I 1970erne fik Elisabeth Møller Jensen en litterær åbenbaring. Det skete, da hun som en del af undervisningen i kønspolitisk litteraturanalyse på Københavns Universitet stiftede bekendtskab med den feministiske klassiker "Det andet køn" af Simone de Beauvoir.
Kvinden - det andet køn
Her var en fransk intellektuel kvinde, som gennem tre bind beskrev flere århundreders syn på kvinder i biologien, psykoanalysen, litteraturen, religionen og filosofien for at påvise, hvordan meget af det, man i 1949 anså for kendsgerninger, blot var myter. Her var en kvinde, som satte ord på noget, Elisabeth Møller Jensen længe havde følt: at manden var normen, ham, man egentlig talte om, når man sagde menneske, og at kvinden derfor var den særlige, den anden. Man fødes ikke som kvinde man bliver det, skriver Beauvoir.
Elisabeth Møller Jensen fortæller, hvordan det at få analyseret og forklaret princippet om det andet køn var epokegørende for hende.
At kvinden er den anden er en sandhed, man kan navigere efter. For kvinder er stadigvæk ikke tænkt med, når det handler om overordnede fælles emner med konsekvenser for begge køn. Omvendt er det stadig sådan, at når man taler om ligestilling og køn, er manden ikke tænkt med. Den viden og erfaring er brugbar i mange sammenhænge, for det er den kulturelle arv, vi lever i, siger hun.
Den udgave af bogen, Elisabeth Møller Jensen har lagt på bordet i sit kontor på Kvinfo, dokumentations- og kulturcenteret, der formidler kvinde- og kønsforskningens resultater, er førsteudgaven på dansk fra 1965. Den er fyldt med understregninger og notater indeni, og udenpå er for- og bagsiderne på de tre bind i overhængende fare for at falde af.
Alligevel bladrer hun energisk undervejs i samtalen, når hun skal finde sine yndlingscitater frem. Hun har erhvervet sig en nyere udgave, men det er i denne her udgave, alle de følelser og tanker omkring bogen, jeg har gjort mig igennem årene, ligger, siger hun og kigger op over brillekanten og smiler.
Særligt interessant er det, at bogen ikke handler om, hvordan kvinder bliver lykkelige. Den handler om, hvordan den enkelte kvinde finder frem til friheden i sit eget liv. Det er det, der er hele hendes eksistentialistiske projekt, og med det perspektiv gennemgår hun historien nøgternt og beskriver, hvilke barrierer der er for at blive en selvstændig kvinde, og hvorfor der er forskel på at være en fri mand og en fri kvinde på det tidspunkt. Når du så læser det, er det utroligt at se, hvor mange af tingene der stadig gør sig gældende i dag, fastslår hun og forklarer, at det først og fremmest er forskellen i den måde, mænd og kvinder bliver mødt og dømt på.
For eksempel må en kvinde tænke langt mere over sin fremtræden. Hun skal tænke over, hvordan hun klæder sig, og hvordan hendes hjem er indrettet, så hun opnår den rette balance mellem at være kvindelig og blive accepteret på linje med en mand.
Beauvoirs bog kan hjælpe kvinder til frihed
Beauvoirs refleksioner er relevante for alle kvinder, som vil kombinere et arbejdsliv med at have en familie. Hun sætter fingeren på nogle af de ømme punkter, som alle kvinder må tage stilling til og finde deres egen vej igennem.
Første bind af Det andet køn er opdelt i kapitler med titler som Skæbne og Myter, mens andet bind blandt andet gennemgår kvinders barndom og ungdom. I tredje bind er det blandt andet Ægteskab, Moderskab og Den store kærlighed, der tages under nøgtern behandling. På de sidste 40 sider i kapitlet Mod frigørelsen fremfører Beauvoir sit bud på, hvordan en kvinde kan blive frigjort og selvstændig. Her bliver det eksistentialistiske projekt, hvor man må realisere sig selv gennem handlinger, for alvor tydeligt. Faktisk mener Elisabeth Møller Jensen, at det er helt i orden at starte med bogens slutning for så at bevæge sig frem til starten, fordi det netop er på disse sider, de mest slagkraftige budskaber ligger gemt.
Forskellige citater er trådt særligt frem for hende gennem tiden. Blandt andet følgende citat, som hun tager brillerne på for at læse højt med klar røst:
"Hvad kvinden først og fremmest mangler er i angst og stolthed at lære sin egen forladthed og transcendens at kende."
Det citat skrev hun på en lille lap papir og lagde foran sig på sit skrivebord, dengang hun overvejede at lade sig skille fra sin tidligere mand og selv følte sig forladt.
Ud fra citatet forstår man, at det handler om at lære sin egen situation at kende. Man skal gå ind i den, selvom man føler sig angst, og gøre det med stolthed. Det betød rigtig meget for mig dengang, og sådan er der enormt mange prægnante formuleringer undervejs, man kan bruge lang tid på at tænke igennem og bruge, alt efter hvor man står i livet.
Men hvad hvis man overhovedet ikke har en feministisk indgang til tingene?
I så fald er det ikke nogen undskyldning for at lade være med at læse den, mener Elisabeth Møller Jensen. Godt nok har Beauvoir nogle meget negative briller på i forhold til det traditionelle kvindeliv, men man kan lære utrolig meget om det, og der kan også være noget vældig inspirerende ved at læse noget, man er uenig i. Eller som man bliver ophidset eller rasende over for den sags skyld. Man kan jo også bruge den til at få skyts mod feminismen, hvis det er det, man vil, erklærer hun og fortæller, hvordan hun selv blev provokeret af visse dele af Simone de Beauvoirs filosofi.
Jeg har nok meget læst mig selv ind i alt det med, hvordan man kombinerer et engageret arbejdsliv med at have en familie. Men det er samtidig i forbindelse med denne del af hendes bog, jeg har min største anke. For da jeg læste den som ung mor med to velovervejede børn, mente jeg ikke, at hun havde forstået ret meget af det med at få børn. Det er lige før, hun skriver graviditet og fødsel ud af det menneskelige og lader det være dyrisk. Men alligevel synes jeg aldrig, jeg har set konfliktfeltet og ambivalensen i at ville være menneske og samtidig have kvindeligheden med sig beskrevet bedre, fordi det er så reflekteret både teoretisk og politisk hos Beauvoir.
At bogen derfor er det filosofiske og politiske afsæt for den feministiske grundviden i den vestlige verden, er Elisabeth Møller Jensen ikke i tvivl om. De opdagelser, Beauvoir gjorde, har spredt sig som ringe i vandet i store dele af verden. Eksempelvis mødte Kvinfo-direktøren feminister fra sin egen generation i Jordan, der var lige så begejstrede som hun selv.
Beauvoirs hovedværk kan læses af alle
Men det er ikke alle, der har sat pris på Beauvoirs dengang radikale idéer om køn.
Der er skrevet både meget negative og positive biografier om hende, og på den måde er hun en meget omstridt person. For nogle år siden skrev den norske forfatter Toril Moi en bog om Beauvoir, hvor hun spejler sig i hende. For her var en kvinde, som ville friheden mest af alt, men som alligevel levede i et følelsesmæssigt afhængighedsforhold til filosoffen Jean-Paul Sartre. Toril Moi tænkte, at hvis Beauvoir kunne udleve sit ideal på trods af dette, kunne hun vel også. Og sådan er der mange mennesker, der spejler sig i forskellige sider af hende, ligesom jeg også selv har gjort, siger hun.
På trods af at bogen er fyldt med referencer til filosoffer og andre højintellektuelle personligheder fra Beauvoirs egen tid og langt tilbage i historien, mener Elisabeth Møller Jensen, at bogen kan læses af alle. Hun forklarer, hvordan en stor del af Beauvoirs argumentation og dokumentation består i at bruge citater fra både fag- og skønlitterære værker.
Det er en meget appellerende måde at skrive på, og på den måde tager hun læseren i hånden og guider dem gennem synet på kvinder hos mange af tidens store tænkere i især Frankrig. Men kampen om, hvordan hendes forfatterskab og liv i øvrigt skal læses og forstås, udkæmpes stadig, og det er med til at gøre hende interessant. Det er jo det, klassikeren kan holde sig i live. Dette hovedværk i kvindefrigørelsens historie er stadig højaktuelt og giver anledning til en vibrerende diskussion den dag i dag.