Alle kender det fjerde af De Ti Bud: Du skal ære din far og din mor. Læg mærke til, at der står ære og ikke elske, det vil sige, at det handler ikke om dit følelsesmæssige liv, men om din konkrete opførsel over for dit ophav. Du skal behandle dem ordentligt.
Hvis du elsker dem, er det da godt, bevares, men du skal først og fremmest ære dem. Det gør den 45-årige Uriel Shkolnik også. Han er professor ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem i talmudiske skrifter. Det samme er hans far, den 65-årige Eliezer Shkolnik. De to er altså ud over at være far og søn også kolleger og endda i samme fag, nemlig studiet af de talmudiske skrifter. Talmud er betegnelsen for de jødiske lærdes udlægninger af Toraen eller de fem Mosebøger.
LÆS OGSÅ: En dårlig hårdag
Den unge Uriel er en fremstormende forsker, der har succes overalt. Folk kommer til hans forelæsninger, og han udgiver bøger om talmud. Hans far derimod er gået i stå, da han må se sine møjsommelige filologiske studier blive overflødiggjort af en anden forskers held og udgivelse. Ingen kommer til hans forelæsninger. Han synes, at den videnskabelige verden har overset ham. Han optræder kun i en fodnote i et værk om Indføring i talmudisk litteratur. Han er altså en fodnote, jvf. ens titel.
Er en fodnote vigtig? Tja, hvis den virkelig var det, ville oplysningen så ikke være del af selve teksten? Er den så overflødig? Selvfølgelig ikke, men mange af os springer glad og gerne fodnoter over, ikke sandt? Den gamle far er altså på den videnskabelige himmel ikke nogen stjerne. Selv mener han, at der er gået pop i videnskaben.
Det er selvfølgelig ikke så heldigt, da hans søn er en af de nye forskere. Da sønnen i begyndelsen af en bliver udnævnt til medlem af det israelske videnskabsakademi, er det tydeligt, at det ikke bekommer faderen godt. Jalousien står tydeligt malet i hans ansigt og sønnen ved det. Han har det dårligt midt i sin succes og angler tydeligt efter anerkendelse fra sin far, men han får den ikke. Så er det urgamle kærlighed/had-forhold mellem far og søn begyndt. Spillet om anerkendelse.
Kort tid efter får faderen ved en fejltagelse den store Israel-pris for fremragende forskning. Problemet er bare, at den skulle være givet til den unge Shkolnik og ikke den ældre. Sønnen bliver indkaldt til et møde i Undervisningsministeriet, hvor man vil trække prisen tilbage og give den til sønnen.
Det her, siger Uriel, er ikke et spørgsmål om jura, men liv og død.
Ja, nu er vi ude over Talmud og teorier og inde i virkelighedens verden. Hvordan tackler far og søn dette? Let er det ikke, og Uriel selv har også en søn, og heller ikke dér går forholdet bragende. Filmen rører ved et grundlæggende felt i mænds liv. Hvordan både ærer og elsker vi vores sønner? Man går som far berørt fra en. Jeg forstår godt, at den har vundet mange priser.