Fascinerende poesi om tab og sorg

Bodil Malmstens ”Det her er hjertet” er et værk om dunkle, komplekse og ”grimme” følelser, der ikke har en plads i det sociale liv

Fascinerende poesi om tab og sorg

Den svenske digter Bodil Malmsten (1944-2016) udgav i 2015 ”Det her er hjertet. Et digt om sorg”, der nu er kommet i en dansk oversættelse og med et indsigtsfuldt forord af Henrik Wivel.

Værket handler, som undertitlen siger, om sorg og tabet af en elsket person, og det oprulles i bogens tekster, hvordan sorgfølelsen og -reaktionen er et yderst komplekst fænomen.

I bogen ”Ugly Feelings” (2005) af den amerikanske kulturforsker Sianne Ngai er der fokus på de følelser, som vi ikke bærer til skue, og som derfor er desto sværere at håndtere for den enkelte, fordi disse følelser – for eksempel skam, skyld, misundelse, paranoia, irritation og mindreværd – ikke er socialt acceptable.

De står her i modsætning til de mere officielle og ”ædle” følelser som kærlighed, begær, stolthed og aggression, der altid har haft en central plads i kunst og liv. Og mange troede måske, at sorg over tabet af en person også tilhørte de følelser, som omverdenen står klar til at modtage, og som har et smukt udtryk. Efter læsningen af Malmstens bog er man i så fald klogere.

Malmsten siger selv dette i en nøddeskal med formuleringen:

”Ingen steder/ er der en sådan afstand/ mellem smerten/ og udtrykket for den/ som hos sorgcoachen/ Som på hjerteklinikken/ Som i mine ord.”

Vi hører i bogen om forløbet, fra jeget ringes op og hører om sin tidligere samlevers død – og følger hende videre gennem et morads af følelser og konfrontationer med sociale instanser, der forsøger at hjælpe hende i hendes sammenbrudstilstand.

I mødet med en præst vender jeget sig vredt og abrupt bort fra kristendommen:

”Under forudsætningen af at jeg tror/ bliver du og jeg genforenet/ i evighedens etagelejlighed/ Men det tror jeg ikke/ Mit menneske er dødt/ Gud løj.”

Den samme trodsreaktion og manglende kontakt oplever jeget ved mødet med en såkaldt ”sorgcoach” til ”tusind kroner i timen”:

”Græd!/ Lad det komme ud!/ Tal om det/ så vil det føles bedre/ Det føles værre/ Jeg vil hjem.”

I det hele taget er jeget et kaos af følelser, der langtfra stemmer overens med et ideal om en smuk og klædelig sorg. Der veksles mellem grænseløs ensomhedsfølelse, målløs aggression, dødsfantasier, selvhad, paranoia og angst i en særdeles uhyggelig, men uden tvivl særdeles autentisk, cocktail:

”Det her går ikke/ Jeg tager bussen til hjerteklinikken/ med en henvisning/ Lad børnene stige ud først/ Nej/ Jeg maser mig foran en barnevogn/ og en rullestol/ En ung mand fra forsorgen med/ ibenholthænder på rullestolens håndtag/ I rullestolen en mentalt/ retarderet racist/ Jeg har nok i min egen ondskab/ Stiger af bussen.”

Midt i de pinefulde beskrivelser af den traumatiske sorg oplever jeget dog også glimt af ekstatisk lykke i tilbageblik på kærligheden og erotikken med den afdøde livspartner. En formulering fra et uhyre smukt digt lyder:

”Vi flytter sammen/ Uendelige vinduer mod/ haver i efterårsfarver/ Himmelhvælv morgener/ Rytmen i rummet/ På en eller anden måde altid sammen/ der hvor urene tikker som fuglehjerter/ i de der luftige rum.”

”Det her er hjertet” er et værk om dunkle, komplekse og ”grimme” følelser, der unddrager sig det sociale liv og dets sprog. En vigtig, dyb og fascinerende digtsamling.