Sorthumoristisk familiekrønike
Det er svært at komme udenom tv-serien "Succesion", når snakken falder på arv og testamente. I tre sæsoner får vi et indblik i den absolutte overklasses magtkampe, da den 80-årige multimilliardær, familieoverhovedet Logan Roy, annoncerer, at han snart må udpege sin arvtager til medieemperiet Waystar Royco.
Serien skildrer, hvad der sker, når penge og magt splitter og opløser de familiære bånd i spørgsmålet om arv. Nu skal en af hans fire børn videreføre dynastiet, og spørgsmålet om hvem bliver genstand for et familiedrama med intriger af de helt store, når de ultrarige, voksne børn danner alliancer på kryds og tværs, og skjulte barndomstraumer og forretningshemmeligheder dukker op til overladen.
"Succession" kan streames i tre sæsoner på streamingtjenesten HBO Max.
Alt om arv på 60 sider
Hvad enten man er arving til et stort dynasti eller decideret arveløs, så kan man ikke komme udenom sin arv i den ene eller den anden forstand. Arv er materiel, som den, de fire søskende slås om i "Succesion", men den er også immateriel, som alle de erfaringer vi arver, der viser sig socialt og kulturelt i vores handlemønstre. ”Arv har altid vakt stærke følelser og spillet en stor rolle for vores identitet. Arv kan være en gave og en forbandelse. Men den angår os alle,” skriver forfatteren Jakob Ladegaard, der har beskrevet fænomenet arv i en ny bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet.
Han beskriver i bogen, hvordan arvet rigdom fordeler sig skævt i samfundet, ligesom arven kan fastholde social ulighed i generationer. Han skildrer historiens skiftende syn på arv og beskriver arveloven og dens udvikling siden 1845. Alt det blot på 60 sider.
"Arv" kan siges, at være en gennemarbejdet introduktion, hvis man vil forstå det omfangsrige fænomen.
Jakob Ladegaard: "Arv". Tænkepause 96. Aarhus Universitetsforlag.
Om at miste en forælder
Kærligheden mellem børn og forældre er betingelsesløs på en hel særlig måde. Det er den kærlighed den nigerianske stjerneforfatter Chimamanda Ngozi Adichie sætter ord på, da hun mister sin elskede far i sommeren 2020 og skriver sit essay: "Noter om sorg".
Som 19-årig flyttede Adichie til USA for at studere, og i flere år delte hun sin tid i begge lande. Men da hendes far døde midt i den verdensomspændende pandemi, sad hun i USA, og essayet er dermed også et vidnesbyrd på den absurde situation, som flere stod i, da indrejseregler under pandemien betød, at sorg var noget, der foregik over et webcam på zoom. "Aldrig er kommet for at blive," skriver hun. For hun skal aldrig se sin far igen, og det er svært at forstå, og sidst i bogen reflekterer hun over, at hun nu må skrive om ham i datid.
Erindringsessayet handler om sorg og den tomhed, der kan opstå, når en voksen mister en forælder. Som anmelder Katrine Sommer Boysen skrev i Jyllands-Posten, så er "Noter om sorg" relevant for alle, der har prøvet at elske og sørge. I Dagbladet Information skrev Bodil Skovgaard Nielsen, at essayet er en håndsrækning til alle dem, der måtte stå i samme situation: "Det er en bog, der vil gøre sorgen til en fælles oplevelse."
Chimamanda Ngozi Adichie: "Noter om sorg". På dansk ved Mikas Lang. Politikens Forlag.
Et bittert testamente fra en mor til sine sønner
Kærlighed mellem familiemedlemmer kan også være bitter. Som i det afskedsbrev, journalisten Adrian Hughes' mor efterlod sine fire sønner. Meget detaljeret udpenslede hun, hvor stor en skuffelse hendes sønner havde været for hende. Alle, med undtagelse af Adrian Hughes, som modsat sine brødre fik rosende ord med på vejen. Chokeret over moderens hadefulde tone, sætter han sig for at tage på en opdagelsesrejse i hendes glamourøse og tragiske forhistorie for at finde ud af, hvordan hun blev, som hun blev.
Det er blevet til en podcastserie i seks afsnit, hvor Adrian Hughes forsøger at løse gåden om sin mor - datteren af den kendte byggematador Thorvald Dreyer, som mængede sig i societylivet på Frederiksberg i København, og levede blandt byens spidser.
Podcasten er også et studie i arv, og rejser spørgsmålet om, hvorvidt moderen kunne bryde med sin fars selvdestruktive arv, og om Adrian Hughes nu formår at bryde med sin mors. Det svidende afskedsbrev og moderens erindringer læses op af Ghita Nørby, der rammer sætningernes bitre tonefald. Seriens skildring af familiedrama og high society er blevet kaldt lige dele "Matador", "Dallas" og "Citizen Kane".
"Mors afskedsbrev" er en podcastserie, der kan streames i seks episoder på dr.dk/lyd.
Om at miste midt i livet
Da hans kone dør, beslutter han sig for at begå selvmord. For hvad er livet uden hende, der gav livet mening? Historien om den 50-årige enkemand Tony, der arbejder som journalist på den lokale gratisavis i en lille engelsk by, kan lyde en kende sørgelig. Og tv-serien "After Life", der fik premiere på sin tredje sæson i begyndelsen af året, er da også alvorlig, men med en stor portion britisk humor formår serien alligevel at sætte ord på livet i og efter sorgen. I Kristeligt Dagblad skrev anmelder Søren Hermansen om serien:
"Den tør gå ned i sorgen og på sin bittersøde måde behandle livets mening, selvmord, ensomhed, psykologhjælp og andre sider af et liv i sorgens efterladte bombekrater."
"After Life" er skrevet af den engelske skuespiller og komiker Ricky Gervais, der selv spiller hovedrollen. Den kan streames i tre sæsoner på streamingtjenesten Netflix.