Det var påfaldende. Flere amerikanske medier omtalte det, og danske filmeksperter har også bidt mærke i det: Da verdens mest prestigefyldte filmpris, Oscaren, blev uddelt natten til mandag dansk tid, var flere end halvdelen af de ni nominerede i kategorien Bedste film baseret på virkelige hændelser eller historiske begivenheder.
Vinderfilmen, Argo, fortæller historien om redningen af amerikanske gidsler i 1979 under revolutionen i Iran. Lincoln er et historisk portræt af den tidligere amerikanske præsident. Les Misérables bygger på centrale begivenheder i Frankrigs historie. Hushpuppy tager udgangspunkt i orkanen Katrina, der ramte New Orleans i 2005. Og Zero Dark Thirty skildrer eftersøgningen og nedskydningen af Osama bin Laden.
Spørgsmålet er så, hvad man kan udlede af det?
En hel del, mener flere danske filmeksperter. For det usædvanlig høje antal historiske film er en afspejling af den særlige sindstilstand, der præger USA og ikke mindst Hollywood i disse år. En tilstand af både vrede, lettelse, frygt og afmagt.
Vreden stammer fra årene med George W. Bush som præsident, forklarer mangeårig filmekspert Søren Høy, der nu er rådgiver for Viasat Film. Under den republikanske Bush følte det udpræget demokratiske Hollywood sig underlagt et fordummende patriotisk paradigme, hvor især muslimer og islam blev lagt for had. Det skabte en modbølge af meget realistiske og historienære film. Nu skulle verden se, hvordan verden virkelig så ud.
Men det tager jo tid at lave film, så det, vi ser i år og de seneste par år, er et forsinket forsøg på at nuancere sandheden om en række historiske begivenheder. Og så er det udtryk for, at det igen er blevet muligt og sexet at give sine politiske holdninger til kende som skuespiller og instruktør, siger Søren Høy.
Mange demokrater føler således, at værdidebatten har været kørt helt skævt under Bush. De har følt, at de ikke kunne komme til orde. Det tager folk som George Clooney, Ben Affleck og Leonardo di Caprio nu revanche for. Og mange andre med dem. Det er for alvor blevet in at give sin mening til kende i filmbranchen, og det skinner igennem i valget af filmtemaer. Når en film om Abraham Lincoln kommer netop nu, er det derfor, fordi instruktør Steven Spielberg vil vise noget af den åndelighed, landet har tabt, mener Søren Høy. Filmen Argos ærinde er at fortælle en historie om det meget stringente amerikanske statsapparat. Og om, at det frie initiativ gør en forskel.
Vi ser lige nu en generation af instruktører, der er mere europæiske i deres udtryk end tidligere. De går i udpræget grad efter meninger og budskaber i deres film, ligesom man så det i 1970erne. Det skyldes til dels, at filmverdenen er blevet globaliseret, så deres publikum er langt bredere end tidligere. Men endnu mere, at instruktørernes yndlingsfilm netop er fra 1970erne, siger Søren Høy og henviser til ikoniske film som Deer Hunter, Alle præsidentens mænd, Badlands og Taxi Driver.
Det er et velkendt fænomen, at der indimellem kommer afgørende skift i det filmiske udtryk. Det sker typisk efter globale kriser som følge af krige, recession og de senere år også klimaforandringer. Herhjemme har mange filmeksperter peget på, at den økonomiske krise formentlig har stor andel i den bølge af historiske film, der har præget biograferne det seneste par år. Det gælder blandt andet publikumsmagneter som Hvidstensgruppen og En kongelig affære, og logikken skulle være, at vi søger mod fortiden, når nutiden er truende.
Men den nuværende tendens inden for amerikansk film skyldes ikke økonomi. I hvert fald ikke udelukkende, mener chefredaktør på filmmagasinet Ekko Claus Christensen. Den skyldes snarere en identitetskrise grundlagt af en række nyere udenrigspolitiske nederlag. Lige siden terrorangrebet den 11. september 2001 har der været stillet spørgsmålstegn ved USAs naturlige verdensherredømme. Krigene i Irak og Afghanistan er heller ikke gået som håbet. Derfor er det meget naturligt og meget klassisk Hollywood at bearbejde sine traumer gennem film, hvor USA eller amerikanere fremstilles som helte enten nutidigt eller historisk.
Filmen Lincoln er jo et studie i politiske visioner. Argo handler om mod og opfindsomhed i en tilspidset situation. Og det er præcis de ting, mange amerikanere føler, landet har brug for lige nu, siger Claus Christensen.
Han oplever en generelt større optagethed af USAs rolle i verden blandt amerikanerne. Derfor ser man ikke blot flere heltefilm, men også flere film, der afspejler samtiden og de samfundsværdier, som mange har lidt svært ved at få helt hold på. Nogle gange resulterer det i meget systemkritiske film, hvilket var tilfældet under præsident George W. Bush. For tiden er filmene langt mere venligt stemt, fordi præsident Barack Obama nyder stor opbakning fra Hollywood. Hvilket meget sigende kom til udtryk under Oscar-uddelingen, hvor det højst usædvanligt var præsidentfruen, der åbnede konvolutten og afslørede årets bedste film.
Film har altid været meget identitetsskabende i USA. Og på den måde er listen over årets Oscar-nominerede film meget ofte et ret godt billede på sindstilstanden i USA. Lige nu peger tilstanden altså i retning af et behov for mere klare værdier og flere succeshistorier, siger han.
Listen over Oscar-nominerede film er samtidig kendt for at være en strømpil for, hvilken retning den førende amerikanske filmbranche er på vej i. Det er også tilfældet denne gang, mener Søren Høy. Og efter en årrække præget af zombiefilm og krigsfilm peger pilen mod mere lystfyldte film. Det samme skete lige efter 11. september, fordi folk simpelthen havde brug for det. Det har de nu igen. Instruktøren Steven Spielberg kan eksempelvis lave, hvilken som helst film han ønsker, og det er derfor sigende, at hans næste film bliver Jurassic Park 4, siger Søren Høy:
Modsat mange andre lande er der ingen statstilskud i den amerikanske filmbranche. Det betyder, at filmene meget ofte handler om det, der optager instruktørerne. Eller det, de tror, optager verden, og som derfor vil gøre filmen til en succes. De kommende år tror jeg, det især bliver lidt lettere og mere underholdende film.
