Finsk multigenreroman vælter sig i fantasy, kærlighed og absurde optrin

Den finske multigenreroman ”Jagten på den lille gedde” vælter sig i fantasy, kærlighed og absurde optrin

Finsk multigenreroman vælter sig i fantasy, kærlighed og absurde optrin

”Janatuinen åbnede fordøren for Asko, smækkede den i efter ham og gik over til førersiden, satte sig ind og startede bilen. ’Ved du, at du har en skovtrold siddende på bagsædet?’ ’Ja, det ved jeg.’ ’Så ikke noget.’”

Så er stilen ligesom lagt. Vi er i Finland, Lapland, nærmere bestemt det kedelige Østlapland (forfatterens eget udsagn) med masser af moser og myg. Vi er så langt væk, at naturen er befolket af fiktive og non-fiktive væsener: Vætter, elverfolk, floddrager, randben, vætter, vandredæmoner – og en følsom skovtrold, der hedder Musti og både kan juble, give hånd og sidde pænt på bagsædet.

Politikvinden Janatuinen er kørt til landsbyen Seiväslampi for at opklare et mord sandsynligvis begået af Elina, der også kaldes heksen på Yliiaako. Hvert år ankommer Elina til denne verden af myg og moser for at fange en lille surmulende gedde i en sø, hvis vand er tykt som ærtesuppe. Hvorfor det er hende magtpåliggende at fange den lille gedde, får vi først sent at vide – og om hun overhovedet fanger den, skal slet ikke røbes her.

Denne skæve roman er skrevet af forfatteren og journalisten Juhani Karila, der modtog overvældende ros for denne debutroman med titlen ”Jagten på den lille gedde”.

Således er læseren rustet til at kaste sig ind i plottet med den hårdkogte politikvinde, troldmanden Asko og Snøvle-Olli, der kan forvandle sig til et omvandrende grantræ med knæ så store som varebiler.

Overdrivelserne nærmer sig münchhausenske dimensioner, men der er en mening med galskaben, for romanen rummer også en skærende kærlighedshistorie, et portræt af en ulykkelig kvinde, der måske – måske ikke – har begået en forfærdelig forbrydelse, og en række finner med god gammeldags sisu.

Flere af de absurde optrin fortjener flere læsninger: Byens borgmester er blevet besat af vandredæmonen, der finder vej ind i et supermarked, hvor den foregriber sig på madvarerne. Det er et ædegilde, der er uforglemmeligt.

Man morer sig undervejs, hænger fast i klassiske cliffhangere og undres over forfatterens hittepåsomhed og evne til at fabulere.