Fem sommerarrangementer i uge 31

Denne sommeruge byder både på et middelalderskib på Kalø, Shakespeare på Kronborg og glaskunst i Holstebro. Her er fem spændende sommerarrangementer fra Kirku.dk.

Ensomhed, lavt selvværd og lige lovlig høje ambitioner på egne vegne kastede 21-årige Louise Rasmussen ud i fem år med først spisevægring, siden overspisning. I dag føler hun, at hun er blevet bedre til at styre sin spiseforstyrrelse frem for at lade den styre sit liv. --
Ensomhed, lavt selvværd og lige lovlig høje ambitioner på egne vegne kastede 21-årige Louise Rasmussen ud i fem år med først spisevægring, siden overspisning. I dag føler hun, at hun er blevet bedre til at styre sin spiseforstyrrelse frem for at lade den styre sit liv. -- Foto: .

Dramatisk og intrigant tragedie på Kronborg Slot.

Det summer af international stemning og teater i verdensklasse, når Shakespeares Globe fra London opfører den dramatiske og intrigante tragedie King Lear på Hamlet Scenen i slotsgården på Kronborg Slot.

De unge skuespillere fra Shakespeares Globe viser, hvor svært det er at skelne mellem ven og fjende. King Lear er en historie om magt, misundelse og galskab, hvor tre kongedøtre kæmper om faderens gunst. Joseph Marcell spiller den magtsyge King Lear, der fra at være rigets regerende centrum langsomt drives til vanvid og ud i dyb sorg, da han ikke gennemskuer smigeren, magtbegæret og forræderiet i egne rækker. Med musik, poesi, et strejf af humor og traditionelt elizabethansk teaterstil tages publikum med på kongens menneskelige rejse, hvor det er svært at skelne mellem ven og fjende.

Læs mere om arrangementet her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Susette Holten på Vejen Kunstmuseum

På Vejen Kunstmuseum kan man denne sommer få et fyldigt, retrospektivt billede af Susette Holten (1863-1937), der først nu i 150-året for hendes fødsel for alvor skrives ind i den danske kunsthistorie.

Susette Holten var en af de centrale kvindelige kunstnere i slutningen af 1800-tallet og blandt grundlæggerne af Den frie Udstilling og særligt Kvindernes Udstilling. På udstillingen vises malerier, keramik, tegninger, møbler, plakater, et mægtigt tæppe, broderier og meget andet.

Læs mere om udstillingen her.

Degas' metode

Udstillingen Degas' metode på Ny Carlsberg Glyptotek fokuserer på nogle af de grundlæggende udfordringer, den franske maler Edgar Degas (1834-1917) arbejdede med på tværs af forskellige motiver, teknikker og uafhængigt af kronologi.

Sommerens udstilling præsenterer en perlerække af værker, indlånt fra internationale museer og samlinger. Tilsammen vil Glyptoteket præsentere Degas' kunstneriske vision i tegning, maleri og skulptur. Degas er en af fransk kunst absolutte mestre og arbejder i samme periode, som 'Impressionismen,' opstår og hans værk står i dag som et dokument over en af moderne tids mest radikale kunstnere.

Læs mere om udstillingen her.

Middelalderskib lægger til ved Kalø

Et særsyn venter publikum, når et rekonstrueret middelalderskib i denne weekend lægger til i Kalø Vig i anledning af Kalø Slots 700 år. Skibet, der er sejlet fra sin hjemstavn ved Middelaldercentret på Falster over Sjælland og til Kalø, skal fungere som platform for formidling af begivenhederne i 1313, der ledte op til byggeriet af Kalø Slot.

Skibet vil kunne ses og besøges hele weekenden, og skibets besætning vil stå klar til at fortælle om sejlads i middelalderen. Samtidig vil Nationalpark Mols Bjerges sommerguider fortælle om middelalderens Kalø og om naturen i området.

Læs mere om begivenheden her.

Glasset som kunstnerisk materiale

Udstillingen Glasss på Holstebro Kunstmuseum er den sidste af i alt tre udstillinger i serien om dansk glaskunst, som igennem de seneste år har været vist på museet. Udstillingen viser værker af 14 kunstnere, der hver har deres tilgang til glasset som kunstnerisk materiale. Flere af kunstnerne har været med på de tidligere udstillinger og har stået centralt i den udvikling, der har fundet sted inden for glaskunst gennem de seneste mange år.

Med udstillingen vil Holstebro Kunstmuseum sætte fokus på eksperimenterende glaskunst, og hvordan kunstnere, nye såvel som etablerede, udfordrer ikke kun glasset som materiale, men også vores forestillinger om, hvad glas kan og er.

Læs mere om udstillingen her.

Kirku.dk kan du finde mange flere spændende og anderledes sommerarrangementer.