Michel Onfray havde i første omgang opgivet at udgive sin bog om islam.
”Man kan ikke længere diskutere islam på en fornuftig måde,” sagde han efter attentaterne i Paris i november.
Den franske polemiker, filosof og ateist havde forinden parkeret sig selv på lussingernes holdeplads ved at erklære, at han forstod, hvorfor flere og flere franskmænd frygter for deres franske identitet og ender med at stemme på Front National.
Og efter terrorangrebet i november kom han igen i mediernes søgelys, men denne gang ved at forklare angrebet med Frankrigs og USA’s rolle i den syriske borgerkrig. Efter at være blevet beskyldt for islamofobi, fik han kritik for at gå jihadisters ærinde.
Som reaktion på kritikken meddelte han, at han lukkede sin Twitterkonto og standsede bogen ”Penser l’islam” (At tænke islam), som skulle udkomme i januar.
Nu er den så udkommet alligevel, først på italiensk og siden på fransk. Og selv om den som forventet får hårene til at rejse sig på en del af de litterære kritikere i Frankrig, får den også overraskende positive ord med på vejen. I en vis udstrækning har Onfrays udtalelser om bogen vakt større opsigt end bogens indhold.
”Jeg finder det hårrejsende, at vores journalistiske, mondæne, intellektuelle og parisiske elite, som prompte kalder alle for sexister, ikke har noget at sige om voldtægt af hundredvis af kvinder begået af horder af indvandrere,” sagde Michel Onfray i et interview med det italienske dagblad Corriere della Sera om de seksuelle overgreb i Köln og andre byer nytårsnat.
”Penser l’islam” er i hovedtræk en samtale om Koranen med den algeriske journalist Asma Kouar.
”Der er en tekst, et korpus med koranvers, som klart er kvindefjendske, fallokratiske, antisemitiske og homofobe,” konstaterer han og nævner de koranvers, der for eksempel taler om halshugning og om at dræbe de vantro.
Koranen har også vers, omend de er færre, som taler om fred og tolerance.
”Dette korpus indeholder både det værste og det bedste. Det værste er det, som minoriteter aktiverer med vold. Det bedste er det, som det tavse flertal praktiserer privat.”
”Man kan påkalde den ene eller den anden type, de krigeriske eller de pacifistiske. Dermed får man to måder at være muslim på,” forklarer Onfray.
Han beskylder på én gang Frankrig for at have udløst terrorangrebene ved at føre et ”totalangreb på den muslimske verden, ”Umma’en”, og brødrene Kouachis råb ”Allahu akbar” efter angrebet på Charlie Hebdo for at være et bevis på islams voldelighed.
Hans læsning af islam beskyldes derfor for at være overfladisk.
”Hvilken religion eller civilisation har ikke frembragt både det bedste og det værste,” spørger Fethi Benslama, professor i psykologi og specialist i radikalisering ved Diderot-universitetet i Paris.
Bogen ”legitimerer terroristernes handlinger og lancerer samtidig teorien om civilisationernes sammenstød,” siger Benslama.
En mere positiv modtagelse får bogen i dagbladet Libération, hvis redaktør, Laurent Joffrin, ellers tidligere har langet voldsomt ud mod Michel Onfrays angreb på ”venstrefløjs-islamismen” og ”det politisk korrekte Frankrig”.
”Hvad angår religionsvidenskab, er ateisten Onfray autodidakt, men seriøs. Han forklarer, at der ikke findes én islam, men flere forskellige, såvel en åndelig, fredselskende tendens som en oplyst tendens, der læser de hellige tekster i en historisk og teologisk kontekst, men også en fundamentalistisk, krigerisk islam,” skriver Libération, som også deler forfatterens opfordring til at udvikle en ”republikansk islam”, der harmonerer med franske værdier.
Michel Onfray er en ualmindeligt flittig forfatter, som har skrevet stærkt polemiske, men også gennemarbejdede bøger om alt fra en kritik af Freud og psykoanalysen over ateismen til hedonisme i kristendommen.
”Penser l’islam” udkommer samtidig med en politisk selvbiografi og midt imellem første og andet bind i et trebindsværk om naturfilosofien.