Fem stjerner: Cathrine Raben Davidsen er en kunstner, der behersker sine virkemidler til fuldkommenhed

Hvad oplever jeg nu? Sådan spørger man ofte sig selv, når man bevæger sig gennem Cathrine Raben Davidsens separatudstilling ”Hybrid” på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig

Cathrine Raben Davidsen, maler, billedkunstner fotograferet i atelieret i København.
Cathrine Raben Davidsen, maler, billedkunstner fotograferet i atelieret i København. Foto: Leif Tuxen.

Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen (født 1972) har i hele sit virke beskæftiget sig intenst med eksistentielle temaer. Og direktøren for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, Christine Løventoft, har ret i, at hendes billeder ”på fornemste vis” passer til dette museum, der gennem billedkunsten søger at skabe et rum for refleksion over livets store spørgsmål.  

Til det sidste medvirker i høj grad Davidsens separatudstilling ”Hybrid”, der vises på museet indtil den 28. maj. De særegne billeder er stærkt udfordrende, har helt deres egne stemninger og er fyldt med betydninger, som man optages af uden nødvendigvis at kunne afkode budskaberne. Men gådefuldheden fascinerer – fordi den er mere end gådefuld. Man ser ind i en verden af sælsom dybde. Kraften i værkerne er med til at give dem mening. Imidlertid kan man ikke altid afgøre, om man drages eller foruroliges, velvidende at det ene ikke behøver at udelukke det andet.

Om baggrunden for titlen siger kunstneren: ”Jeg ser mine værker som hybrider, fordi de smelter forskellige historiske referencer, kilder og tanker sammen. Mine værker er funderet i den tid, vi lever i, men samtidig peger de langt tilbage”. 

Udstillingen består dels af en række helt nye værker, dels af ældre. Desuden vises nogle af kunstnerens notesbøger, skitser, fotografier samt forlæg. Jeg studerede dem nøje i et forsøg på at finde nogle genveje ind i Cathrine Raben Davidsens mangfoldige og komplekse virkelighed, præget af hendes belæsthed – herunder de studier i teologi og filosofi, som optog hende, inden hun blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. 

Cathrine Raben Davidsen beskæftiger sig blandt andet med forvandlingsmyter i sin kunst. Herunder myter fra den græske mytologi, hvor vi her ser nymfen Daphne, der bliver forvandlet fra menneske til et laurbærtræ.
Cathrine Raben Davidsen beskæftiger sig blandt andet med forvandlingsmyter i sin kunst. Herunder myter fra den græske mytologi, hvor vi her ser nymfen Daphne, der bliver forvandlet fra menneske til et laurbærtræ. Foto: Cathrine Raben Davidsen.

En rygvendt kvinde i ”The Sickroom” (2021) står let foroverbøjet, lysklædt, men omgivet af dunkelhed, tilsyneladende grædende. Dunkelheden er skyggen fra et sygeværelse. Man kan sige om billedet, at det er knugende og trist. Og det er det. Sådan set. Men om billedet er der mere at sige. Og uden tvivl det vigtigste. Hvad det er, kan man fundere længe over, sandsynligvis uden at komme det nærmere. Det, man ikke har ord for, har kunsten udtryk for. 

Om Cathrine Raben Davidsens billeder er der altid mere at sige. De er fyldt med modsætninger. For eksempel mellem fortid og nutid. Men uanset hvor meget fortid, der er i billederne, er de samtidig til stede i det nære. Det liv, der er i dem, lader sig ikke begrænse til en bestemt tid. En tidløshed råder. Man kan føle sig langt væk hjemmefra. Og dog er man i en eller anden forstand netop hjemme. 

Værker inspirerede af de klassiske, romerske digtere Virgil og Ovid har en ynde og en nerve, som forbinder det fjerne og det nære. Da gamle digtere bliver unge som kunstnerens streg, der forener det lette med det præcise – og med en fin vibration af liv. Når man mentalt griber ud efter billederne, letter de som fugle, der ikke vil fanges. Med et citat af digteren Vagn Steen: ”Den, der fanger fuglen, fanger ikke fuglens flugt”. Nyd værkernes smukke flugt. Den er en del af deres væsen. 

Det øger naturligvis udbyttet af billederne, hvis man har nogenlunde styr på de mange visuelle og filosofiske referencer, der gennemtrænger dem. Men på den anden side er det ikke en betingelse for oplevelsen. Billedernes umiddelbarhed er generøs med uddeling af spontane oplevelser. Måske sammen med en ikke ubegrundet fornemmelse af, at man går glip af noget.

Et andet hybridpar udgøres af det menneskelige og naturen/dyrene. Højdepunkter på udstillingen er for mig nogle store billeder fra områder ved havet. Med en glødende forbindelse mellem jord og himmel, en grundlæggende overensstemmelse. I forgrunden på et af billederne ses – vover jeg at mene – en antydet nøgen kvinde, måske en druknet, som havet har sluppet, og som nu er på vej ind i en forvandling. Måske. 

Værket "Envy", 2022, er et af flere, hvor Cathrine Raben Davidsen har været inspireret af De Ti Bud. Her misundelse.
Værket "Envy", 2022, er et af flere, hvor Cathrine Raben Davidsen har været inspireret af De Ti Bud. Her misundelse.

Den rådvildhed, som man hensættes i, er pirrende og opladende. Dette og de øvrige værker af lignende karakter skildrer en natur, som man ikke finder i naturen – ikke som den er fremstillet her. Det er subjektive landskaber og tilstande fra kunstnerens sind – og gennemglødet af det.

Meget kan opnås med få midler. Et sted ser et øje på én, et ensomt øje i det øde, tegnet med blyant på hvidt papir – som omgivet af solens stråler. Man gengælder blikket og spørger: Hvad oplever jeg nu? Sådan spørger man ofte, når man bevæger sig gennem udstillingen. Spørger, mens man oplever – noget. Oplever i kraft af en iscenesættelse skabt af en kunstner, der behersker sine virkemidler til – ja, til fuldkommenhed. 


Cathrine Raben Davidsen: Hybrid. Museet for Religiøs Kunst, Lemvig. Indtil 28. maj. Katalog foreligger.