Farvel til en genre: Efter 67 år har DR pensioneret filmformidlingen

Anført af koryfæer som I.C. Lauritzen og Ole Michelsen havde filmkritik og filmformidling i mange år en central placering i dansk tv. Nu er området afskaffet

Maria Månson og Per Juul Carlsen har de seneste år varetaget filmformidlingen i Danmarks Radio med ”Filmselskabet Delight” på DR 2 og ”Filmland” på P1. Begge er afskediget i forbindelse med DR’s seneste fyringsrunde.
Maria Månson og Per Juul Carlsen har de seneste år varetaget filmformidlingen i Danmarks Radio med ”Filmselskabet Delight” på DR 2 og ”Filmland” på P1. Begge er afskediget i forbindelse med DR’s seneste fyringsrunde. Foto: Holger Rytter Hansen, DR.

Da Søren Høy var ganske ung i de tidlige 1990’ere, blev han ansat på et af Danmarks Radios dengang mest populære tv-programmer, ”Bogart”, som makker til den legendariske filmformidler Ole Michelsen (1940-2020). Det var dengang, at et kulturprogram af denne art kunne opnå en halv million seere en torsdag aften. Og det var dengang, at en films skæbne i Danmark kunne afhænge af, hvor godt den blev vurderet af tv’s førende filmsmagsdommer. 

”Ole kunne få en smal kunstfilm til faktisk at få et publikum. Hvis han havde rost en minimalistisk polsk film i sit program, kunne den trække publikum nok til, at det kunne betale sig for biograferne at vise den. Og han gjorde det aldrig bare for at få folk i biografen, han gjorde det kun, hvis filmen var så god, at den fortjente det,” siger Søren Høy, der efter arbejdet med ”Bogart” har formidlet film som vært på tv-programmet ”Filmland”, været rektor for Den Europæiske Filmhøjskole, og som de seneste 12 år har stået i spidsen for sit eget filmproduktionsselskab.

Meget har forandret sig i tv-verdenen på de 30 år, der siden er gået. Filmkritik og filmformidling har gennem mange år spillet en stadig mindre rolle i den samlede tv-sendeflade, og med den seneste runde af afskedigelser i Danmarks Radio er området reelt afskaffet, idet den landsdækkende public service-stations to eneste tilbageværende filmformidlere, Maria Månson og Per Juul Carlsen, er blandt de afskedigede. Førstnævnte har i en årrække været vært på tv-programmet ”Filmselskabet,” og sidstnævnte havde i knap 20 år ”Filmland” på radioens P1, men begge disse programmer er nedlagt, og senest var filmdækningen reduceret til en række ultrakorte tv-udsendelser af seks-syv minutters varighed med titlen ”Filmland Delight”.

Ole Michelsen var den sidste store tv-filmformidler, hvis dom alene kunne afgøre en films skæbne i danske biografer. Her ses han i 2009 til  gallapremiere på en af filmhistoriens største salgssucceser, James Camerons ”Avatar”.
Ole Michelsen var den sidste store tv-filmformidler, hvis dom alene kunne afgøre en films skæbne i danske biografer. Her ses han i 2009 til gallapremiere på en af filmhistoriens største salgssucceser, James Camerons ”Avatar”. Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Farvel til autoriteterne

Eftersom TV 2 heller ikke har programmer eller medarbejdere med fokus på filmkritik og filmformidling, betyder den seneste udvikling i DR, at hele denne genre er forsvundet i det danske mediebillede. Det finder Eva Novrup Redvall, som er lektor ved institut for kommunikation på Københavns Universitet og forsker i filmkritik, besynderligt.

”Selvom mange tv-formater har ændret sig med tiden, vil jeg som filmforsker argumentere for, at tiden ikke er løbet fra god filmformidling på tv. Folk er også i vore dage utroligt optagede af, hvad der er værd at se på de forskellige skærme. Over årene er formatet blevet udhungret i ét væk, så det i den sidste ”Delight”-version slet ikke havde mulighed for at give seerne et overblik,” siger hun.

Ifølge Eva Novrup Redvall er det måske utopisk at tro, at man i 2022 kunne lave en pendant til de tidlige 1990’eres ”Bogart” med samme autoritet og gennemslagskraft, men dette betyder ifølge filmforskeren ikke, at enhver form for filmformidling lige så godt kan opgives.

”Autoriteter er udfordrede i nutiden. Den tid er forbi, hvor ’Bogart’ havde en utrolig autoritet og kunne fungere som en blåstempling af film for hele Danmark. Men udviklingen er også længe gået i retning af ikke at være en stjernefilmkritikers dom over filmene, men at være kompetent formidling af, hvor der er noget særligt interessant og anderledes på færde i filmens verden,” siger Eva Novrup Redvall.

Hun tilføjer, at det selvfølgelig ikke kan udelukkes, at journalister fra DR vil lave vedkommende tv og radio om tendenser inden for filmens verden, men vurderer, at det vil være svært at opretholde den hidtidige kvalitet i analyserne uden medarbejdere med en særlig ekspertise inden for film.

Kunst eller rutsjebanetur 

Historien om filmkritik og filmformidling på tv går helt tilbage til fjernsynets danske barndom i 1955, da den cigarrygende filmelsker Bjørn Rasmussen (1918-1972) blev fast vært på programmet ”Filmorientering”. Hans status som filmkritikkens højeste autoritet blev i 1972 overdraget til I.C. Lauritzen (1916-1993), der nærmest personificerede indsigt i filmens verden og også var Den Danske Filmskoles første rektor. Som tv-personlighed huskes han især for sin særligt langstrakte udtale af ordet ”fiiilm”.

Magister I.C. Lauritzen grundlagde ikke alene Den Danske Filmskole. I 1970’erne gjorde jobbet som vært på tv-programmet ”Filmredaktionen” ham til landets højeste autoritet over, hvilke film der var gode.
Magister I.C. Lauritzen grundlagde ikke alene Den Danske Filmskole. I 1970’erne gjorde jobbet som vært på tv-programmet ”Filmredaktionen” ham til landets højeste autoritet over, hvilke film der var gode. Foto: Tage Niielsen/Ritzau Scanpix

Da Ole Michelsen trådte til som Danmarks Radios tredje og sidste store filmorakel, blev han først mødt med skepsis, for havde han nu den samme tyngde som den legendariske magister, han tog over fra? Det slår Søren Høy fast, at han bestemt havde.

”’Bogart’ var det sidste tv-formidlingsprogram, der reelt havde betydning i Danmark. Resten havde slet ikke den samme indflydelse,” siger den tidligere ”Bogart”-medarbejder, som konstaterer, at programmets gennemslagskraft med ét forsvandt i 1996, da ”Bogart” blev rykket over på det nyoprettede DR 2 og ved den lejlighed mistede hovedparten af sine seere.

Med sin karakteristik af Ole Michelsen som den sidste af de tre store danske filmautoriteter anbringer Søren Høy sit eget arbejde i den lidt lavere kategori, hvor man ikke er nationalt film-fyrtårn, men forsøger at gøre danskerne lidt klogere på film fra både vores eget land og fra udlandet.

”I en tid, hvor alle blogger og tweeter om film, og hvor kommunikationen foregår globalt, er vilkårene nogle andre. Men det betyder ikke, at det er meningsløst af have en instans i de elektroniske medier, der kommenterer Danmarks egen filmkultur og samtidig holder et vågent øje med, hvad der kommer ude fra den øvrige verden. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at formidle, hver gang der kommer en ny Marvel-blockbuster fra Hollywood. En superheltefilm er ikke filmkunst, det er mere som en rutsjebanetur,” erklærer Søren Høy.

Han mener, at netop evnen til at skelne imellem de film, der har kunstneriske kvaliteter, og dem, der er ren underholdning for masserne, er det, som kompetent filmformidling kan bidrage til, men at denne skelnen er blevet mere og mere udvisket gennem årene:

”DR har leflet for meget for at få alle med og for at nå ud til de unge. ’Bogart’ havde både fokus på store Hollywood-film og mere smalle film, men det var altid filmkunst, der var omdrejningspunktet. Jeg er overbevist om, at hvis DR valgte at forstå public service-forpligtelsen på den måde, at man skulle dække filmkunst, så ville man ikke opnå meget store seertal, men man ville opnå enorm respekt fra de brugere, der for alvor interesserer sig for film.”