Fængslende komponistportrætter kaster lys over det danske musikliv

Biografier om August Enna og Ludolf Nielsen kaster lys over det danske musikliv og kulturmiljø i årene omkring 1900

Projektet er blevet skudt godt i gang med to små bøger om August Enna (1859-1939) og Ludolf Nielsen (1876-1939), forfattet af henholdsvis Steen Chr. Steensen og Jens Cornelius.

Forlaget Multivers har netop udgivet to bøger, der i koncept, udstyr og layout ligner hinanden som et tvillingepar. Det er såre naturligt, eftersom der er tale om de to første bøger i en portrætserie om danske komponister, deres liv og deres musik. Serien vil især fokusere på de mange betydelige danske komponister, der aldrig har været emnet for en bog, eller som rent mediemæssigt kun har optrådt i marginale sammenhænge.

Projektet er blevet skudt godt i gang med to små bøger om August Enna (1859-1939) og Ludolf Nielsen (1876-1939), forfattet af henholdsvis Steen Chr. Steensen og Jens Cornelius. Rent tidsmæssigt omkranser de Carl Nielsen (1865-1931), der i det lange løb skulle få en langt højere status både på det nationale og internationale plan. Men det er værd at understrege, at både Enna og Ludolf Nielsen i begyndelsen af deres karriere og i hvert fald frem til Første Verdenskrig oplevede betydelige internationale succeser, ikke mindst i Tyskland. Det sidste hang naturligvis sammen med, at de begge følte sig inspireret af Richard Wagners operaer og den senromantiske musik i en grad, så det undertiden tangerede epigoneri. Det var ikke alene rædslerne i Første Verdenskrig, der rystede deres musikalske samfunds- og verdensbillede, men også de nye strømninger, som herhjemme kom stærkest til udtryk i Carl Nielsens banebrydende symfonier.

Et citat fra Enna-biografien belyser dette klart: ”Forholdet til Carl Nielsen fyldte stadig meget selv i Ennas høje alder, selvom han var vennesæl, og selvom Carl Nielsen havde været død siden 1931. Man kan fornemme i Ennas udtalelser om Carl Nielsen, hvordan det har gjort ondt ikke blot at stå i skyggen af, men helt og aldeles føle sig forvist fra musikscenen af et musikmiljø, der helt og holdent var blevet Nielsensk.”

Det hører med til historien, at de tre nævnte komponister kendte hinanden personligt. Tonen mellem Carl Nielsen og August Enna kunne undertiden være hård, men de forsonede sig dog med hinanden. De 17 års aldersforskel mellem Enna og Ludolf Nielsen – og det forhold, at Enna var berømt, da Ludolf tog sine første spæde skridt frem mod sin berømmelse – bevirkede, at der opstod en næsten storebroderlig holdning fra Ennas side.

Det ligger uden for denne anmeldelses rammer at vurdere, om denne næsten-glemte status for Enna og Ludolf Nielsen er rimelig eller ej, men man må konstatere, at de to komponistportrætter er tilstrækkeligt fængslende skrevet til, at læseren får lyst til at gå på opdagelse i deres værker. Trods alle ligheder er bøgerne forskellige i den forstand, at Enna som person var langt mere sangvinsk end den noget flegmatiske Ludolf. Det kommer uvægerligt til at præge fremstillingen. En særlig bonus består i, at begge bøger byder på en fascinerende skildring af det danske musikliv omkring år 1900, og vi får også spændende indblik i det danske kulturmiljø i den periode, for både Enna og Ludolf benyttede sig af kendte tekstforfattere som Viggo Stuckenberg, Sophus Claussen og Helge Rode. August Ennas kærlighed til H.C. Andersen får helt fortjent et kapitel for sig i bogen om ham, og det er da også hans opera ”Den lille pige med svovlstikkerne” fra 1897, der bedst har overlevet tidens tand.