Israelsk dramaserie udfordrer alt, hvad vi ved om Israel-Palæstina-konflikten

Den israelske journalist Avi Issacharoff, der sammen med en israelsk skuespiller står bag dramaserien ”Fauda”, havde forventet kritik af serien fra både højre og venstre, fra israelere og fra palæstinensere. Men ”Fauda” har primært mødt ros og ses i dag i 200 lande

Lior Raz spiller karakteren Doron Kavillio, der er en del af en israelsk specialenhed, der arbejder undercover i palæstinensiske områder. – Foto fra ”Fauda”.
Lior Raz spiller karakteren Doron Kavillio, der er en del af en israelsk specialenhed, der arbejder undercover i palæstinensiske områder. – Foto fra ”Fauda”.

Utallige israelere er begyndt at læse arabisk. Mange, især blandt de små to millioner palæstinensiske israelere, har oprettet abonnement hos tv-udbyderen Yes. Og der ses en markant stigning i antallet af unge, der søger om at aftjene deres værnepligt i det israelske forsvars specialstyrker – særligt i de enheder, der agerer udklædt som palæstinensere blandt den palæstinensiske befolkning. Alt sammen på grund af dramaserien ”Fauda”.

Det er to gamle venner, Lior Raz og Avi Issacharoff, der står bag serien, der også er nået til Danmark. De er begge i begyndelsen 40’erne og vokset op efter de to skelsættende krige, Seksdageskrigen i 1967 og Yom Kippur-krigen i 1973 i et Israel, der ikke har været præget af frygt for landets eksistens, men af besættelsen af Gaza og Vestbredden, to intifadaer, en kuldsejlet fredsproces og ikke mindst Hamas’ selvmordsterror. Lior Raz er skuespiller og har i sin tid aftjent sin værnepligt i en specialenhed, som er den, Fauda handler om. Han spiller seriens hovedperson, Doron Kavillio, der tror, han er færdig med at arbejde undercover for specialenheden, men alligevel ikke helt kan holde sig væk.

Avi Issacharoff er journalist og har i snart 20 år haft sit daglige arbejde på Vestbredden og i Gaza. Som øjne og ører for israelske medier kender han det palæstinensiske samfund ud og ind. Kristeligt Dagblad har mødt Avi Issacharoff i Tel Aviv til en samtale om ”Fauda”, hvis anden sæson netop er blevet filmet færdig.

Avi Issacharoff er den ene af to israelske mænd, der står bag tv-serien ”Fauda”. -
Avi Issacharoff er den ene af to israelske mænd, der står bag tv-serien ”Fauda”. - Foto: Privat

Vi møder personerne i ”Fauda” i had og i kærlighed. I lader os se deres traumer med en undertone af, at enhver israeler lever med en form for posttrauma, men der er ingen, der synes at have moralske skrupler ved at klæde sig ud og gå undercover midt i en civilbefolkning?

”Vi lever i en region fyldt med alternativer, nogle er dårlige, andre er værre,men vi er tvunget til at vælge. Mændene i de specialenheder, vi portrætterer i ’Fauda’, klæder sig ikke ud, fordi de kan lide det. Det er ikke som mænd, der klæder sig som kvinder. De klæder sig ud, fordi det er en nødvendighed. For sikkerheden. For at nå frem til terroristerne. Man kunne vælge at bombe en terrorist fra luften og sandsynligvis dræbe hele hans familie. Eller bombe hele hospitalet, hvis han gemmer sig dér, som vi har set amerikanske styrker gøre det. Tænk på den fare, en undercoversoldat sætter sig selv i ved at gå ind på et hospital efter en terrorist – og jeg taler ikke om en tv-serie, men om noget, der sker her virkeligheden. Det er et valg, vi foretager for at undgå uskyldige civile ofre,” siger Avi Issacharoff.

Er der da en diskussion i Israel om det moralske ved, at forsvaret vælger at sætter soldaternes liv i så stor en fare?

”Diskussionen om, hvorvidt det er moralsk overhovedet at sende soldater ind i de besatte områder, er en diskussion, der begyndte i 1967 med besættelsen og aldrig er holdt op siden. Omkring undercoversoldaterne handler diskussionen også internt i forsvaret især om den mentale pris, de betaler – hver og en. De lever alle med posttraumatisk stress-syndrom.”

Det ligger som en undertone igennem Fauda?

” Vi har valgt ikke at nævne de to ting direkte: at soldaterne har posttrauma, og at der er en besættelse, der har varet i 50 år. En af de få, der har kritiseret serien, den palæstinensiske Diana Buttu (palæstinensisk-canadisk jurist og tidligere PLO-talsperson, red.), siger til The New Yorker, at vi forsøger at gemme besættelsen væk. Jeg tvivler på, at hun har set serien. For vi viser det hele: vejspærringerne, soldater, der konfiskerer tilfældige palæstinenseres bil, skyder uskyldige mennesker på vejen. Vi viser frygtelige ting. Vi fortæller det hele, men uden at råbe: besættelse! Man ser det i hver scene. Vi viser prisen for besættelsen – for begge sider”.

Du siger ”en af de få, der har kritiseret”. Har serien ikke affødt voldsom kritik i Israel, hvor regeringen er så følsom over for Israels image på film, når I netop også viser, hvor grusomt israelske soldater kan opføre sig?

”Det er ret utroligt. Vi havde forventet kritik især her i Israel. Men den kom ikke. Vi forventede, venstrefløjen ville kritisere os for at forherlige militæret og for, at alle palæstinensere i serien er terrorister eller i ledtog med terrorister. Vi forventede, at højrefløjen ville beskylde os for at svine forsvaret til og glorificere terroristerne. Ingen af delene skete. Kritikken har været rosende hele vejen rundt. Den israelske kulturminister har ikke protesteret. Kun Hamas-bevægelsen skrev kritisk på sin hjemmeside, at serien er ’zionistisk propaganda’, men samtidig lagde de et link til første afsnit ud på siden. Og jeg er siden blevet kontaktet af Hamas i Gaza, der har bedt mig sende de øvrige afsnit til dem. De er også vilde med ’Fauda’,” siger Avi Issacharoff.

Anden sæson af ”Fauda” får præmiere på israelsk fjernsyn til december og vil kort efter kunne findes på streamingtjenesten Netflix og ses i lande over hele verden, hvor serien allerede er blevet en stor succes. Og en tredje sæson er også på vej. Avi Issacharoff og Lior Raz er sammen med et team af dialogskribenter og redaktører allerede i gang med at skrive manuskriptet.

Hvordan forklarer du det, hvad er det for en nerve, I har ramt?

”Nu hvor vi skriver på tredje sæson, forsøger vi også selv at finde ud af, hvad opskriften er på en serie, der er blevet et fænomen verden over.”

”Fauda” byder på masser af dramatik, og selvom serien er fiktion, har holdet bag forsøgt at skrive en historie, der kunne have været virkelighed, fortæller Avi Isaacharow. -
”Fauda” byder på masser af dramatik, og selvom serien er fiktion, har holdet bag forsøgt at skrive en historie, der kunne have været virkelighed, fortæller Avi Isaacharow. - Foto: Fra ”Fauda”

Hvilet resultat er I kommet frem til – hvad er opskriften så?

”Vi er realistiske. Det er ikke et realityshow, hvor man overlever på en ø. Men det handler om en anden form for overlevelse, og vi forsøger at gøre det så realistisk som muligt. På alle korsveje i skriveprocessen, hvor vi skulle vælge mellem realisme og drama, valgte vi realismen. For vi kom frem til, at realismen er langt mere dramatisk end noget, man kan skrive. Det har jeg oplevet som journalist. Der er det mest urealistiske, jeg har oplevet, historien om ’Den Grønne Prins’ – om hvordan den israelske efterretningstjeneste Shabak havde rekrutteret en Hamas-leders søn, som så hjalp med at få faderen fængslet. Da ’Den Grønne Prins’ og hans Shabak-operatør selv kom og fortalte mig historien, troede jeg, de var fulde af løgn. Det lød for vildt. Men så dramatisk er virkeligheden her.”

”I Fauda forsøger vi at skrive en historie, der kunne have været virkelighed. Hele skriveteamet, dialogskribenterne, redaktørerne og så videre lægger enorm vægt på balancen. Ikke den politiske balance, men den menneskelige: at der ikke er nogen gode eller onde. Ingen er kun gode eller kun onde. Personerne er langt mere komplicerede. Ligesom vi er i virkeligheden. Jeg må indrømme, at som journalist har jeg indimellem protesteret over for de lidt urealistiske dramatiske elementer, vi lagde ind i serien. En kærlighedsaffære mellem en undercoversoldat og palæstinensisk læge? En undercoversoldat, der lader sig rekruttere til en selvmordsterrorhandling? Men nu kan jeg godt se, at det virkede.”

Hvad føler du, I har gjort med ”Fauda” – en tv-serie, som nu bliver set af millioner?

”Vi siger: Hør her, alt, hvad I læser, alt, hvad I tror I ved om Israel-Palæstina-konflikten, er ikke hele billedet. Det er ikke sort-hvidt. Ikke de gode mod de onde. Det er meget, meget mere komplekst, end I tror”.