Fantastisk poetisk flow fra tårnet

Hölderlins sene digte er oversat i en indsigtsfuld, instruktiv og smukt udstyret udgave

Den tyske forfatter Friedrich Hölderlin (1770-1843) voksede op i en velhavende protestantisk embedsfamilie i hertugdømmet Württemberg. – Kobberstik: Polfoto.
Den tyske forfatter Friedrich Hölderlin (1770-1843) voksede op i en velhavende protestantisk embedsfamilie i hertugdømmet Württemberg. – Kobberstik: Polfoto. Foto: THE GRANGER COLLECTION.

Friedrich Hölderlin er sammen med Goethe, Novalis, Rilke og Benn en af den håndfuld tyske poeter, der i menneskealdre har været indiskutable verdensnavne.

Det er således langtfra første gang, at der på dansk udkommer oversættelser af Hölderlins poesi, hvor man blandt andet finder oversættelser af Thorkild Bjørnvig, Hans Christian Fink og Anders Abildgaard. Hvad der imidlertid kendetegner den nye oversættelse, begået af Ejler Nyhavn, er, at man har oversat de mindst påagtede digte fra denne digters produktion, nemlig de såkaldte ”Tårndigte” fra den fase på omkring 36 år af Hölderlins liv, hvor han var erklæret gal og tilbragte sin tid i et tårn.

I ”Tårndigte” får vi en glimrende introduktion af landets førende Hölderlin-kender Jørn Erslev Andersen. Det bliver via denne introduktion muligt at få et indblik i den sene Hölderlins poesi med blandingen af en enkel metrisk form og en yderst kompliceret betydning.

Erslev Andersen giver prægnante beskrivelser af Hölderlins senværk, hvoraf én lyder: ”Hölderlins lyriske sprog har i alle tårndigtene et ligefremt poetisk flow, et åbent betydningssvæv mellem sanselige og intellektuelle betragtningsmåder.”

I introduktionen får vi derudover to ting, nemlig dels en diskussion af forholdet mellem digterens liv og digtning, dels en række overvejelser over digterens aftryk i eftertidens digtning.

Beretninger om Hölderlins psykiske sygdom findes naturligvis mange andre steder end i forordet til ”Tårndigte”. Ikke desto mindre leverer Erslev Andersen en fængslende fortælling om digterens sammenbrud, hvor han flakker omkring og taler et kaudervælsk af tysk, fransk, oldgræsk og latin, og ikke mindst hvordan han behandles på en af datidens galeanstalter med kviksølv- præparater, elektriske stød, opdragende ansigtsmasker, roterende stole, stokkeslag, isolation og bibelstudier.

Det fastholdes dog samtidig i indledningen, at Hölderlins tårndigte ikke primært bør læses i en biografisk kontekst som ”galedigte”, men at man får et langt større udbytte af dem, når de ses som en avanceret præmodernistisk digtning eller ”en poeticeret sprogstrøm uden defineret afsender eller modtager”.

Teksterne står, hævder Erslev Andersen, netop i modsætning til en proklamatorisk digtning i samtiden, som for eksempel repræsenteres af Schillers ”Ode til Glæden” (An die Freude), der nu i Beethovens musikalske dragt tjener som EU-hymne. Hölderlins indflydelse ses derimod hos nogle af de mest avancerede modernistiske lyrikere som Georg Trakl og Paul Celan og i dansk sammenhæng Thorhild Bjørnvig, Per Højholt og Peter Laugesen.

Lad os kaste et blik på tårndigtene, som dels gengives i den tyske originalform, dels i Nyhavns gendigtning. Der er ikke tale om, at oversættelsen slavisk følger den prægnante jambiske rytme fra de tyske digte. Til gengæld får Nyhavn indflettet assonanser og vokalmusik på en måde, der alluderer den fortættede og forfinede diktion i Hölderlins tårndigte med deres ejendommelige sammensmeltning af sansning og tanke. Digtet ”Overbevisning” kan tjene som eksempel på dette:

Som dagen der mennesket lyst omskinner,/ Og med det lys som oppefra strømmer ned,/ De dæmrende gestalter sammenbinder,/ Er viden, der opnås dybt af åndelighed.

Om ”Tårndigte” skal det endvidere nævnes, at den er trykt på det forlag, der i øjeblikket laver de suverænt smukkeste bøger, nemlig Forlaget Wunderbuch. Den smagfulde bog, der også indeholder en række fotos af Peter Brandes’ Hölderlin-inspirerede skulpturer, har dog et enkelt problem, nemlig at skriften i indledningen og efterordet er alt for lille, således at det er ret anstrengende at læse disse tekster. Men ellers er ”Tårndigte” på alle måder et scoop.