"Filosofi er blevet mindre verdensfjernt"

Samfundet har i mange år været præget af nyttetænkning, men nu bryder en eksistentiel dimension frem, mener Ulla Tofte, direktør for kulturfestivalen Golden Days, der fra i dag byder på over 200 arrangementer på Sjælland

Pas på med vækstpakker - gem krudtet, hvis gældskrisen senere skulle kradse hårdere i økonomien, lyder advarslen fra nationalbankdirektør Nils Bernstein.
Pas på med vækstpakker - gem krudtet, hvis gældskrisen senere skulle kradse hårdere i økonomien, lyder advarslen fra nationalbankdirektør Nils Bernstein. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Ulla Tofte, hvilke konkrete tegn er der på at filosofi er aktuelt igen?

Vi er ved at genfinde evnen til at se på verden med filosofiske briller. Filosofien har jo hele tiden været der, men spørgsmålet er, om vi formår at anvende den i vores liv og i samfundsdebatten. Efter 20-30 år er vi igen begyndt at lytte. Der er ved at ske et større paradigmeskifte i samfundet efter finanskrisen, og tak for det, siger jeg. For vi sad fast i et samfund med politik og management, der var reduceret til djøfisering og en økonomisk tænkning. Selvudvikling har været reduceret til psykologi og mindfulness. Men nu er der kommet flere filosofiske greb på den menneskelige handlen, og det ligger som et slags baggrundstæppe for vores liv. Det gælder i politik og samfundsdebatten, for eksempel om klimaet.

LÆS OGSÅ: Hannah Arendt: En moderne tænker mellem Augustin og Heidegger

Hvordan bidrager filosoffer til samfundsdebatten?

For eksempel i EU-debatten oplever jeg en større lytten til eksistentielle spørgsmål. Tysklands rolle i Europa, som vi også diskuterer her på festivalen, stiller den tyske filosof Jan-Werner Müller relevante spørgsmål til. Flere filosoffer blander sig i samfundskritikken. Herhjemme har Frederik Stjernfelt anlagt et filosofisk perspektiv på debatten om ytringsfrihed og hævet den over en diskussion om Muhammed-krise. Og så er der mange især yngre filosoffer, der viser sig på banen og blandt andet diskuterer, hvordan viden kan og skal bruges.

Hånden på hjertet, Ulla Tofte, er filosofi sjovt?

Nej, dybest set ikke. Men det betyder ikke, at man kan have en humoristisk tilgang til stoffet, ligesom man kan med alvorlige mennesker. Vi bryster os ikke af at være filosofiske. Vi er en festival og anlægger en humoristisk tilgang for at afklæde emnet det meget akademiske udstyr og udtryk, det har fået de seneste årtier, som har været hæmmende for folks lyst og evne til at benytte filosofien. Det har virket verdensfjernt, alvorsfyldt og selvhøjtideligt, hvilket skræmmer de fleste væk. Vi forsøger at nedbryde barrieren med lidt humor.

Hvordan gør I det?

Byerne Køge og Helsingør har for eksempel taget begreberne lykke og angst op, som jo rummer en masse alvor, men her bliver det løftet lidt ind i det humoristiske, når en hel by dyrker angsten som et eksistentielt greb. Det bliver lidt sjovere, når man nedbryder de normalt alvorsfyldte og andægtige barrierer i det kierkegaardske eksistentielle begreb. Og i aften på Glyptoteket vil filosofferne Søren Gosvig Olesen, Vincent Hendricks og Anders Fogh Jensen debattere eros-begrebet iført toga, mens deres fødder bliver vasket i et romersk bad. De kunne jo sidde i et auditorium på Københavns Universitet, men vi vil gerne nå bredere ud og også inddrage folk noget mere. Det gør vi for eksempel med vores mulepose med udtryk på, som vi har fået fra vores Facebook-brugere, eksempelvis Kvinde kend din Heraklit og Nietzsche vækker en tiger i dig. Det er en måde at inddrage folk måske på en mere humoristisk og lidt subtil måde.

I morgen bringer Kristeligt Dagblad i anledning af Golden Days en større artikel om filosofiens relevans i dag