Film om MeToo-bølgens begyndelse er forbavsende effektiv

I USA er "She Said" blevet stemplet som en tør og småkedelig film om et par dygtige journalister. Men der er faktisk noget andet på spil

Carey Mulligan og Zoe Kazan (th.) som Megan Twohey og Jodi Kantor, der i en artikel i The New York Times afslørede filmproducenten Harvey Weinsteins mange overgreb. Foto fra filmen: Capital Pictures/Universal Studios.
Carey Mulligan og Zoe Kazan (th.) som Megan Twohey og Jodi Kantor, der i en artikel i The New York Times afslørede filmproducenten Harvey Weinsteins mange overgreb. Foto fra filmen: Capital Pictures/Universal Studios. .

Amerikanerne hiver altid to værker frem som målestok, når en ny film forsøger at beskrive journalisters arbejde: "Alle præsidentens mænd" (1976) og "Spotlight" (2015). Det har de også gjort i forbindelse med "She Said". Og dommen er konsekvent. "She Said" er en fin film om et par dygtige journalisters slidsomme arbejde. Men den mangler "filmisk flair". Og den er tør. Lidt kedelig, faktisk.

Problemet i den sammenhæng er, at "She Said" ikke nødvendigvis er en film om journalisters arbejde. "Alle præsidentens mænd" og "Spotlight" var heller ikke kun hyldester til graverjournalister. Det var henholdsvis en film om at beskytte demokratiet og om at afsløre overgreb på børn blandt katolske præster. Men de havde begge journalisters vedholdende detektivarbejde i centrum.