Når historien står ved en korsvej, og tingenes orden om- og nedbrydes i hurtigt tempo, er det afgørende, hvem der sidder på magten. Derom handler Per Stig Møllers nye bog ”Afgørende øjeblikke”, som begynder med et kapitel om Winston Churchill (1874-1965). Omfanget af litteratur om den britiske statsmand må efterhånden have kostet fældningen af adskillige skove. Men Per Stig Møller har alligevel held til at fange de afgørende øjeblikke i Churchills virke under Anden Verdenskrig: ”Han var forblevet premierminister, fordi han forstod at tie i det afgørende øjeblik. Han forblev premierminister, fordi han forstod at tale til hele nationen i de afgørende øjeblikke.”
Per Stig Møller viser, hvordan vi nationalt står i gæld til den britiske premierminister. Churchill gjorde sig ingen illusioner om Josef Stalin. Og havde det stået til den mere naive amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, kunne det meget vel have været Sovjet, der havde ”befriet” Danmark i maj 1945, men Churchill satte alt ind på, at de engelske tropper med Montgomery i spidsen nåede København, før Den Røde Hær gjorde dette. Efter Anden Verdenskrig sagde en af de politikere, der havde siddet i regering med ham under krigen: ”Det eneste tilfælde, hvori jeg kan se Guds finger i moderne historie, er Churchills ankomst som premierminister på netop dét tidspunkt.”
Da Charles de Gaulle (1890-1970) var ung, havde en officerskammerat sagt til ham, at han var overbevist om, at han var kaldet til en stor skæbne. Forudsigelsen skulle vise sig at holde stik. Da Frankrig havde kapituleret, besluttede de Gaulle sig for at styre Frankrigs eksterne og siden interne modstandskamp mod nazismen. Det var det afgørende øjeblik i denne statsmands liv. De Gaulle var ukuelig, beregnende og meget sjældent nuancernes mand. Han betragtede sig selv som inkarnationen af Frankrig, og da man ville give de Gaulle Æreslegionens højeste udmærkelse for indsatsen under krigen, reagerede han med demonstrativ egoafstivning: ”Jeg skabte Frankrig fra intet (…) Man dekorerer ikke Frankrig”.
Richard Nixon (1913-94) var ikke på samme niveau som Winston Churchill og Charles de Gaulle, og det skyldes ikke blot Watergate-skandalen. Men det hænger sammen med hans angiveligt største diplomatiske bedrift, som bestod i åbningen mod Kina for 50 år siden. Per Stig Møller citerer kritiske røster for at sige, at den eneste, der fik noget ud af Nixons besøg, var Mao, der blev intellektuel kæledægge på internationalt plan.
Dertil kommer, at Kina siden har opnået en så dominerende rolle på den globale scene, at den nuværende amerikanske udenrigsminister i 2021 udtalte, at Kina udgør den største udfordring for USA. Antony Blinkens forgænger gik endnu videre. I 2020 erklærede Nixons partifælle Mike Pompeo i en tale på Nixons bibliotek, at åbningen mod Kina i 1972 havde været en katastrofe for Vesten. For Kina havde benyttet anledningen til at snylte på vestlig knowhow og økonomi, ligesom Nixons kurs havde svækket Taiwans position.
Derfor kunne Per Stig Møller godt have problematiseret Nixons rolle mere og gravet dybere i stoffet. Det er han ellers god til. Forfatteren giver sig god tid til at beskrive aktørerne, og læseren må tilsvarende sætte god tid af til at læse den informationsmættede fremstilling, der tillige rummer et bevægende portræt at Nelson Mandela og en retfærdighedsgerning mod Helmut Kohl.
I offentligheden fremstår kansler Kohl som alt end en verdensmand, men takket være Per Stig Møllers blændende præsentation får vi indblik i kanslerens suveræne ledelse, da Muren faldt i 1989. Ro. Klarhed. Nøgternhed. Det var Kohls form og væsen, og disse egenskaber var forbundet med en formidabel sans for diplomati.
Det er Kohl, der citerer Bismarck for at have sagt: ”Man kan ikke selv skabe noget, man kan kun vente, til man hører Guds skridt gennem begivenhederne; så gribe fat i kanten af hans kappe – det er alt.” Og Per Stig Møller konkluderer, at det var netop, hvad der lykkedes for Kohl, da han gennem mange og lange samtaler med Gorbatjov fik processen med genforeningen på plads.
Per Stig Møller klipper betragtninger og indtryk fra nutiden ind i sin formidable hyldest til fem statsmænd, der formåede at begå sig i det politiske livs labyrintiske jungle af halve sandheder og mulige løgne.
Per Stig Møller: Afgørende øjeblikke. 368 sider. 349,95 kroner. Gyldendal