Kultur 02.10.18 Kl. 00:00

Film på CPH PIX behandler humanitære kriser

På filmfestivalen CPH PIX vises mange film med aktuelle emner, der truer samfundet, som vi kender det. Programleder håber, at filmenes budskaber kan skabe debat

Cathrine Marie Nørgaard
”Styx”. Filmens titel er også navnet på floden i græsk mytologi, den, der løber mellem jorden og underverdenen. Rike bevæger sig over Atlanterhavet alene i sin sejlbåd, hun er forberedt på den tropiske storm, hun møder – men ikke på de hundrede flygtninge, der pludselig befinder sig på en fiskekutter ved siden af hende. – Pressefoto.
”Styx”. Filmens titel er også navnet på floden i græsk mytologi, den, der løber mellem jorden og underverdenen. Rike bevæger sig over Atlanterhavet alene i sin sejlbåd, hun er forberedt på den tropiske storm, hun møder – men ikke på de hundrede flygtninge, der pludselig befinder sig på en fiskekutter ved siden af hende. – Pressefoto.

Hvad nu, hvis det var os, og ikke dem, der var flygtninge, og hvad får almindelige unge mennesker til pludselig at blive radikaliseret?

Spørgsmålene afspejler nogle af nutidens store kriser, og samtidig er det spørgsmål, der ligger til grund for en del af de film, som filmfestivalen CPH PIX viser i disse dage.

Programleder for festivalen Niels Lind Larsen fortæller, at sådanne temaer er kommet mere direkte til udtryk i film de senere år.

”Der er en tendens til, at der er flere film om emner som radikalisering og indvandring. Vi kan mærke, det er et emne, der optager folk,” siger Niels Lind Larsen.

I filmene ”Dear Son” og ”Heaven Will Wait” skildres henholdsvis en ung dreng og en ung pige, der bliver radikaliseret. Sidstnævnte film vil nok få mange danskere til at tænke på Kundby-pigen, der i 2015 planlagde bombesprængninger af sin tidligere folkeskole, og som sidste år blev kendt skyldig i forsøg på terror. Filmens hovedperson er, ligesom Kundby-pigen, 17 år og har opnået kontakt med ekstreme religiøse grupper på nettet.

Flygtninge er ligeledes et velbehandlet emne på festivalen i film som ”Styx”, ”And Breathe Normally”, danske ”Lifeboat” og svenske ”Jimmie”. Sidstnævnte film, der har en fireårig dreng i hovedrollen, vender verden på hovedet ved at skildre et Sverige i krig og en far og søn på flugt.

”And Breathe Normally”. Island er ramt af en asylkrise, og det er det udgangspunkt, filmen også har. Det er næsten umuligt at få asyl i Island, og afrikanske Adjas plan er at få sin datter til Canada. Selvom hun ikke ønsker at blive i Island, kan hun ikke selv komme videre. Adja udvikler et venskab med Lára, der arbejder i lufthavnstolden i Keflavik. En film om venskab og kamp mod et inhumant system. – Pressefoto.
”And Breathe Normally”. Island er ramt af en asylkrise, og det er det udgangspunkt, filmen også har. Det er næsten umuligt at få asyl i Island, og afrikanske Adjas plan er at få sin datter til Canada. Selvom hun ikke ønsker at blive i Island, kan hun ikke selv komme videre. Adja udvikler et venskab med Lára, der arbejder i lufthavnstolden i Keflavik. En film om venskab og kamp mod et inhumant system. – Pressefoto.
”Jimmie”. En far og en søn må flygte, for der er krig i Sverige. Flugten ses fra den fire-årige Jimmies perspektiv. I det virkelige liv er de to hovedpersoner desuden også far og søn, og faderen i filmen er også filmens instruktør. – Pressefoto.
”Jimmie”. En far og en søn må flygte, for der er krig i Sverige. Flugten ses fra den fire-årige Jimmies perspektiv. I det virkelige liv er de to hovedpersoner desuden også far og søn, og faderen i filmen er også filmens instruktør. – Pressefoto.

”Vi håber på, at vi med vores program kan give folk nogle nye indsigter fra verden. Vi formidler filmverdenens budskaber, og vi håber, de når videre, så filmene kan være med til at starte en debat,” siger Niels Lind Larsen.

”Et eksempel er også den svenske film ’Amateurs’, der handler om andengenerationsindvandrere i Sverige i dag. I forhold til seneste valg i Sverige er det meget aktuelt, og instruktøren Gabriela Pichlers har sagt, at hun gerne vil give folk et mere nuanceret billede på det svenske folk,” tilføjer han.

"Amateurs”. Vi befinder os i det fiktive, svenske bysamfund Lafors, hvor byrådet beder de lokale skoleelever om at lave en reklamevideo for byen i forsøg på at tiltrække en tysk lavpriskæde til. Veninderne Aida og Dana giver sig i kast med projektet, men deres film udvikler sig hurtigt til samfundskritik. ”Amateurs” skildrer den svenske velfærdsstat og de faldgruber, den præsenterer, især for dem, der gerne vil ind i landet, og instruktøren gør det med sans for det komiske ved situationerne. – Pressefoto.
"Amateurs”. Vi befinder os i det fiktive, svenske bysamfund Lafors, hvor byrådet beder de lokale skoleelever om at lave en reklamevideo for byen i forsøg på at tiltrække en tysk lavpriskæde til. Veninderne Aida og Dana giver sig i kast med projektet, men deres film udvikler sig hurtigt til samfundskritik. ”Amateurs” skildrer den svenske velfærdsstat og de faldgruber, den præsenterer, især for dem, der gerne vil ind i landet, og instruktøren gør det med sans for det komiske ved situationerne. – Pressefoto.

Faktisk kan emner som radikalisering og flygtningekrise kobles sammen med et andet emne, der også gennemstrømmer festivalens film:

”Det er slående, hvor mange film der kredser om ensomhed. Det kan være ensomheden i den moderne verden, hvor vi har de her problemer som radikalisering og indvandring. Det er en eksistentiel ensomhed, der handler om, hvad vi som individer kan stille op med de her store problemer,” siger Niels Lind Larsen.

Han fortæller også, at det især er europæiske film, der adskiller sig ved at tage aktuelle humanitære emner til sig. Anderledes ser det ud i film fra andre verdensdele:

”Generelt set er europæiske film mere fokuserede på, hvad der sker nu. Den eksistentielle kølighed ser vi især i de europæiske film, mens de sydamerikanske film er varmere og større, de ser tilbage og paralleliserer. Og de asiatiske er mere formeksperimenterende.”