Filosoffen Cornel West er en falsk profet

Cornel Wests "Et spørgsmål om race" er en letbenet og upålidelig snakkemaskine, hvis argumenter mangler intellektuel udrustning

Cornel West er en strøm af skældsord og mistænkeliggørelse, skriver avisens anmelder.
Cornel West er en strøm af skældsord og mistænkeliggørelse, skriver avisens anmelder. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix.

Chefredaktør Rune Lykkeberg understreger i sit forord, at Cornel West er en kristen tænker. Men der er ikke meget kristendom i denne lille bog om interne amerikanske forhold, skønt forfatteren bestræber sig på at lyde som en profet:

”At være et håb betyder, at man stålsætter moralen og opbygger sjælsstyrke, ifører sig den intellektuelle rustning og erklærer sig villig til at leve og dø for at frisætte alle de elendige her på jorden.”

Og der er heller ikke megen intellektuel udrustning over de argumenter, West fører i marken. I forordet proklamerer West, hvad der er grundproblemet for de sorte i USA:

”Dels de stærke markedskræfter, dels modbydelige stereotyper skabt af idéen om hvidt overherredømme (og mandens overherredømme samt heterosexisme), der har en uforholdsmæssig stor indflydelse på sortes holdninger og praksis.”

Den pointe bliver West ikke træt af at gentage – bedrevidende, belærende, besværgende. ”Et spørgsmål om race” giver et næsten tragikomisk billede af en akademiker, der befinder sig i teoriernes vægtløse verden og desperat forsøger at forbinde dem med virkeligheden. Når forholdene for de sorte i USA er forværret, er det medier og markedskræfternes skyld, der har formået ”at ødelægge det sorte civilsamfund – sorte familier, nabolag, skoler, kirker, moskéer – hvilket gør flere og flere sorte sårbare over for et dagligliv præget af lav selvfølelse og spinkle eksistentielle forankringer”.

Og hvis det endelig lykkes for sorte at markere sig positivt i det offentlige liv, så er det ikke spor positivt. Præsident Barack Obama er lige så mindreværdig som præsident Donald Trump, må man forstå:

”Både Obama og Trump – to forskellige ansigter på det imperiale sammenbrud – var tilhængere af oprustning, krige mod muslimske lande, droneangreb, den israelske besættelse af palæstinensisk territorium og befolkning, ulovlig fængsling af uskyldige, natlige ransagninger af fattige muslimske familier og umenneskelige fangelejre. Krigerisk politik og medfølgende krigsforbrydelser har fortæret det, der var tilbage af Amerikas demokratiske sjæl.”

At både Obama og Trump var meget skeptiske over for krige i fremmede lande, afficerer ikke West, som er en letbenet og upålidelig snakkemaskine, der ikke tænker to tanker i sammenhæng, men begrænser sin virksomhed til en strøm af skældsord og mistænkeliggørelse. Det går især ud over sorte, som har haft succes. Det kan man i USA nemlig kun få på kapitalismens betingelser, og kapitalismen er roden til alt ondt, hævder West, hvis tænkning snarere står i gæld til marxismen end til borgerrettighedsbevægelsen. Kun hvis USA’s markedsøkonomi bliver omkalfatret, er der håb for de sorte. Men det er jo ikke et håb, West her planter. Det er en illusion, han søsætter.

Derfor er Cornel West en falsk profet.