kulturen, rummer dette kapitel i Danmarks historie mere end maskinernes sejrrige indtog i et lille landbrugsland.

Industrisamfundet har nemlig formet nutidens mennesker og ikke mindst skabt den kultur, der omgiver os i dag. For eksempel i form af Nordisk Films gamle bygninger i Valby uden for København, i form af den gamle godsbane samme sted eller i form af industrislagterierne. Problemet er blot, at denne periode af landets historie spiller en forsvindende lille rolle i danskernes kollektive bevidsthed.

Det mener en kreds af museumsledere, der nu vil rette op på ubalancen. De er derfor gået sammen om at udnævne 2007 til "Industrikulturens År".

Formålet er at få sat fokus på industrikulturens betydning for nutidens mennesker og den nationale selvopfattelse, siger museumsinspektør på afdelingen Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet, Lars K. Christensen.

– Det er først med industrisamfundets indtræden, at vi er blevet vænnet til at leve i et samfund, hvor forandring og vækst anses for at være det normale. Før industrisamfundet var det almindeligt at orientere sig bagud i tiden mod de gamle traditioner, siger han.

Den nu afdøde forfatter og filosof Villy Sørensen sagde, at nutidens mennesker nemt kan komme til at overse betydningen af den nære historie i iveren efter at undersøge og lære af historien længere tilbage. Nutiden risikerer at skygge for væsentlige begivenheder og kulturtræk, selvom de, set på en tidslinje, befinder sig tæt på nutidens mennesker. Set i det lys bliver årene, før man selv blev født, sværere at forholde sig til end både barokken og rokokoen.

Den forklaring på den svigtende interesse for industrikulturen gør sig gældende et stykke af vejen, mener Lars K. Christensen. Ifølge ham er der dog også andre grunde til den kollektive glemsel. Først og fremmest definerer Danmark sig traditionelt som et landbrugsland.

– Landbruget har haft held til at præge vores selvopfattelse i den retning – det skal landbrugsorganisationerne ikke bebrejdes. Omvendt er det nødvendigt, at vi andre gør opmærksom på, at industrien spiller en meget væsentlig rolle i nationalidentiteten, siger han.

Ifølge Lars K. Christensen er industritiden intet mindre end den periode i nyere tids historie, der har haft størst indflydelse på, hvordan danskerne organiserer deres liv i dag. Med industritiden opstod der eksempelvis et klart skel mellem arbejde og fritid – i modsætning til tidligere, hvor arbejdet og fritiden smeltede sammen i landbrugsarbejdet. Som følge af industriens indpas begyndte danskerne også for alvor at ændre den måde, de omgikkes hinanden på. Såvel på jobbet som i privatsfæren.

– I modsætning til landbrugssamfundet kan industrisamfundet kun fungere i kraft af mange abstrakte personlige relationer. Besøgene hos den lokale slagter bliver erstattet med indkøb i supermarkeder, og bare dét tvinger køberen til at have tillid til de fremmede mennesker, der har produceret og forarbejdet kødet. Folk flytter mere, og længere væk, for at arbejde, så også på den måde trækker industrikulturen mange sociale relationer ud af deres tidligere sammenhænge, siger han.

Så selvom det ved første blik kan synes mere eventyrligt og eksotisk at se flinteøkser eller smykker fra bronzealderen end at besøge en udstilling om industrialderen, holder det umiddelbare indtryk ikke. Det mener museumsleder på Danmarks Industri Museum, Ole Puggaard. Ifølge ham er industrikulturen mindst lige så spændende som bronzealderen eller vikingetiden.

– Man har chancen for at se, hvordan ens bedstefar knoklede løs med hårdt fysisk arbejde i 1930'erne og muligheden for at blive mindet om, at ens bedstefar har været med til at bygge noget stort op, siger han.

Dette store er blandt andet, at demokratiet for alvor trådte i karakter med masseproduktionens og maskinernes indtog. Da demokratiet først blev indført i 1849, havde hverken fattige eller kvinder stemmeret. Med fabrikkernes opdukken blev der brug for kvindernes arbejdskraft, de fik stemmeret, og arbejderklassen organiserede sig i fagforeninger. Pludselig blev også almindelige mennesker taget alvorligt som samfundsborgere og regnet som ligeværdige partnere i de politiske diskussioner, siger Lars K. Christensen fra Nationalmuseet.

– Vores universelle demokrati, hvor alle kan deltage, er et produkt af industrisamfundet. Tidligere ville det have været helt utænkeligt, siger han.

bejer@kristeligt-dagblad.dFakta

Industrialderen

Den moderne industri, baseret på mekanisk kraft, fabriksorganisering og arbejdsdeling, tager sin spæde begyndelse her i landet i 1840'erne. I 1870'erne tager industrien fart, og i 1890'erne vokser den sig for alvor stor. Først et stykke op i det 20. århundrede bliver industrien det dominerende erhverv i Danmark, målt på indtjening og beskæftigelse.

Kilde: Sekretariatet for Industri, Kultur 07