Fem kilo idéhistorie af særdeles høj kvalitet

IDÉHISTORIE: Trebindsværket "Tankens magt" er en triumf og et suverænt bud på en tidssvarende dannelse. Vil man bruge sin friværdi på noget fornuftigt, er chancen her nu

Man kan uden forbehold slå fast, at det nye danske værk "Tankens magt – Vestens idéhistorie" er noget af det mest ambitiøse, der er set længe – måske nogensinde – på det danske bogmarked. Fem kilos koncentreret litteratur fordelt på 2500 sider, omtrent én side for hvert år værket dækker. De tre tykke bind har tilsammen 57 forskellige forfattere, der repræsenterer omkring 20 forskellige akademiske fagligheder. Ambitionen er tydeligt nok encyklopædisk – dette skal være det fuldstændige og afsluttede værk, der dækker alle ting til alle tider.

Det er let at blive imponeret over det monstrøse værk, men det er også svært ikke at blive en smule bekymret. Er der ikke en vis utidig naivitet i troen på, at man kan lave et så totalt værk? Man ved, at monumenter gerne rejses over afdøde. Kan et værk med en sådan monumental karakter undgå at tage livet af sin genstand? Eller er dets fremkomst måske et symptom på, at den vestlige tanke allerede er stivnet?

Lykkeligvis viser det sig, at "Tankens magt" er en særdeles levende bog. Det er ikke et bidrag til den generelle forvandling af den intellektuelle fra kritiker til kustode, som bogprojekter, kanondannelser og ministerielle tiltag har arbejdet så intenst på i de senere år. Værkets ånd er netop kritisk og alt andet end museal.

Der findes tidligere forsøg i genren altomfattende idéhistorier, men ingen, der ligner "Tankens magt". Tidligere tiders idéhistorier var gerne forfattet af én alvidende polyhistor, der med den store pensel formidlede sit personlige syn på historiens sammenhæng. Men patriarkernes tid er efterhånden ved at være forbi – også på universitetet. Stilen i "Tankens magt " er anderledes ydmyg. Modsætningerne er flere og patosen er mindre.

Såvel idéhistorien som encyklopædismen er født med en forkærlighed for tværfaglighed, og "Tankens magt" udspringer vel også stadig af en bekymring over konsekvenserne af den tiltagende intellektuelle specialisering. Alligevel ses fagligheden ikke her som tværfaglighedens fjende, men snarere som dens forudsætning. Denne idéhistorie er ikke skrevet af en generalist, der søger ud i de forskellige specialer, men derimod af specialister, der fra hver deres fag dygtigt søger ind imod den almene midte, hvor fagene berører hinanden.

"Tankens magt" er bygget op omkring et strengt skema. Der opereres med ni perioder fra antikken til nutiden. I hver periode gennemgås systematisk syv felter, begyndende med teknologi og naturvidenskab og afsluttende med filosofi og religion. Det giver altså værket en grundlæggende opbygning på 7 x 9 felter – "et skævt skakbræt", som det hedder – på i alt 63 felter.

Hovedprincippet – som dog langtfra følges slavisk – er, at én forfatter har udfoldet sig inden for et af disse felter. Denne struktur giver mulighed for at betjene sig af forfattere, som ikke bare er eksperter på deres felt, men også på en bestemt tid. Når den stramme struktur fungerer, er det temmelig sikkert, fordi den administreres særdeles lempeligt. Det er netop én af værkets vigtige kritiske indsatser at påpege, at både de gængse epokebegreber og de gængse faggrænser er relativt vilkårlige. Når de alligevel anvendes, er det først og fremmest af metodiske årsager.

Resultatet bliver en række relativt selvstændige tekster, der hver for sig som regel har både et klart fokus og en behagelig afrundet karakter. Man slipper stort set for den store pensel, der plejer at gøre idéhistorier alt for entydige og sammenhængende. Helhedsbilledet er her underordnet det episodiske. Intet er helt så entydigt, som det var engang, til gengæld har historien langt flere nuancer. Forunderligt nok savner man ikke enhed; faktisk er bogens svageste passager typisk de talrige "lapper" redaktørerne har tilføjet, vel netop for at sikre enhed og helhed.

Skakfeltsprincippet har naturligvis også sine problemer. Ind imellem er der lidt rigelig med gentagelser felterne imellem. Med så mange forfattere involveret, kan det heller ikke overraske, at der forekommer modsigelser, alt andet ville strengt taget også være uærligt; når nu historien selv er fuld af modsigelser, hvorfor skulle fortællingen af historien så ikke også være det.

Et mere principielt problem er det, at en så stram struktur ikke giver meget plads til at følge, hvorledes hele nye felter opstår i historiens løb, og andre sagte svinder hen. Et fast skema over hele idéhistorien vil nødvendigvis være en uretfærdighed imod dele af den. I praksis bliver dette dog ikke så stort et problem for værket, fordi de enkelte felter tolkes lempeligt og meget fleksibelt. Et særligt snedigt træk er, at et af syv felter er det sandt at sige ikke særligt kanoniske felt, "Menneske, sprog, samfund".

Dette felt kan nemlig kamæleonagtigt ændre karakter, afhængig af hvad tiderne kræver: I middelalderen bruges det til at gøre rede for logikken, i renæssancen for retorikken, omkring år 1800 for kulturbegrebet. I det sidste århundrede bliver netop denne kategori helt central, fordi den skal indeholde størstedelen af den mangfoldighed af nye videnskaber, der er dukket op: sociologi, psykoanalyse, antropologi, økonomi og hjerneforskning, såmænd.

I forhold til tidligere idéhistorier er det en iøjnefaldende gevinst, at det filosofiske område har mistet sin traditionelle status af herredisciplin. Det filosofiske stof bliver behandlet både fremragende og grundigt, men det får ikke lov at være styrende for helheden. Resultatet bliver en idéhistorie, der er langt mere rummelig og ikke nær så slavisk, ensidig og kanonisk, som man er vant til.

"Tankens magt " gør al skepsis til skamme. Er den idé, at skrive en så total idéhistorie, lettere tvivlsom, så er udførelsen til gengæld så formidabel, at man på stedet er parat til at glemme alt om projektets umulighed. Dette er et suverænt bud på en tidssvarende dannelse. I denne sammenhæng er 1500 kroner i grunden ikke så mange penge. Her er endelig en mulighed for at bruge friværdien på noget fornuftigt.

Kristeligt Dagblad bragte i går et interview med den ene af redaktørerne, Hans Siggaard Jensen. Med et netabonnement kan interviewet læses her.

**Tankens magt. Vestens idéhistorie. Redaktion: Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernfelt. 2500 sider. 1499 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk