Fem stjerner: På halvanden time aftalte en håndfuld mænd, hvordan millioner skulle myrdes

Ny filmisk beretning om nazisternes Wannsee-konference er paradoksal. Jo mere almindelig den ser ud, jo mere skræmmende er den. Og skræmmende, det er den

Hvis ikke man hele tiden holder sig for øje, hvad de taler om i konferencelokalet, de her pæne og forstandige mennesker, er filmen blottet for dramatik. Netop derfor er den mere skræmmende end samtlige historiens gyserfilm, skriver anmelder Per Juul Carlsen.
Hvis ikke man hele tiden holder sig for øje, hvad de taler om i konferencelokalet, de her pæne og forstandige mennesker, er filmen blottet for dramatik. Netop derfor er den mere skræmmende end samtlige historiens gyserfilm, skriver anmelder Per Juul Carlsen. Foto: Julia Terjung.

Tænk, hvis en James Bond-film bestod af en superskurk, der sad over for hr. Bond ved et spisebord. I løbet af 90 minutter blev skurkens planer om at erobre verdensherredømmet diskuteret. Til sidst overbeviste Agent 007 banditten om det absurde i hans ønske om at erobre verden, og om at det kun ville være utroligt stressende at skulle holde fast i den magt. Og så sluttede filmen. Lykkeligt.

Sådan kommer en James Bond-film naturligvis aldrig til at se ud. I det hele taget er det de færreste historier, der kan foldes tilstrækkeligt effektivt ud med et mødebord som eneste kulisse. Men der findes i hvert fald én historie, der skal fortælles omkring et bord. Kun på den måde står fortællingens rædselsvækkende kerne tydeligt frem.