Folk lytter, når Jordan Peterson taler. Den 55-årige canadiske professors op til tre timer lange videoer på videodelingstjenesten YouTube er set flere end 50 millioner gange, og billetterne til hans igangværende globale foredragsturné bliver revet væk. Hans nye selvhjælpsbog ”12 Rules for Life: An Antidote to Chaos” (12 regler for livet: en modvægt til kaos) er en bestseller og solgt til udgivelse i en lang række lande, heriblandt Danmark. Han repræsenteres af et talentbureau i Hollywood, og et helt hold af pr-medarbejdere fungerer som en mur mellem ham og interviewsøgende medier. Hans beundrere – der især består af unge mænd – tilbeder ham, hans modstandere foragter ham, og han kan ikke længere holde foredrag uden sikkerhedsvagters tilstedeværelse.
Professor Peterson er, kort sagt, et fænomen. Han er også vanskelig at sætte i bås. Han er på en og samme gang en dybsindig samfundskritiker og en livsstilsguru, der falbyder lavpraktiske selvhjælpsråd. Han er konservativ på grænsen til det reaktionære, men skyer politiske etiketter. Han er ikke religiøs, men han hylder kristne værdier. Han er studs og stoisk, men bliver gang på gang rørt til tårer, når taknemmelige unge mænd takker ham for at have hjulpet dem med at hanke op i sig selv.
Jordan Petersons budskaber i ”12 Rules for Life” er funderet i en tro på, at et feminiseret, barnliggørende og i stigende grad værdiforladt samfund har svigtet en generation af mænd, der som konsekvens heraf svæver rundt i et kaotisk eksistentielt tomrum, afmaskuliniserede og fyldt af selvhad. Hans råd til de ”pigede mænd” er, i deres grundessens, enkle og faderlige: Ret ryggen. Stop piberiet. Opfør dig som en voksen. Tag ansvar for dit liv. Udvis selvdisciplin. Lev en retskaffen tilværelse.
”Vi har ikke talt om dette på nogen overbevisende måde i tre generationer. Muligvis ikke siden begyndelsen af 1960’erne,” som han forklarer i et interview med avisen The New York Times, der beskriver ham som ”patriarkatets vogter”.
Jordan Petersons forvandling fra ukendt professor i psykologi på University of Toronto til, med den amerikanske kommentator David Brooks’ ord, ”den mest indflydelsesrige debattør i den vestlige verden lige nu”, begyndte, da han i 2016 fordømte canadisk lovgivning, der forbyder diskrimination på baggrund af kønsidentitet. Peterson var særligt frustreret over at blive befalet til at tiltale transkønnede med særlige pronominer, og i en forelæsningsserie udgivet på YouTube rettede han sit skyts mod løbsk politisk korrekthed, offermentalitet og den udbredte ”radikale venstreorienterede ideologi”, som han mener undertrykker tanke- og ytringsfriheden.
Det satte ild til et ulmende politisk og kulturelt bål, og Jordan Peterson blev et internationalt ikon for modbevægelsen til den politiske korrektheds kultur.
”Jeg ramte en hvepserede på det mest gunstige tidspunkt,” som han selv forklarer i et interview med den canadiske avis Ottawa Citizen.
I dag er YouTube spækket med videoer af den usmilende, men karismatiske professors foredrag, der sammenvæver betragtninger om det moderne liv med referencer til Bibelen, udviklingslæren og klassiske filosofiske tekster. Et klip af et tv-interview med den britiske Channel 4-journalist Cathy Newman, hvori han roligt og rationelt piller hendes verbale angreb på ham fra hinanden, er set af flere end 10 millioner mennesker. Hundredtusinder af mennesker har taget hans online personlighedstest. Der findes endda deciderede ”Jordan Peterson debatklubber” i USA og Canada.
Jordan Peterson er lige nu alle vegne, og mens hans mange beundrere hylder ham som en fornuftens klare stemme, betragter hans modstandere ham som en problematisk skikkelse, der gør halv-fascistiske idéer respektable ved at give dem et lag akademisk fernis.
Som skribenten Wesley Yang spørger i en artikel i magasinet Esquire:
”Er denne midaldrende canadiske universitetsprofessor den filosof, som vor tid behøver – eller en farlig, antipolitisk korrekthedsprovokatør i tweedklæder?”.
Ifølge Jordan Peterson udspringer de samfundsmæssige dårligdomme, som han raser imod, af afkristningen af den vestlige verden. Han peger på, at kristendommen igennem meget af Vestens historie tøjlede den iboende menneskelige tendens til barbari. Men da Vesten i det 19. århundrede vendte ryggen til Gud, banede tomrummet vejen for fascismens og kommunismens tidsalder. Og da de ideologier mestendels havde udspillet sig, forsøgte de vestlige samfund ifølge Peterson at beskytte sig imod nye værdikonflikter ved at fremme en kulturrelativisme, der hylder tolerance og forståelse, men som fremmer normløshed og kaos.
Jordan Peterson har kun hån tilovers for den offermentalitet, som han mener har taget greb om de vestlige samfund, og han foragter svaghed. Hans verdenssyn tager sit ophav i idéen om, at livet grundlæggende består af en lang række styrkeprøver, og at vinderne løber med det hele, mens taberne står ydmygede og statusløse tilbage. Han betragter lidelse og smerte som et livsvilkår og mener, og at mennesket grundlæggende er ondsindet.
”Vi er alle uhyrer, og hvis du ikke ved det, så er du i fare for at blive det uhyre, som du benægter,” siger han i et interview med den britiske avis The Spectator.
Den kontroversielle kulturkritiker skoser ”den yderligtgående venstrefløj” for at ville eliminere de hierarkier, som han mener er den naturlige verdensorden. Dette gælder også kønshierarkiet. Ifølge Peterson nægter venstrefløjen at anerkende, at der er forskel på kønnene, og at mænd har magten i samfundet, fordi de ganske enkelt er bedre til opgaven end kvinder.
”De mennesker, der hævder, at vores kultur er et undertrykkende patriarkat, vil ikke indrømme, at det nuværende hierarki kunne være baseret på kompetence,” siger han til The New York Times.
Jordan Peterson er ikke overraskende imod kønskvotering, og han har et traditionelt syn på ægteskabet og familielivet. Han vurderer ifølge flere interviews, at mange kvinder inderst inde foretrækker en tilværelse som husmødre, og han pointerer fordelene ved et samfund, hvor et flertal af mænd og kvinder lever i monogame parforhold. Samfundet har en interesse i at forsøge at undgå, siger han, at der ikke går for mange frustrerede unge mænd rundt uden den sociale kapital, som et traditionelt parforhold sikrer.
Petersons idéer har gjort ham populær i den grænsesøgende, antifeministiske såkaldte alt-right (den alternative højrefløj) -bevægelse, som fortrinsvis består af unge mænd, og som slår til lyd for en ny hvid identitetspolitik. Peterson selv er imidlertid ingen hvid nationalist. Han afskyr ”den racemæssige stoltheds patologi” og advarer om, at de nylige højrepopulistiske bølger i USA og Europa er et symptom på den moderne verdens dårligdomme.
”Hvis mænd skubbes for hårdt til at feminisere sig, vil de blive mere og mere interesserede i barske, fascistiske ideologier,” skriver han.
En del af Jordan Petersons tiltrækningskraft er, at han aldrig synes at være i tvivl. Som skribenten Karen Heller udtrykker det i avisen The Washington Post:
”Han ytrer sine tanker, som var de lovgivning.”
”12 Rules for Life” udkommer på dansk til september.