Fem nye albummer: Sådan lyder livet i skoven, laden og på FM-radio

Folkmusik om Jesus. Less is more-filosofi. Og Jim Carrey som radiovært. Fem nye udgivelser ser på livet på originale måder

Måske demonstrerer det nye album ”Barn” for nogle Neil Youngs tendens til blandet landhandel.
Måske demonstrerer det nye album ”Barn” for nogle Neil Youngs tendens til blandet landhandel.

Overflødighedshorn ★★★★☆☆

Måske demonstrerer det nye album ”Barn” for nogle Neil Youngs tendens til blandet landhandel.
Måske demonstrerer det nye album ”Barn” for nogle Neil Youngs tendens til blandet landhandel.

Bill Callahan & Bonnie Prince Billy har inviteret gæster til at synge covers på ”Blind Date Party”, og hvilken folkefest det er! Selv i protestsange og i Robert Wyatts ”Sea Song” med søsygt, overstyret orgel.

De 19 covers af Steely Dan, Leonard Cohen og Billie Eilish (ja!) overrasker i deres forskelligartethed, og man frydes over superkreative sjæle, der under corona sender musikfiler til hinanden og lykkes med lækker gospelblues, strandglad reggae (”I Want To Go To the Beach”) og åndfuld folk om Jesus med violiner og steelguitar. Dobbeltalbummet er næsten for meget af det gode. For de bliver bare ved og ved. Og hvornår skal man få tid til at gå i dybden? Coronanedlukningen skaber også en ophobning af musik og sjove påfund. Heldigvis vil langt de fleste bidrag også holde om fem år.

Young med kul ★★★★☆☆

Når man kan lave samvittighedsfulde sange med guldhjerter og er bandleder for Crazy Horse, kan man også begynde et album med harmonika, der emmer af svensk lade. Så er scenen sat. Nogle ville måske sige, at ”Barn” demonstrerer Neil Youngs tendens til blandet landhandel. At sangene mangler finish .

Sol og vind har miljøforkæmperen aldrig delt lige på sine plader. Vildmandsguitaren hyler dog på ”Welcome Back”, og andre sange har også fået en spand kul og er vintage-Young på en måde, tiden igen kalder på. Husk nu de vigtige ting, når stormene banker på. Som ”Human Race” og ”Don’t Forget Love”, der lukker døren til laden med en meget simpel reminder: Et englekor repeterer nærmest bare den sætning i knap fire minutter.

Skovens vilde liv ★★★★★☆

I 2017 fløj Moses Sumney til Aarhus for at filme en musikvideo med en udstoppet hest. Nu er han flyttet til North Carolina for at komme tæt på naturen – og synger om den, omgivet af strygere på ”In Bloom (in the woods)” og R’n’B-lækkert på ”Plastic”:

”My wings are made of plastic.”

Kriblende lækkert.

Live-albummet og den medfølgende film handler om menneskets møde med store landskaber og friheden, og lyden er både jazzet, organisk og fyldt med croon . Den otte minutter lange ”Bless Me” er ikke et sekund for lang og er et godt eksempel på, at Sumneys sange fra de to sidste plader her tager sig endnu bedre ud i mere løsslupne og vilde live-udgaver.

Kvalitetsjazz ★★★★☆☆

Trombonen er et underkendt instrument, og i hænderne på Lis Wessberg ret wunderbar, når hun med blandt andre bassisten Lennart Ginman og sparsom brug af elektronik finder sit eget rum i den moderne jazz. Hun har spillet med Randy Brecker, og hendes egen musik er også melodisk, fin og stemningsskabende.

Det fut og virvar af rytmer, som percussionisten Marilyn Mazur bibringer på ”Sister M”, kunne der sikkert have været mere af. Og alligevel gør det ikke noget, for Wessberg stikker af på sin helt egen rolige måde med godt byggede, organiske soloer. Less is more-filosofien gennemsyrer albummet og tilfører en flot og hemmelighedsfuld atmosfære i nummeret ”Roots”.

FM-poesi fra The Weeknd ★★★★★☆

”You’ve been in the dark for way too long/ It’s time to walk into the light/ And accept your fate with open arms/ Scared? Don’t worry.”

Det er skuespilleren Jim Carrey, der er positivpsykologisk radiovært på The Weeknds ”Dawn FM”, et fremragende album om angste engle med euforisk funk, dunkel synthpop og Michael Jackson-ballader.

Både efterliv og lockdown får en kommentar, og gæsterne tæller Tyler, The Creator, Quincy Jones og Bruce Johnston (The Beach Boys). Abel Tesfaye har foden på pulsen, og her i januar 2022 klar på nye orienteringer, som han synger på ”Is There Someone Else?”:

”And I don’t want to be a prisoner to who I used to be/ I swear I changed my ways for the better, the better.”

The Weeknds radiokanal er spændende som livet. Og som poesi.