Engang skrev man sine meddelelser på sten. Senere på pergament af gede- og fåreskind. Så kom Gutenberg med sin epokegørende bogtrykkerkunst, og nu befinder vi os midt i en ny revolution.
At litteratur kun er noget man læser på papir er nemlig en saga blot. Mere og mere hiver vi ned fra nettet og læser på skærmen. Underholdning, nyheder og alle mulige slags information.
Senest gik Den Store Danske Encyklopædi på nettet, og nu er alle oplysninger frit tilgængelige. Det koster ikke brugeren en krone. Et klik med musen på www.denstoredanske.dk, og en meter tætpakket leksikalsk viden om alt mellem himmel og jord står til ens disposition. Det er svært for nogen bog og noget gammeldags forlag at hamle op med det tilbud.
Litteratur skal læses i en bog, men den kan også ses på skærmen. Af copyright-mæssige grunde er der endnu ikke meget af det 20. århundredes litteratur at finde på nettet.
En forfatter skal have været død i 70 år, før hans værker bliver frit tilgængelige. Men er man interesseret i ældre litteratur, så er nettet en guldgrube.
Har man ikke lige J.P. Jacobsens samlede værker ved hånden, kan de læses i pålidelig udgave i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs (DSL) serie Danske klassikere med noter og litteraturhistoriske kommentarer – se www.adl.dk. Her kan man også finde Grundtvigs "Udvalgte Værker" bd. 1-10 og "Sangværk" bd. 1-6. Gustav Munch Petersens samlede værker – han døde i 1938 – er lige sluppet ind.
DSL er ikke alene om at præsentere den ældre litteratur og dermed væsentlige dele af vores kulturarv. På www.kalliope.dk kan man også finde ældre dansk lyrik og biografiske oplysninger. Det er brugerne selv, der sørger for, at teksterne kommer på nettet.
Det kan medføre fejl, og man kan ikke altid vide, hvad det er for en version af et digt, man får. Men brugerne indberetter fejlene, og på den måde bliver det efterhånden en mere og mere sikker base at finde digtene på. Har man ikke krav om videnskabelig præcision, er det et udmærket sted at søge den ældre lyrik.
Og så er det selvfølgelig ikke kun dansk litteratur, der digitaliseres og sendes på nettet i disse år. Der er store projekter i gang i flere lande, hvor man ønsker, at den nationale litteratur bliver frit tilgængelig i pålidelig udgave. Således kan man læse Henrik Ibsen på www.ibsen.net, og går man til Sverige, kan man for eksempel finde værker af Selma Lagerlöf i gode udgaver på www.litteraturbanken.se og i mere usikre udgaver på www.runeberg.se. Her kan man blandt andet også læse Strindbergs "Fröken Julie", men ikke i en fuldstændig udgave. Så også her skal man være opmærksom på, hvad det er for en tekst, man bliver præsenteret for.
Og så er der alligevel kommet lidt ny litteratur på nettet. Imellem DSL's digitale udgivelser finder man også en afdeling for Potentielle Klassikere – http://potklass.dsl.dk. Her kan man orientere sig i nyere tekster af Vibeke Grønfeldt, Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt for blot at nævne nogle stykker. Skærmny litteratur og eksperimenter med mediet kan man finde på nettidsskrifterne www.oplysningskontoret.dk og www.afsnitp.dk, ligesom man kan finde anmeldelser af ny nordisk litteratur på www.litlive.dk. Der er læsestof i så store mængder, at man får flimmer for øjnene.
Ikke alt er lige godt og lige relevant for enhver, men det kommer vi til at se nærmere på, næste gang denne klumme dukker op i avisen – og på skærmen.
I klummen "Litteraturen på nettet" skriver Lars Handesten en gang om måneden om de mange muligheder, som internettet tilbyder litteraturinteresserede