Tænk, hvis en James Bond-film bestod af en superskurk, der sad over for hr. Bond ved et spisebord. I løbet af 90 minutter blev skurkens planer om at erobre verdensherredømmet diskuteret. Til sidst overbeviste Agent 007 banditten om det absurde i hans ønske om at erobre verden, og om at det kun ville være utroligt stressende at skulle holde fast i den magt. Og så sluttede filmen. Lykkeligt.
Sådan kommer en James Bond-film naturligvis aldrig til at se ud. I det hele taget er det de færreste historier, der kan foldes tilstrækkeligt effektivt ud med et mødebord som eneste kulisse. Men der findes i hvert fald én historie, der skal fortælles omkring et bord. Kun på den måde står fortællingens rædselsvækkende kerne tydeligt frem.