I hundredåret for udgivelsen af det første bind i Marcel Prousts storværk, der markeres i denne uge, er den danske nyoversættelse kommet midtvejs i værket. Her går det for alvor op for fortælleren, at de mennesker, han troede, han kendte, gemmer på hemmeligheder.
Bindet åbner med essayistiske refleksioner over homoseksualiteten og dens betydning for livet og for kunsten. Som altid glider fortællerens almene betragtninger umærkeligt og fantastisk sammen med beskrivelser af sit følelsesliv, som i denne roman for alvor kommer på en prøve i forhold til Albertine.
LÆS OGSÅ: 1950erne vender tilbage
Ikke alene står fortællerens egen uafklarede seksualitet i vejen for deres forhold, men han opdager også, at Albertine selv har et mere end nært forhold til veninden Andrée. Alt i alt er der flere slør, som er gledet fra fortællerens øjne, uden at han dog kan overskue sin situation mellem knap så uskyldige uskyldigheder.
Observationerne af livet i salonerne er præget af en mere bidsk vurdering af folk, hvor særligt kombinationen af høj velstand og manglende forståelse af kunst og kultur får lavmælte hug af den stadig meget noble fortæller.
Kunsten er som vanligt markant til stede blandt andet i en længere refleksion over, hvordan nogle kunstnere, blandt andet eksemplificeret med Chopin, kan få en ny opblomstring, når nye bevægelser demonstrerer slægtskaber til tidligere perioders kunstnere, der måske er faldet i unåde, uanset om det er i musik, litteratur eller billedkunst.
På hundrede års afstand kan man næsten ikke undgå også at tænke over, hvordan og hvorfor Proust læses i dag.
Et ofte overset aspekt ved Proust er hans fascination af ny teknologi. Formentlig fordi hans værk repræsenterer en verden af i går og en hengivenhed til et langsommere tempo, der jo i den grad understøttes af lange, meditative sætninger og udførlige betragtninger over intrigerne i den borgerlige verden.
Set i forhold hertil, virker tekniske fremskridt som et underligt element i hans univers. Men de er der, som den svenske professor og nyvalgt medlem af Det Svenske Akademi Sara Danius har vist i blandt andet The Senses of Modernism. Fotografiet, bilen, og, som det fremstilles i dette bind, telefonen er alle dele af en større forandring af menneskets omverden, som netop påvirker vores sanser og hele vores tilgang til verden. Fortælleren fremstiller komisk, hvordan hans forældre nægter at bruge telefonen, som derfor er installeret på hans værelse og med en kliklyd i stedet for et ringesignal, så den ikke forstyrrer. Men som med kunsten så er der en dyb eksistentiel forståelse af, at vi også lever med nyheder og modeluner blandt de redskaber, som omgiver os. De både fascinerer og gør også fornemmelsen af selvet mere usikker.
Ikke mindst derfor føles Proust så frisk og aktuel.